Nye studieordninger for bachelor og kandidatuddannelsen i medicin er nu godkendt. Bedre sammenhæng mellem fagene, ændrede klinikforløb og større valgfrihed for de studerende, er de største ændringer, der træder i kraft i efterårssemestret 2020.

12.11.2019 | Mette Louise Ohana

Når de nye hold af medicinstuderende starter i august 2020, bliver det på nye studieordninger for både bachelor- og kandidatuddannelsen. Forud ligger to et halvt års arbejde, hvor studienævnet i samarbejde med studielederen, studieadministrationen, studerende, undervisere og aftagere har stillet skarpt på alle kurser. De har kigget på, hvad der skal til for, at uddannelsen samlet set lever op til den fremtidsvision, som blev formuleret for medicinuddannelsen for to år siden.

Fokuserer på kernefagligheden

På bacheloruddannelsen vil hovedvægten stadig være på de basalvidenskabelige fag.

”Forskning i medicinsk uddannelse viser, at basalvidenskabelig viden og forståelse er essentiel for klinisk beslutningstagning, som er en kernekompetence for læger. Det kan imidlertid være svært at huske alt det basale, når man senere skal bruge det i kliniske sammenhænge,” siger Charlotte Ringsted, prodekan for uddannelse på Health og professor i medicinsk pædagogik.

Derfor vil den nye studieordning indeholde en integration af basalfagene med hensyn til struktur og funktion. En række kurser bliver lagt sammen, og der vil være fokus på den kliniske relevans ved at præsentere de studerende for kliniske cases gennem hele bacheloruddannelsen. Bacheloruddannelsen vil også indeholde nye kurser bl.a. inden for genetik, neuroscience og folkesundhed, som er fagområder, der er i rivende udvikling.

”På den nye studieordning bliver der lagt mere vægt på, at vores studerende kan forstå fundamentale mekanismer og principper. De skal ikke kun have ren faktuel viden, da den viden hurtig kan blive forældet eller gå i glemmebogen. Deres kompetencer skal være langt mere langtidsholdbare, og derfor kommer de akademiske færdigheder også mere i fokus,” siger Per Höllsberg, studieleder på medicinuddannelsen og professor på Institut for Biomedicin. ”

Fremover skal de studerende i højere grad end tidligere arbejde med kritisk analyse af forskningsresultater allerede fra første semester på bacheloruddannelsen.

”Det er vigtigt, at de studerende i højere grad lærer at læse og forstå forskningsresultater og lærer at tænke kritisk og selvstændigt. Det er det, der sikrer, at de kan være med til at udvikle medicinfaget og sig selv også lang tid efter, at vi har sluppet dem,” siger Charlotte Ringsted.

Mere studenteraktiverende undervisning

Omlægningen af medicinuddannelsen har givet anledning til at revidere undervisningsformerne. Der bliver færre klassiske forelæsninger på den nye medicinuddannelse og i stedet mere studenteraktiverende undervisning som fx holdundervisning med projektfremlæggelse for opponentgrupper, team-based learning, undervisertilrettelagte out-of-class aktiviteter og case-undervisning. Det sker af den simple grund, at man ved, at det giver det højeste læringsudbytte, når man skal tilegne sig ny viden.

”Vi vil desuden i større udstrækning bruge forskellige tests til at understøtte læringen og hukommelsen af det lærte. Forskellige former for løbende tests skal bidrage til, at de studerende kontinuerligt får feedback og kan følge progressionen i deres læring”, siger Per Höllsberg.

Færre men bedre klinikophold

Alle klinikforløb på kandidatdelen af medicinuddannelsen er blevet gentænkt. Målet er, at der kommer færre studerende på afdelingerne, så der bliver bedre mulighed for oplæring og feedback til den enkelte. Da der samtidig optages flere studerende end tidligere, bliver der skåret nogle uger af den samlede kliniktid på kandidatuddannelsen. Der bliver færre korte klinikophold og tredje semester på kandidatuddannelsen er blevet omlagt og får et langt klinikophold, som inddrager de studerende i lægearbejdet i meget højere grad, end det tidligere er sket.

