Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hjælp kommende studerende med at træffe det rigtige uddannelsesvalg

Vi søger alumner, som har læst Økonomi, Molekylærbiologi, Geoscience, Matematik, Tandlæge, Idéhistorie, Uddannelsesvidenskab og Datalogi og har minimum ét års erhvervserfaring, til at holde oplæg om deres konkrete job og karrierevej til arrangementet Studie- og Karrieredag i januar 2016.

01.10.2015 | AU Alumni

Onsdag den 20. og torsdag den 21. januar 2016 afholdes Studie- og Karrieredag i Scandinavian Congress Center i Aarhus. Aarhus Universitet søger i den forbindelse alumner, som har lyst til at dele deres erfaringer og på den måde hjælpe kommende studerende med deres studievalg.

Arrangement afholdes i samarbejde med Uddannelse Uden Grænser for de cirka 15.000 elever, der går i 2.g og 3.g samt 1.hf og 2.hf på de østjyske gymnasiale uddannelser.

Alumnerne skal afholde fire oplæg à 40 minutters varighed (to oplæg pr. dag), og alle oplæg holdes i samarbejde med en uddannelsesrepræsentant. Vi har brug for et oplæg à ca. 15 minutters varighed fra en alumne med erhvervserfaring, så der også er tid til spørgsmål fra eleverne. 

På www.ug.dk/studievalg/studievalgoestjylland/oplaegsholderstudieogkarrieredag kan du læse mere om arrangementet og se, hvornår de enkelte oplæg afholdes samt finde inspiration til oplægsindholdet. Derudover besvarer Mia Hildebrandt Wolff fra Studievalg Østjylland gerne på de spørgsmål, som du som potentiel oplægsholder måtte have. Hun kan kontaktes på mhw@studievalg.dk.

Vi har desværre ikke mulighed for at udbetale honorar, men vi giver en æske god chokolade samt en lækker frokost begge dage som tak for indsatsen. Derudover har vi mulighed for at dække parkeringsudgifterne, og vi trykker også en plakat, hvor vi gerne vil tilbyde, at din virksomheds logo kommer på.

Samarbejde, Alumne, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet