Sad du også bag skærmen og ærgrede dig over, at online-forbindelsen røg? Fortvivl ikke - her får du de centrale konklusioner fra tirsdagens inspirationsmøde om fondsansøgninger til EU.

02.12.2021 | Line Rønn

På årets sidste novemberdag kunne ansatte på Health deltage i et inspirationsmøde med gode råd til at søge midler fra EU’s rammeprogram for forskning og innovation: Horizon Europe.

Desværre blev streamingen af mødet ramt af et teknisk nedbrud, så det var kun de fremmødte på Aarhus Institute of Advanced Studies i Universitetsparken, som fik mulighed for at høre de inspirerende oplæg.

Som et plaster på såret opsummerer vi her dagens vigtigste pointer – og husk, at du stadig har mulighed for at deltage i årets tre sidste inspirationsmøder, som klæder både nye og erfarne forskere på til at søge midler fra EU og Innovationsfonden. Alle er velkomne – også dig, der bare er nysgerrig på, hvad det kræver at søge:

Søg Innovationsfonden (Grand Solutions) - 2. december, kl. 15-16 
Søg ERC (Starting Grants og Consolidator Grants) - 7. december, kl. 15-16 
Bliv vejleder ved Marie Curie Postdoctoral Fellowships  8. december, kl. 15-16 

 

13 gode råd

Tirsdagens informationsmøde var målrettet forskere, der gerne vil deltage i samarbejdsprojekter med partnere fra hele Europa.

Mødet satte fokus på ansøgernes udfordringer i forhold til at være med i konsortium-ansøgninger til de forskellige klynger under EU’s rammeprogram for forskning og innovation Horizon Europe, der frem til 2027 har et budget på svimlende 95,5 milliarder euro. Budgettet i Sundhedsklyngen alene er på 8,2 milliarder euro.

Prodekan Hans Erik Bøtker bød først velkommen til lektor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin. Hun forsker i psykiatrisk genetik og leder som partner genetik-delen i et stort internationalt forskningsprojekt, TIMESPAN, der skal fremme forståelsen for behandlingen af personer med ADHD og komorbid kardiovaskulær sygdom.

Til den del af projektet, hvor hun fungerer som work package-leader, modtog hun i 2021 en EU-bevilling på 2,2 millioner kroner. Derudover har hun været med i to andre EU-konsortier og er med i en anden stor EU-ansøgning, som endnu er under behandling.

Herefter kom et oplæg fra professor Martin Tolstrup fra Institut for Klinisk Medicin. Han forsker i vacciner og antistofterapi og har været involveret som partner i tre EU-ansøgninger, hvoraf en har modtaget finansiering – et projekt om udvikling af en RNA-vaccine mod HIV-1. Han er work package-leader på den del af projektet, der laver profilering af immunrespons på prøver fra vaccinerede personer.

Begge forskere udtrykte begejstring over at være koblet på projekter, der havde et professionelt firma involveret fra begyndelsen af ansøgningsprocessen. Firmaerne er specialister i store EU-projekter og i at skrive ansøgninger. De hjælper i skriveprocessen og står for projektledelsen fx ved at sørge for, at samarbejdspartnere overholder deadlines. Ofte står firmaet for projektledelsen hele vejen gennem forskningsprojektet – mod en vis procentdel af bevillingen. Aftalen kan udformes sådan, at hvis ansøgningen ikke modtager finansiering, modtager firmaet ikke betaling.

 

Her kommer – kort opsummeret - de 13 bedste råd fra de to forskere, til dig der vil søge midler fra EU-klynger:

 