Det har været et stort ønske fra aftagerne, at de studerende får mulighed for at indgå i lægearbejdet, og ifølge studieleder Per Höllsberg bliver det resultatet af den nye struktur for klinikophold.

Kliniktiden vil også i højere grad fokusere på at lære de studerende generiske lægekompetencer som fx hvordan man tager kliniske beslutninger, hvordan man kommunikerer med patienter, og hvordan man samarbejder med kolleger.

”Det er essentielt at kunne mestre bl.a. klinisk beslutningstagen, kommunikation og samarbejde for at blive en god læge. De færdigheder lærer man bedst ’i marken’ i mødet med patienter og kolleger,” siger Per Höllsberg.

For at understøtte den kliniske oplæring vil der som noget nyt bliver udpeget uddannelsesansvarlige prægraduate lektorer på hver afdeling. Den uddannelsesansvarlige lektor skal sørge for, at de studerende får den rette oplæring, får feedback på deres præstationer og bliver involveret i afdelingens arbejde.

Mere plads til teori om alle lægefaglige specialer

Andet semester på kandidatuddannelsen bliver stort set teoretisk. Undervisningen her vil sammen med den teoretiske undervisning på første semester dække mange kliniske specialer og gøre brug af cases – enten som videoer eller med præsentation af udvalgte patienter. Første og andet semester skal forberede de studerende til det længerevarende klinikophold på tredje semester.

”Vores studerende får selvfølgelig et indblik i nogle af de specifikke lægefaglige specialer, når de er i klinik, men viden om specialerne sørger vi i særlig grad for, at de får i undervisningen uden for klinikken. Og omlægningerne har medført, at der samlet set vil blive mere plads til denne undervisning,” siger Per Höllsberg.

”Medicinuddannelsen skal sikre, at kandidaterne har et bredt og solidt grundlag for at kunne fungere i yngre lægestillinger. Men det er først efter den kliniske basisuddannelse, at kandidaterne skal vælge speciale og gennemgå en lang formaliseret videreuddannelse,” siger Charlotte Ringsted

På kandidatuddannelsen får de studerende desuden fremover meget bedre mulighed for at vælge, hvordan de vil tone en del af deres uddannelse med et individuelt forløb efter eget valg inden for forskning, klinik eller innovation og ledelse, i alt 30 ECTS inkl. specialet. På bacheloruddannelsen er der fortsat 15 ECTS, hvor de studerende kan vælge fagområder.

Undervisere skal lægge undervisning om

De nye studieordninger på bachelor- og kandidatuddannelsen bliver implementeret samtidig fra august 2020, og der er nøje planlagt overgangsordninger for de studerende, der allerede er i gang med medicinstudiet.

”Nu er studieordningerne vedtaget, og de mange gode tanker skal omsættes til praksis. Mange undervisere har undervejs i revisionsarbejdet taget forskud på glæderne og allerede implementeret studenteraktiverende undervisning. Men der er også nogle, der skal lave deres undervisning om og måske eksaminere på en ny måde. Det kræver en stor arbejdsindsats af os alle. Til gengæld er der ingen tvivl om, at vi får en rigtig god uddannelse ud af det,” siger Per Höllsberg.

Alle undervisere på medicinstudiet vil høre mere om de nye studieordninger og blive klædt på til omlægningen, inden den træder i kraft næste år.  

Få overblik over den nye struktur for bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin

Kontakt

Prodekan for uddannelse Charlotte Ringsted
Aarhus Universitet, Health
Mobil: 93508222
Mail: charlotte.ringsted@au.dk

Professor og studieleder på medicinuddannelsen Per Höllsberg
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 51 36 23 53
Mail: ph@biomed.au.dk