Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Health har andel i nyt interdisciplinært center

Novo Nordisk Fonden donerer ca. 60 mio. kr. til etablering af et interdisciplinært forskningscenter inden for miljø og sundhed. Professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed er en af initiativtagerne bag det nye center, som skal forske efter ny viden om miljøets betydning for befolkningens sundhed.

19.01.2018 | Sabina Bjerre Hansen

Professor Torben Sigsgaard er med i det konsortium, der står bag et nyt interdisciplinært forskningscenter inden for miljø og sundhed. Foto: Greg MCQueen.

Professor Torben Sigsgaard er med i det konsortium, der står bag et nyt interdisciplinært forskningscenter inden for miljø og sundhed. Foto: Greg MCQueen.

Et forskningskonsortium med flere deltagere fra Aarhus Universitet får millionbevilling til Big Data Centre for Environment and Health. Centret har som overordnet mål at opnå en bedre forståelse af sammenhængen mellem miljø og sundhed. Fx vil de tilknyttede forskere undersøge, om sygdom er et resultat af enkeltstående tilfælde af højrisiko-eksponering for sundhedsskadelige forhold, eller om det i højere grad er et resultat af langsom akkumulering gennem livet, som forstærkes af effekten ved de kombinerede miljøpåvirkninger.

Centret samler eksperter inden for miljøvidenskab, datalogi, epidemiologi og medicin, og er støttet af et internationalt team af Big Data-specialister. Det forankres på Science & Technology, hvor professor Clive Sabel fra Institut for Miljøvidenskab er tovholder. Torben Sigsgaard deltager i sin egenskab af miljø- og arbejdsmediciner med speciale i helbredseffekter af miljøbelastninger. Han bliver desuden en del af lederkredsen for det nye center.

Kontakt

Professor, ph.d. Torben Sigsgaard
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 28 99 24 26
Mail: ts@ph.au.dk

 

 

Bevillinger og priser, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Institut for Folkesundhed, Health, Navnenyt, Ph.d.-studerende, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder