Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Helbredstjek kan spotte psykisk sårbare

Hvis det mentale helbred bliver en del af et helbredstjek, kan man opspore udsatte personer, der ikke har modtaget hjælp fra læger eller psykologer for deres psykiske problemer. Det viser et studie fra Aarhus Universitet.

20.03.2018 | Helle Horskjær Hansen

Ved helbredstjekket skulle borgerne også besvare et spørgeskema om helbredsvaner og om, hvordan de vurderede deres helbred.

Personer med psykiske problemer bliver fundet, hvis helbredstjekket, udover blodtryk, kolesteroltal og livvidde, også har fokus på det mentale helbred. Et studie fra Aarhus Universitet, der evaluerer en sundhedsfremmende indsats til de 30 til 49 årige borgere i Randers Kommune, Tjek dit helbred, viser, at ni procent af knap 5000 borgere, der fik foretaget et helbredstjek, var psykisk sårbare. Mere end halvdelen af dem havde inden for det sidste år ikke modtaget hjælp for deres psykiske problemer fra læger eller psykologer.

Borgerne fik blandt andet målt højde, vægt, blodtryk og blodsukker og besvarede et spørgeskema om helbredsvaner og om, hvordan de vurderede deres helbred.

”Undersøgelsen har fundet mange borgere, der ikke modtager hjælp for deres psykiske problemer. Det tyder på, at helbredstjekket kan opspore en del, som ikke får den hjælp, de har brug for,” fortæller ph.d.-studerende Christine Geyti fra Sektion for Almen Medicin ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i Preventive Medicine Reports.

Viden skal hjælpe de svageste

Studiet viser også, at en stor del af borgerne med dårlig mental sundhed har en kort uddannelse, lav indkomst eller bor alene, og blandt dem var der en høj forekomst af personer, der ikke modtog hjælp for deres psykiske problemer.

”Det er ikke alle med dårlig mental sundhed, der har behov for læge- eller psykologhjælp, men ved at gøre borgeren og den praktiserende læge opmærksom på, at der kan være et problem, kan vi nemmere forebygge, at det udvikler sig til et regulært behandlingsbehov,” fortæller forskeren.

De praktiserende læger kan koble resultaterne med deres viden om deres patienters generelle ressourcer, og derved målrette deres fokus mod de mest sårbare personer.

”Studiet kan bidrage til at overveje, om man skal inkludere et mål for mental sundhed i fremtidige helbredstjek,” siger Christine Geyti.

Bag om resultatet

Studiet er en kohorteundersøgelse. Undersøgelsen var baseret på 9767 tilfældigt udvalgte borgere i alderen 30-49 år som var inviteret til en helbredsundersøgelse i Randers Kommune i 2012-14. I alt 4871, 50 procent, deltog i studiet, 49 procent af deltagerne var mænd.

Den videnskabelige artikel Mental health assessment in health checks of participants aged 30–49 years: A large-scale cohort study er bragt i Preventive Medicine Reports.

Samarbejdspartnere er Region Midtjylland, Randers Kommune og de praktiserende læger i Randers Kommune.

Studiet er finansieret af blandt andre Region Midtjyllands Praksisforskningsfond, Helsefonden og Fonden for Almen Praksis. Tjek dit helbred er støttet af TrygFonden.

Kontakt

Ph.d.-studerende Christine Geyti
Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis & Sektion for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed
christine.geyti@ph.au.dk

Hovedvejleder Annelli Sandbæk
Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis & Sektion for Almen Medicin, Institut for FolkesundhedAnnelli.sandbaek@ph.au.dk

Forskning, Videnskabelig medarbejder, Institut for Folkesundhed, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Offentligheden/Pressen