Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Health-professor deltager i projekt om udbredt øjensygdom

Med en bevilling på 12,5 millioner kroner fra Velux Fonden skal en ny national forskergruppe komme nærmere en behandling af den udbredte, men oversete øjensygdom AMD. I gruppen deltager AU-forsker Bent Honoré.

22.10.2018 | Ida Skytte Asmussen

Health-professor Bent Honoré. Foto: AU Foto.

Det kan komme de omkring 50.000 ældre danskere til gode, når en nyetableret national forskergruppe nu kaster kræfterne ind for at finde en mere effektiv behandling af den udbredte øjensygdom AMD.

Bent Honoré fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, har sammen med forskerkolleger fra Sjællands Universitetshospital, Københavns Universitet og Aalborg Universitetshospital modtaget en bevilling på 12,5 millioner kroner.
Målet er at sætte en stopper for, at så mange udvikler sygdommen, der er den hyppigste årsag til synsnedsættelse hos ældre. AMD kaldes også ”alderspletter på nethinden” og forventes at ramme omkring dobbelt så mange i år 2040, det vil sige omkring 100.000 ældre.

Kontakt
Dr.med., professor Bent Honoré
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Mail: bh@biomed.au.dk
Fastnet: 87 16 78 14
Mobil: 23 38 22 88

Navnenyt, Administration (Faglighed), Offentligheden/Pressen, Health, Health, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder