Health reviderer nu de standarder for ansvarlig forskningspraksis, som alle fakultetets forskere skal efterleve. Det sker i forlængelse af to alvorlige sager fra andre fakulteter, der har sået tvivl om uafhængigheden af den forskning, der udgår fra Aarhus Universitet.

27.09.2019 | Nanna Jespersgård og Henriette Stevnhøj

Der skal ligge en klar, skriftlig samarbejdsaftale, som tager højde for integritet og armslængdeprincipper, før en Health-forsker kan samarbejde med industri, interesseorganisationer og andre eksterne parter om forskning og udvikling/projekter.

Det fremgår af Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health, som er præciseret, efter at forskningsfriheden sidste år blev indskrevet i AU’s overordnede regler på området.

”Dengang havde universitetet den såkaldte gyllegate, og nu har vi en verserende ’oksekødssag’ med en rapport, som brød med gældende retningslinjer for integritet i forskningen til skade for hele Aarhus Universitet,” siger dekan Lars Bo Nielsen.

”Selv om vi ikke har en sådan sag på Health, giver det anledning til at understrege, at standarderne ikke bare er en vision, vi stræber efter. De er det regelsæt, vi arbejder under. Alle sammen. Hver dag,” siger Lars Bo Nielsen.

Alt skal deklareres

Ved projekter med eksterne parter skal der laves en samarbejdsaftale, der præciserer parternes respektive ansvar, rettigheder og pligter.

Prodekan for talentudvikling Lise Wogensen Bach har siddet for bordenden i den arbejdsgruppe, der har revideret standarderne. Hun forklarer, at det ikke er nok at gøre rede for, hvem der fx initierer projektet, skriver protokol og har ansvar for indsamling af materiale, data og fortolkning af data.

”Det skal også uddybes, hvem der skriver manuskript – om det er Health-forskeren eller en forsker i firmaet – samt hvem der præsenterer resultaterne til offentligheden,” siger Lise Wogensen Bach. Hun peger på, at det bl.a. var oksekødsrapportens indledning, forside og pressemeddelelse, der gjorde indholdet utroværdigt.

”Der manglede nogle helt centrale angivelser af, hvem der var afsender på hvad, og den slags alvorlige problemer kan man forebygge ved – punkt for punkt - at følge vores standarder. Målet er altså både at beskytte den enkelte forsker og sikre troværdigheden af vores forskning, også når den vurderes af omverdenen,” siger hun.

TTO bruger tættekammen

Lise Wogensen Bach fremhæver også, at samarbejdsaftaler i fremtiden først vil kunne underskrives, når de er er gennemgået med en tættekam af universitetets TTO – Technology Transfer Office. TTO skal fremover forholde sig meget ekspliciteret til klausuler om fx publikationer, rettigheder, fortrolighed, erstatning og eksklusivitet.

”Vi har understreget TTO’s særlige forpligtelser for at forhindre, at der ved et uheld smutter en kontrakt igennem, hvor nogen overser en vigtig detalje. Det kunne fx være en virksomhed, der forlanger eksklusivitet på et område, som reelt forhindrer en forsker i at samarbejde med andre. Og den slags accepterer vi selvfølgelig ikke,” siger Lise Wogensen Bach. 

Forfatterskaber – hvad gælder?

Alle forfattere skal opfylde kriterier for forfatterskab, og ligesom ingen kan undslå et berettiget forfatterskab, kan man heller ikke gøre uberettiget krav på et. Som noget nyt er ’vejledere’ trukket særligt frem, fordi der nogle steder kan være en tradition for at skrive sin vejleder på en publicering, også selv om vejlederen ikke har bidraget til studiet.

Ellers gælder det for publicering af forskningsresultater, at alle resultater selvfølgelig bør publiceres. Også selv om effekten udeblev, eller den forventede sammenhæng ikke var der. Og sådan er de nye standarder en samling do’s and don’ts, der ifølge Lise Wogensen Bach kan tåle læsning eller genlæsning uanset hvem man er, og hvor på fakultetet man hører til.

Moralsk kompas og praktisk opslagsværk

Hun opfordrer til, at forskere betragter Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health som både moralsk kompas og praktisk opslagsværk, når nye forsknings- og samarbejdsprojekter indledes.

”Der vil være informationer, der giver sig selv, både for den unge og den garvede forsker, men der er også nyheder fx i form af ændrede regler for indberetninger, som man er nødt til at orientere sig i, ikke mindst i forlængelse af GDPR,” siger Lise Wogensen Bach.

Det er Lars Bo Nielsen enig i. Han peger på, at ansvaret for at kende og efterleve reglerne på Health som noget nyt er skrevet direkte ind i standarderne.

”Som ledelse skal vi sørge for, at alle, der forsker, har adgang og kendskab til Healths standarder for ansvarlig forskningspraksis. Og som forskere har man pligt til at kende og følge reglerne – og det er vigtigt, at vi tager diskussionerne i de faglige miljøer,” siger Lars Bo Nielsen.

---

Hent Standarder for ansvarlig forskningspraksis Health

Arbejdsgruppen bag revisionen består af

• Anne Mette Hvas
• Ask Vest Christiansen
• Helle Prætorius Øhrwald
• Susanne Kudsk
• Line Slemming
• Lise Wogensen Bach
• Lene Bøgh Sørensen

---

Informationsmøder på institutterne

Alle videnskabelige medarbejdere på Health skal kende og følge fakultetets reviderede standarder for ansvarlig forskningspraksis. Derfor vil institutlederne inden for de næste par måneder holde informationsmøder, hvor de vigtigste og mest relevante ændringer i standarderne bliver præsenteret og kan drøftes.

Tirsdag i sidste uge godkendte fakultetsledelsen på Health de reviderede standarder for ansvarlig forskningspraksis, og i den forbindelse blev det besluttet at supplere med lokale møder på institutterne, så alle ansatte får indsigt i de reviderede principper for forskningsintegritet, forskningsfrihed og god videnskabelig praksis på AU og Health.

Fakultetsledelsen besluttede også at følge op på arbejdsgange og aftaletekster i samarbejde med TTO, når det handler om aftaler med offentlige og private samarbejdspartnere, ligesom institutterne skal udarbejde retningslinjer for journalisering og dokumentation i forbindelse med projektstyring.