Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) har nu drøftet universitetets økonomiske plan for håndtering af indtægtsnedgangen som følge af finansloven. Udvalget bakker op om den gradvise indfasning af besparelserne.

04.07.2016 | Mette Helm

Økonomiplanen, som blev vedtaget af bestyrelsen i midten af juni, var et af hovedpunkterne på dagsordenen, da hovedsamarbejdsudvalget mødtes den 30. juni 2016. Her gennemgik universitetsdirektør Arnold Boon økonomiplanen, som fik bred tilslutning fra udvalgets medlemmer, der lagde vægt på, at planen trods svære vilkår afspejler ro og omhu.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi er nået frem til en økonomiplan, som både bestyrelsen og nu også vores hovedsamarbejdsudvalg bakker op om. Vi har løbende gennem foråret drøftet økonomiplanen i HSU og står nu med et færdigt dokument, som vi har en fælles forståelse af. Vi er enige om, at vi i videst muligt omfang skal søge at undgå afskedigelser, og vi kan nu fortsætte implementeringen af besparelserne i god ro og orden under inddragelse af samarbejdsudvalgene,” siger universitetsdirektør Arnold Boon.

Implementeringen af økonomiplanen begynder efter sommerferien, hvor drøftelserne af de forskellige tiltag fortsætter lokalt i samarbejdsudvalgene. Medarbejdernes repræsentanter i HSU hæftede sig i den forbindelse ved, at implementeringen ifølge økonomiplanen vil foregå så lempeligt som muligt.

”Det er klart, at udsigten til besparelser af denne størrelsesorden bekymrer. Ledelsen gennemgik udfordringerne og de planlagte besparelsestiltag i økonomiplanen. Der er mange tekniske detaljer, men ledelsen har forklaret, hvordan planen hænger sammen, og jeg er tryg ved, at der er vægt bag ordene, når ledelsen siger, at universitetet er på omdrejningshøjde i arbejdet med at finde de besparelser, AU er blevet pålagt,” siger fælles-TR for de teknisk/administrative medarbejdere, Aase Pedersen.

Tilsvarende kalder fælles-TR for universitetets akademikere Olav W. Bertelsen planen velovervejet og er tilfreds med, at besparelserne bliver indfaset i et fornuftigt tempo, som organisationen kan følge med til.

”Situationen taget i betragtning er det glædeligt, at ledelse og bestyrelse har besluttet at søge at undgå fyringer. Og det er især glædeligt, at den fremlagte strategi tyder på, at det kan lade sig gøre. Et klart bekymringspunkt er den usikkerhed, der ligger i fremdriftsreformen, som - hvis vores bestræbelser ingen effekt har - kan løbe op på en kvart milliard om året. Derfor er det vigtigt, at vi alle gør vores bedste for at nedbringe studietiderne,” siger Olav W. Bertelsen.

Nedenfor følger et resume af universitetsdirektør Arnold Boons gennemgang af økonomiplanen.

Universitetet har en budgetudfordring på 280 mio. kr.

Oveni den allerede kendte indtægtsnedgang som følge af dimensioneringen, den forventede fremdriftsbøde samt reduktioner på myndighedsområdet medfører finansloven et yderligere fald i universitetets indtægter. Det skyldes omprioriteringsbidraget på 2% af uddannelsesbevillingerne og beskæringen af de statslige forskningspuljer, som universitetet er i hård konkurrence med andre forskningsinstitutioner om at få fat i. Nedgangen i eksterne midler vil desuden medføre mindre overheadindtægt. Den samlede indtægtsgang er i økonomiplanen estimeret til ca. 350 mio. kr.

Indtægtsnedgangen slår imidlertid ikke direkte igennem på universitetets bundlinje. I økonomiplanen fremgår det, at den samlede budgetudfordring er ca. 280 mio. kr. i 2019 (2019-tallene fratrukket 2016-tallene i tabellen nedenfor). Det skyldes dels, at indtægtsfaldet også vil medføre et fald i udgifter på grund af nedgang i nogle af universitetets aktiviteter. Dels, at universitetet har udsigt til en forbedring af indtægtsgrundlaget på grund af bl.a. et øget optag af studerende på ikke-dimensionerede og enkelte nye uddannelser.  Budgetudfordringen fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetudfordring 2016-2019*

Mio. kr. i f.h.t 2015, opgjort i 2016-niveau	2016	2017	2018	2019	Forskel 2016-2019
I alt	70	201	281	353	283
Uddannelsesindtægter	68	132	189	242	174
Myndighedsbetjening	11	27	34	43	32
Overhead	9	53	79	89	80
Forbedringer	-18	-11	-22	-22	-3

*Tallene skal læses således, at universitetet mister 70 mio. kr. i indtægter 2016; et indtægtsfald, som universitetet har taget hånd om på nuværende tidspunkt. I 2017 er indtægtsnedgangen på de 70 mio. kr. fra 2016 plus yderligere 131 mio. kr., dvs. i alt 201 mio. kr. Tilsvarende er udfordringen i 2018 på 281 mio. kr., idet der lægges 80 mio. kr. oveni udfordringen på 201 mio. kr. i 2017. I 2019 vokser udfordringen med 72 mio. kr. i forhold til 2018, hvilket giver en samlet udfordring på 353 mio. kr. i 2019 sammenlignet med 2015.

