-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
Europas beslutningstagere får nu den hidtil største og mest gennemførte opsamling af erfaringer med klimatilpasning. Det vil gøre det lettere at træffe langsigtede beslutninger på området. Det sker gennem et stort EU-projekt, ledet af Aarhus Universitet.
04.10.2013 |
Grønt tag fra Peblingedosseringen i København. Grønne tage kan på samme tid være æstetisk smukke, bidrage til at isolere husene og hjælpe med at aflaste kloakkerne for en stor del af regnvandet. Foto: Dorthe Rømø, Københavns Kommune.
Oversvømmelser, storme, hedebølger. Klimaændringerne trænger sig på i disse år, og politikerne må erkende at det ikke længere er muligt at forebygge alle ændringer. Tilpasning til et ændret klima trænger sig derfor frem på dagsordenen, men beslutningstagerne mangler et ordentligt beslutningsgrundlag. Det skal et nyt stort EU-projekt kaldet BASE, "Bottom-Up Climate Adaptation Strategies for a Sustainable Europe", rette op på.
Projektleder er seniorforsker Hans Sanderson, Aarhus Universitet. Han forklarer:
”Vi skal bruge rigtigt mange kræfter i BASE på systematisk at studere eksempler på klimatilpasning på tværs af lande og sektorer i Europa. Det mangler man i dag, hvor der er langt imellem snapsene. Der er primært enkeltstående studier, hvor man ikke mindst mangler oplysninger om cost-benefit og borgerdeltagelse og ikke rigtigt kan sammenligne projekterne.
Vi investerer små 200 mandmåneder i at studere de eksempler man har rundt omkring i Europa på klimatilpasning.”
Forskerne analyserer erfaringerne med klimatilpasning inden for landbrug, hådtering af vand, sundhed og byer.
”Det er vigtigt at understrege at vi analyser disse emner på tværs af sektorer. Når vi er færdige vil vi have leveret eksempler så man kan sammenligne 3,4 eller 5 sammenlignelige cases. Det kan fx være i byer som København, Prag, Venedig, Cascais, Madrid og Leeds, hvor vi ser på klimatilpasningstiltag, fx i forhold til håndtering af skybrud, byudvikling mv.”
”De faglige mål er at få hentet empiriske (erfaringsbaserede, red.) informationer ind til de store cost-benefit-analyser som er afgørende for om man overhovedet laver klimatilpasning eller ej. Hvis ikke det kan betale sig, og man ikke har et nogenlunde præcist estimat, så sker det ikke. I dag kigger beslutningstagerne meget efter de tilfælde hvor man gør noget man alligevel gerne ville gøre og være glad for - selv om klimaforandringerne eventuelt ikke bliver så store som der er lagt op til. Det kan fx være at skaffe grønne områder til byerne eller færre biler.
Men når man kommer til de vanskelige beslutninger, fx om man skal bygge et kraftværk der skal stå i 50 år, så har man brug for nogle mere præcise cost-benefit analyser. Og det er her vores projekt skal være med til at levere data, som kan øge præcisionen på cost-benefit analyserne,” slutter Hans Sanderson.
EU har fået en klimatilpasningstrategi her fra foråret som blandt lægger op til at Europas lande deler deres erfaringer i den europæiske klimatilpasningsportal, Climate Adapt, der er tænkt som et one-stop shopping center for de europæiske beslutningstagere. Derfor vil alle resultater fra BASE vil blive lagt ind i portalen.
Planerne i BASE blev fremlagt på konferencen ”Science for the Environment”, som torsdag-fredag havde samlet ca. 150 deltagere fra hele verden på Aarhus Universitet.
BASE-projektet omfatter 14 partnere i 9 lande. Det har et samlet budget på 7,5 millioner Euro og afsluttes i november 2016 med en samlet rapport som analyserer erfaringerne med klimatilpasning. Hans Sanderson forventer imidlertid at BASE allerede vil kunne fremlægge mange resultater på en stor europæisk konference om klimatilpasning, som holdes i København i maj 2015.