15 procent af de HIV-smittede i Danmark ønsker at få børn – på trods af risikoen for at bringe smitten videre til deres afkom. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

21.03.2013 | Anne Westh, Aarhus Universitetshospital

Ny forskning viser, at overraskende mange HIV-patienter har eller ønsker sig børn.

En diagnose som HIV-smittet er ingen hindring for at nære et brændende ønske om at få børn. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, der for første gang kortlægger familieønskerne blandt HIV-smittede i Danmark.

Undersøgelsen - som udgår fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet – viser, at næsten halvdelen af de HIV-smittede allerede har børn. Men 15 procent ønsker flere børn, og yderligere 15 procent overvejer det.

"Vi var ikke klar over, at så mange af vores HIV-patienter har børn derhjemme, og at mange går rundt med et ønske om at få børn. Det er ofte ikke noget, vi tager fat på, når de kommer til kontrol," siger Christian Wejse - 1. reservelæge og ph.d. på Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital – og en af forskerne bag undersøgelsen.

Behov for oplysning

Ifølge undersøgelsen har fem procent af de HIV-smittede faktisk fået børn, efter at deres HIV-diagnose var kendt. Og overraskende mange af disse – totredjedele – har valgt at gøre det uden assisteret reproduktion i form af sædvask eller insemination, så smitten ikke overføres til partneren eller barnet.

"Det viser, at ønsket om at få børn er så stort, at man ikke altid involverer os som hospital - måske af frygt for, at vi skulle fraråde det. Vi bør vænne os til at tage emnet op med vores patienter i den fødedygtige alder med jævne mellemrum og ikke forvente, at de spørger os, hvis de har et behov," tilføjer Christian Wejse.

 "Vores patienter oplever HIV-diagnosen som en stor hindring for at få børn, men det er den faktisk ikke længere. Der er meget gode muligheder for assisteret reproduktion, d.v.s hjælp til f.eks. at fjerne HIV fra sæden. Så hvis graviditeten planlægges ordentligt, kan smitterisikoen helt fjernes," siger Christian Wejse.

Endvidere får patienterne i dag så gode anti-virale behandlinger, at virus ikke kan måles i blodet hos dem, der passer deres behandling godt. Og det betyder, at den reelle smitterisiko ved et samleje er utroligt lav.

En tredjedel lever i hemmelighed med HIV

Blandt deltagerne i undersøgelsen lever kun 15 procent åbent med deres HIV-diagnose. Lidt over halvdelen har fortalt det til nogle få nære venner eller familiemedlemmer. Og hele 33 procent lever i total hemmelighed med deres HIV-status. Det er især blandt den sidste gruppe, at der er et stort ønske om at få børn. HIV-rådgiver Tinne Laursen på Infektionsmedicinsk Afdeling Q, som har stået for undersøgelsen, tilføjer:

"At HIV adskiller sig fra alle andre kroniske sygdomme, bliver endnu engang tydeligt med denne undersøgelse. De fleste vælger at leve med det som en hemmelighed, hvilket de færreste med diabetes eller forhøjet blodtryk gør. Derfor er der fortsat et stort behov for oplysning om HIV - både omkring smitteveje og de gode behandlingsmuligheder i dag."

Yderligere oplysninger

Ph.d, lektor, 1. reservelæge Christian Wejse
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Aarhus Universitetshospital, Infektionsmedicinsk Afdeling Q,Aarhus Universitet
Tlf. 2012 4958.

Tinne Laursen, HIV rådgiver, psykoterapeut MPF, 
Aarhus Universitetshospital, Infektionsmedicinsk Afdeling Q
Tlf.  2020 0707

Læs originalartiklen her