Da universitetet forventer et budget i balance i 2016 trods faldende indtægter på 70 mio. kr., skal økonomiplanen lukke et hul på i alt 283 mio. kr. i løbet af årene 2017-2019.

Gradvis indfasning af besparelserne

Besparelserne i 2014 gør, at universitetet har et fornuftigt udgangspunkt for at håndtere den seneste finanslovs indtægtsnedgang. Besparelserne for 2016 er altovervejende fundet på nuværende tidspunkt. De resterende besparelser på i alt 283 mio. kr. vil blive indfaset gradvis i løbet af de kommende tre år.

I økonomiplanen indgår de allerede planlagte nedsættelser af fagmiljøernes bidrag til administration og universitetsledelsens strategiske midler (USM), som blev vedtaget i forbindelse med besparelserne i 2014. De øvrige besparelser hentes gennem tilbageholdenhed ved besættelse af ledige stillinger, uddannelseseffektiviseringer og reduktion af udgifter til bygninger og øvrig drift, bl.a. ved brug af indkøbsaftaler. Fordelingen af besparelserne fremgår af tabellen nedenfor.

Tiltag til budgetforbedringer og reduktion af udgifter

Mio. kr. i f.h.t 2015, opgjort i 2016-niveau.	2016	2017	2018	2019	Forskel 2016-2019
Tiltag i alt	70	201	280	353	283
Nedsættelse af bidrag til administration	24	47	67	87	63
Nedsættelse af bidrag til USM	40	58	60	61	21
Reduktion i udgifter til fælles bygninger	2	11	26	29	27
Tiltag på fakulteter og institutter	4	85	128	175	171

Naturlig afgang nedbringer lønomkostningerne

Den sædvanlige udskiftning i universitetets personale – den såkaldte personaleomsætning – betyder, at langt de fleste enheder kan tilpasse lønomkostningerne gennem tilbageholdenhed ved besættelse af ledige stillinger og stor bevidsthed om, at nyansættelser skal understøtte den faglige udvikling.

Der er variationer i personaleomsætningen over tid og mellem universitetets enheder, men et groft estimat viser, at universitetet som tommelfingerregel vil kunne besætte 80% af de ledige stillinger, hvorfor det ikke er nødvendigt at indføre et ansættelsesstop.

Universitetsledelsen og fællestillidsrepræsentanterne har desuden drøftet forskellige handlemuligheder for at realisere besparelser i personalemæssige omkostninger uden at nedlægge stillinger, eksempelvis ved at reducere over- og merarbejde, sikre afholdelse af ferie, og indhente refusion ved sygdom og orlov.

Forskelle i fakulteternes økonomiske situation

Der er store forskelle på de budgetmæssige udfordringer fakulteterne imellem. For Science and Technology er det især beskæringen af de statslige forskningspuljer og omprioriteringsbidraget på myndighedskontrakterne, som udgør de økonomiske udfordringer. Besparelserne hentes her ved at reducere fakultetsledelsens risikopulje og midler til strategiske investeringer, gennem effektiviseringer på bygningsområdet og fakultetets øvrige drift samt ved løbende tilpasning af lønomkostningerne.

På Health er det derimod Skou-byggeriet, renovering af Bartholin-bygningen og regeringens omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet, der får størst effekt på fakultetets budgetter de kommende år. De administrative besparelser og det faldende bidrag til universitetsledelsens strategiske midler er tilstrækkeligt til at håndtere indtægtsfaldet på Health.

Omprioriteringsbidraget og fremdriftsreformen udgør væsentlige udfordringer på Arts, der i forvejen er i gang med den omfattende tilpasning til faldet i uddannelsesindtægter som følge af dimensioneringen. Fakultetet står over for et langsigtet fald på 8% i de samlede indtægter og har efter et større uddannelseseftersyn besluttet at gennemføre en række ressourceforbedrende ændringer, bl.a. en gradvis reduktion i uddannelsesudbuddet med 180 kurser. Desuden har fakultetet planlagt en langsigtet tilpasning af antallet af medarbejdere – ved personaleomsætning – til det forventede kapacitetsbehov efter den fulde indfasning af dimensioneringen ca. 2024.

Som det andet af universitetets to uddannelsestunge fakulteter er økonomien på Aarhus BSS ligesom på Arts udfordret på uddannelsesindtægterne. Fakultetet vil opnå besparelser på administration og bygningsdrift og forventer desuden flere uddannelsesindtægter som følge af øget optag af studerende på ikke-dimensionerede og enkelte nye uddannelser. Dertil kommer en mindre stigning i eksterne bevillinger og basisforskningsmidler.

For alle fakulteter gælder det, at økonomiplanen afhænger af, at indsatsen for at tiltrække eksterne bevillinger styrkes, og at studietiden reduceres for derved at minimere universitetets fremdriftsbøde.

Læs også

• Aarhus Universitets økonomiske strategi 2017-2020 (pdf)
• Bestyrelsen vedtager budgetplan og strategiske satsninger
• Økonomisk overblik – baggrundsmateriale med diagrammer over universitetets økonomi