1. Overvej grundigt, hvilke work packages du kan se dig selv i.
2. Læs fondens opslag omhyggeligt. Afhængigt af, hvilket forskningsområde du kommer fra, kan teksten læses meget forskelligt. Hvad mener fonden fx med translational research? Diskuter teksten med andre – hvilke krav skal din ansøgning opfylde?
3. Brug tid på at etablere det rette team, og vær opmærksom på, at EU ofte forventer en høj grad af interdisciplinaritet. Det er vigtigt, at du samarbejder med grupper fra hele Europa og ikke bare de lande, du normalt samarbejder med.
4. Det er afgørende, at medlemmerne i de forskellige grupper afspejler diversitet (bemærk at "gender" indgår som et af award-kriterierne, da ansøger bl.a. skal angive ”appropiate consideration of the gender dimension in research and innovation content”. I sammensætningen af konsortiet indgår  "gender balance" i et af ranking-kriterierne i Horizon Europe).
5. Få forskere på de tidlige karrieretrin involveret – EU kan godt lide at se unge forskere blive oplært gennem projekterne.
6. Det handler hele tiden om, hvem der bedst kan hjælpe med at adressere det videnskabelige spørgsmål. Når du har defineret din kerne-idé, så led efter de helt rigtige samarbejdspartnere eller virksomheder, der kan udvikle det, du mangler. Der kan godt være 15 partnere i et konsortium, der sidder i næsten lige så mange forskellige lande.
7. Men find balancen - lad være med at invitere alt for mange ind i starten, for det er svært at trække invitationen tilbage senere, hvis der ikke er budget til alle alligevel.
8. Spørg fx dig selv: ”Hvem har de største genetiske kohorter i Europa, som vi gerne vil arbejde med?” Find de rette samarbejdspartnerne ved at læse videnskabelige artikler, gennem netværk og tidligere samarbejder.
9. Når du skal skrive ansøgningen, er det en god idé med en brainstorm i konsortiet – men sørg for, at gruppen ikke er for stor, for så bliver det fragmenteret. Sørg for at samle de max 10 mest centrale mennesker i idéudviklingsfasen.
10. EU har fokus på, hvordan dit projekt kan gavne patienterne. Find den rette balance mellem at forklare forskningsdetaljerne og vise den værdi, din forskning kan bringe til samfundet.
11. EU ser gerne, at du samarbejder med patientorganisationer. Det bliver stadigt mere vigtigt i forhold til at sætte patienten i fokus. Du kan godt tage NGO’er ind som partnere – det sender et signal om, at du har fokus på, at projektet skal komme samfundet og patienterne til gode.
12. Hvis dit netværk endnu ikke er så stort, så se om du kan hægte dig på et tog, der allerede kører, ved at blive en del af andres projekter.
13. Du bliver nødt til at gøre dig selv synlig. Engager dig i organisationer inden for dit felt, deltag i møder og arrangementer, lær folk at kende. Det kræver arbejde at skabe sig et netværk, men det lønner sig i sidste ende.

 

Forskningsstøtteenheden hjælper gerne

Til sidst holdt Birgit Christensen fra Forskningsstøtteenheden oplæg.

Birgit Christensen understregede ligesom forskerne værdien af netværk, ligesom hun slog fast, at topic-teksterne skal læses meget grundigt – noget Forskningsstøtteenheden gerne hjælper med.

Hun henledte opmærksomheden på, at det er obligatorisk at få Forskningsstøtteenhedens godkendelse af alle EU-budgetter.

De to forskere har brugt eksterne partnere til at håndtere projektledelsen, men Birgit Christensen mindede om, at AU/AUH-forskere også kan få hjælp af Forskningsstøtteenheden i skrivefasen, ligesom man kan hyre en medarbejder fra Forskningsstøtteenheden til at håndtere det administrative, når et stort EU-projekt har modtaget bevilling.

Forskningsstøtteenheden holder løbende kurser og workshops – find dem her.

 

 

 

HUSK: Du kan stadig få inspiration til fondsansøgning

Sæt X i kalenderen, for der er stadig tre inspirationsmøder tilbage i 2021. Læs om dem her:

______________________________________________________________________   

 

Arrangement: Søg Innovationsfonden (Grand Solutions)

2. december, kl. 15-16 

 

______________________________________________________________________ 

 

Arrangement: Søg ERC (Starting Grants og Consolidator Grants)

7. december, kl. 15-16 

______________________________________________________________________   

 

Arrangement: Bliv vejleder ved Marie Curie Postdoctoral Fellowships

8. december, kl. 15-16 

______________________________________________________________________     

 

 

Læs mere om inspirationsmøderne her: Sådan skriver du den bedste fondsansøgning (au.dk)