Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hjerteforsker modtager Jorcks Forskningspris 2021

Lektor Morten Schmidt fra Aarhus Universitet hædres med Jorcks Forskningspris for sin forskning i hjertesygdomme og medicinbivirkninger.

10.12.2021 | Lene Halgaard

Morten Schmidt modtager Jorcks Forskningspris stiftet af Reinholdt W. Jorck og hustrus Fond. Fra højre Højesteretspræsident Thomas Rørdam, lektor Morten Schmidt, AU. Foto: Peter Nørby

Kan der være hjertemæssige risici forbundet med at tage smertestillende medicin? Det er spørgsmål som Morten Schmidt fra Institut for Klinisk Medicin undersøger i sin forskning, som bl.a. har ledt til skærpede vejledninger vedrørende indtagelse af smertestillende piller.

Morten Schmidt, som også er hjertelæge på Aarhus Universitetshospital, anvender bl.a. de danske sundhedsregistre til at undersøge virkning og bivirkninger ved medicin med særligt fokus på personer i risiko for eller som allerede har hjertesygdom.

Den 6. december 2021 fik Morten Schmidt Jorcks Forskningspris 2021 som anerkendelse af hans ekstraordinære indsats inden for medicinsk forskning. Prisoverrækkelsen fandt sted i Højesteret i København og blev uddelt af Højesteretspræsident Thomas Rørdam. Med prisen følger 400.000 kr. 

Kontakt

Lektor, læge og ph.d. Morten Schmidt
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin,
Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling og Hjertesygdomme
Mobil: 41 28 99 55
Mail: morten.schmidt@clin.au.dk

Navnenyt, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin