Health afholder årets uddannelsesdag, hvor vi kigger ind i fremtiden. Eksterne eksperter giver et indblik i, hvordan big data og kunstig intelligens vil påvirke fremtidens sundhedsvæsen, og studielederne fortæller om de nye studieordninger på alle Healths uddannelser
28.11.2019 |
Dato | fre 13 dec |
Tid | 10:00 — 15:00 |
Sted | Preben Hornung Stuen, Aarhus Universitet, Bygning 1422, Frederik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C |
Dagen igennem er der oplæg, der på forskellig vis peger ind i fremtiden.
Alle Healths uddannelser er i gang med at vedtage nye studieordninger, der skal sikre, at de kommende kandidater får kompetencer, der matcher fremtidens behov. Studielederne fortæller om resultatet og tankerne bag.
Derudover kommer to eksterne eksperter og fortæller om, hvordan big data og kunstig intelligens vil påvirke sundhedsvæsenet fremover. Og hvad det kræver af vores kandidater.
Man kan også høre om, hvorfor diversitet på uddannelserne er vigtigt, og om, hvorvidt kvote 2-testen på medicin har ændret på kønsfordelingen.
I den nære fremtid er der skift på prodekan-posten, når Lise Wogensen Bach tager over efter Charlotte Ringsted ved årsskiftet. Kom og hils på Lise Wogensen Bach.
Se programmet og tilmeld dig uddannelsesdagen. Sidste frist for tilmelding er den 6. december, og alle er velkomne til at deltage.