Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Her er de første 21 Honorary Skou-professorer

Der har været talt meget om dem på fakultetet det seneste år. De 50 anerkendte forskere fra udenlandske topuniversiteter, som skal tilknyttes Health og bære titlen Honorary Skou Professor. Her ved udgangen af 2018 løfter vi sløret for de første 21 navne.

26.11.2018 | Simon Byrial Fischel

Der er nu indgået aftaler om adjungering med de første 21 Honorary Skou-professorer. Ved udgangen af 2019 vil Health have tilknyttet i alt 50 nye adjungerede professorer. Foto: Simon Byrial Fischel

Internationalisering af fakultetet ligger højt på den strategiske dagsorden. Et af de helt centrale tiltag i strategien er tilknytningen af 50 topforskere fra ledende internationale universiteter som nye, adjungerede professorer. Derfor har man på institutterne siden foråret haft mulighed for at indstille sine dygtigste, udenlandske kolleger til ærestitlen Honorary Skou Professor, og interessen for initiativet har været stor.

De nye Honorary Skou-professorer får ikke blot en ærestitel, men skal deltage aktivt i institutternes faglige arbejde. Det kan fx være som gæsteundervisere og medvejledere på ph.d.-projekter, i form af forskningssamarbejder og fælles fondsansøgninger eller som gæsteforelæsere til symposier og konferencer.

For at give Skou-professorerne den bedst mulige indgang til deres respektive institutter, får de hver tilknyttet en såkaldt ’champion’ – en faglig kontaktperson på instituttet, hvis opgave det er at hjælpe samarbejdet i gang og sikre, at Skou-professorerne bliver integreret i fagmiljøerne.

21 adjungeringer i hus
Den første runde af indstillinger er nu afsluttet, og der er lykkedes at indgå aftale om adjungering med 21 anerkendte professorer fra universiteter i 11 forskellige lande. Dog er man i første runde ikke kommet i mål med at sikre en lige kønsfordeling blandt Skou-professorerne, hvoraf 15 positioner er gået til mænd og blot 6 til kvinder.

Frem mod næste frist for indstilling af Skou-professorer den 4. marts 2019 vil der derfor være særlig opmærksomhed på at udligne kønsfordelingen, så fakultetet når sit erklærede mål om, at halvdelen af professorerne skal være kvinder.

Stor indsættelsesfest på Skous fødselsdag
Når de sidste 29 adjungeringer er på plads, skal alle 50 Honorary Skou-professorer og deres 50 champions mødes i Aarhus til den officielle indsættelse, som finder sted på dagen for Jens Christian Skous 101 års fødselsdag den 8. oktober 2019. Planlægningen af indsættelsesarrangementet er allerede i fuld gang, og der er lagt op til en stor fejring af de mange nye samarbejder.

Her er de første Honorary Skou-professorer og deres champions:

Institut for Klinisk Medicin
Professor Thomas WL Scheeren, University of Groningen, Department of Anaesthesiology
Champion: Simon Vistisen

Professor Andrew A Nierenberg, Harvard University
Champion: Søren Dinesen Østergaard

Professor Merel Ritskes-Hoitinga, Radboud University, Department for Health Evidence
Champion: Gregers Wegener

Professor Harry G Kennedy, Trinity College Dublin, Department of Psychiatry
Champion: Lisbeth Uhrskov Sørensen

Institut for Retsmedicin
Professor Gary Rudnick, Yale University, Department of Pharmacology
Champion: Steffen Sinning

Professor Michael Thali, University of Zürich, Department of Forensics
Champion: Lene Boel

Institut for Biomedicin
Professor Chikashi Toyoshima, University of Tokyo, Institute of Molecular and Cellular Biosciences
Champion: Bente Vilsen

Professor Rosalind A Coleman, University of North Carolina, Chapel Hill, Department of Nutrition
Champion: Janne Lebeck

Professor Robin R Ali, University College London, Institute of Ophthalmology
Champion: Thomas Corydon

Professor Peter FM Carmeliet, KU Leuven, Department of Oncology
Champion: Yonglun Luo

Professor Luke AJ O’Neill, Trinity College Dublin, School of Biochemistry and Immunology
Champion: Christian Holm

Professor Maria F Gomez, Lund University, Department of Clinical Sciences
Champion: Ebbe Bødtkjer

Professor Joseph D Buxbaum, Icahn Scool of Medicine at Mount Sinai Hospital
Champion: Anders Børglum

Professor David A Boas, Boston University, Department of Biomedical Engineering
Champion: Vladimir Matchkov

Professor Cecilia Lundberg, Lund University, Professor of Neurobiology
Champion: Thomas Corydon

Professor Jean-Laurent Casanova, Rockefeller University, St. Giles Laboratory of Human Genetics of Infectious Diseases
Champion: Trine Mogensen

Institut for Folkesundhed
Professor Onyebuchi A. Arah, University of California Los Angeles, Department of Epidemiology
Champion: Cecilia Høst Ramlau-Hansen

Professor Ragnhild Hellesø, University of Oslo, Department of Nursing Science
Champion: Kirsten Frederiksen

Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Professor Luda B Diatchenko, McGill University, Faculty of Dentistry
Champion: Lene Baad-Hansen

Professor Mehmet Ali Darendeliler, University of Sydney, Department of Orthodontics
Champion: Paolo Cattaneo

CESU
Director of Education Research and Scholarship, professor Kevin W Eva, University of British Columbia, Department of Medicine
Champion: Charlotte Ringsted

Se eller gense videoen med dekan Lars Bo Nielsen om de 50 Honorary Skou-professorer.

Kontakt
Prodekan for talentudvikling, Lise Wogensen Bach
Vennelyst Boulevard 4, bygning 1265, 214
8000 Aarhus C
Mail: lwb@au.dk
Mobil: +4525488522

Politik og strategi, Health, Administration (Faglighed), Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Navnenyt, Institut for Biomedicin, Udvekslingsstuderende, Forskning, Videnskabelig medarbejder