Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Healths hjemmesider får et kvalitetsløft

Fakultetsledelsen har vedtaget nye retningslinjer for web. De skal sikre ensartet struktur, bedre kvalitet og en effektivisering af arbejdet med fakultetets og institutternes hjemmesider.

04.10.2016 | Sabina Bjerre Hansen

Healths hjemmesider får et løft, når kommunikationsafdelingen og de lokale redaktører går i gang med implementeringen af de nye retningslinjer for web governance. Foto: Colourbox.

Healths hjemmesider får et løft, når kommunikationsafdelingen og de lokale redaktører går i gang med implementeringen af de nye retningslinjer for web governance. Foto: Colourbox.

Når man møder Health på nettet i dag, kan man nogle steder få et lidt rodet og uensartet indtryk. Det bliver der lavet om på, når de nye retningslinjer for webgovernance bliver implementeret på fakultetets og institutternes hjemmesider henover de kommende måneder. 

Ny opgavefordeling sikrer ejerskab og mandat 

Med de nye retningslinjer følger også en ændret ansvars- og rollefordeling mellem instituttets webredaktører og Health Kommunikation. Det betyder, at Health Kommunikation fremover vil stå for formidlingen på institutternes eksterne sider, mens ansvaret for de interne sider fortsat ligger hos institutterne selv.

Den nye opgavefordeling skal sikre, at de eksterne hjemmesider kommunikerer klart til de eksterne målgrupper, og at hjemmesiderne på tværs af fakultetet får et mere ensartet og professionelt udtryk. Samtidig vil den nye opgavefordeling aflaste institutternes webredaktører, som ofte har for lidt tid til arbejdet med hjemmesiderne.

Brugervenlighed er på menuen

Health Kommunikation har sammen med to pilot-institutter udarbejdet retningslinjerne, som overordnet har tre vigtige formål. De skal:

  •  fastlægge fordelingen af ansvar, opgaver, mandat, ejerskab og indholdsproduktion,
  •  sikre ensartet struktur og indhold af høj kvalitet og
  •  nedsætte det samlede ressourceforbrug på web (når retningslinjerne er indfaset). 

Når de nye retningslinjer bliver implementeret, bliver alt indhold på fakultetets mange hjemmesider struktureret efter samme skabelon. Det betyder, at alle fakultets- og instituthjemmesider vil få den samme navigationsmenu – dog med mulighed for at tilføje op til tre valgfrie menupunkter på de interne sider for at tilgodese institutternes individuelle behov.

Sådan bliver retningslinjerne implementeret

Retningslinjerne trådte i kraft den 1. oktober 2016, og planen er, at de vil blive implementeret på fakultetets og institutternes sider som følger:

  •  Fakultetshjemmesiderne: okt.-nov. 2016
  •  Institut for Odontologi og Oral Sundhed: sep.-dec. 2016
  •  Institut for Klinisk Medicin: nov. 2016-jan. 2017
  •  Institut for Folkesundhed: jan.-mar. 2017
  •  Institut for Retsmedicin: feb.-mar. 2017
  •  Institut for Biomedicin: mar.-maj 2017

I denne proces vil Healths eksterne hjemmesider desuden få en designopdatering, ligesom både eksterne og interne sider vil blive omlagt til responsivt format, så de kan tilgås fra mobile enheder.

Se detaljerne i retningslinjerne for henholdsvis eksterne hjemmesider og interne hjemmesider på Healths medarbejderside.


Yderligere oplysninger

Webmedarbejder Iris Galili
Aarhus Universitet, Health Kommunikation
Mobil: 55 66 65 33
Mail: irga@au.dk

 

 


 

 

Administrativt, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Folkesundhed, Institut for Klinisk Medicin, Institut for Odontologi, Institut for Retsmedicin, Health