Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hurtigere behandling skal redde liv og livskvalitet

En ny skanningsteknologi vil spare livsvigtige minutter i behandlingen af blodprop i hjernen. Forskerne bag teknikken forventer, at den vil være med til at nedbringe mén hos de mange danskere, der hvert år rammes af blodprop i hjernen.

24.01.2014 | Lotte Fisker Jørgensen

Med den nye teknologi vil læger på under et minut kun se både beskadiget og levedygtigt hjernevæv ved en blodprop.

Med den nye teknologi vil læger på under et minut kun se både beskadiget og levedygtigt hjernevæv ved en blodprop.

”Jo før, jo bedre”. Det er det altafgørende princip, når patienter med blodprop i hjernen skal behandles. For jo længere tid der går, jo mere skade tager hjernen. I dag tager det mellem en halv og en hel time fra patienten ankommer til hospitalet til behandlingen går i gang, da patienten først skal MR-scannes for at kunne få den helt rigtige behandling - og en specialiseret neuroradiolog skal vurdere scanningsbillederne.  

Nu er der håb om, at patienterne i fremtiden vil kunne få endnu hurtigere behandling. Med ny software til scannere udviklet af forskere på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital kan billedanalyserne nemlig laves lynhurtigt:

”En blodprop i hjernen er en af de mest frygtede og hyppige sygdomme, der i løbet af timer kan gøre os invalide eller slå os ihjel. Den teknologi, vi har udviklet, kan på under et minut kortlægge både beskadiget og levedygtigt hjernevæv ved en blodprop. Det vil være med til at forkorte undersøgelsestiden betydeligt, og dermed også reducere den tid, hvor hjernen risikerer at tage mere skade,” siger ph.d. og lektor Kim Mouridsen fra Aarhus Universitet, og tilføjer:

”Vi forventer at teknologien kan være med til at udbrede state-of-the-art behandling til flere sygehuse. Behandlingen i dag kræver højt specialiserede læger, der ikke altid er til stede og ikke på alle sygehuse. Med den nye billedanalyse vil vi - uanset hvilket hospital og hvilket tidspunkt det er - hurtigt være med til at guide den optimale behandling.”

Lovende testresultater

Han forventer, at teknikken kan være med til at reducere graden af hjerneskade efter en blodprop i hjernen. Hvert år rammes op mod 15.000 danskere af blodprop. 4.700 dør af sygdommen, og godt halvdelen af de mennesker, der rammes af blodprop i hjernen, får varige mén.

Kim Mouridsen har sammen med kolleger fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital gennem flere år arbejdet med at udvikle teknikken. De foreløbige testresultater er gode. Teknologien er blevet afprøvet på over 220 patienter fra 5 forskellige lande. I 93 procent af tilfældene var der overensstemmelse mellem ekspertvurderingen og den tekniske analyse af scanningsbillederne.

Fra forskning til anvendelse

Næste skridt for forskerne er at etablere samarbejde med et scanningsfirma, så teknologien kan finde vej ud på hospitalerne. SEED Capital har netop investeret et betydeligt millionbeløb i markedsudvikling af teknologien.

Prodekan for Videnudveksling Michael Hasenkam glæder sig over, at forskningsresultaterne kommer samfundet til gavn:

”På Aarhus Universitet, Health er vi glade for, at forskerne bag opfindelsen ikke alene har gjort et flot stykke forskningssamarbejde, men også tager det ekstra skridt der sørger for praktisk anvendelse af forskningsresultaterne via samarbejdet med kyndige erhvervspartnere. På den måde sørger forskerne for at viden omsættes til værdi i samfundet. Det er videnudveksling præcist som det skal gøres, ” siger Michael Hasenkam.


Fakta

  • Kim Mouridsen har sammen med kollega Mikkel Bo Hansen, Ph.D, stiftet firmaet COMBAT Stroke ApS
  • Firmaet er et spin-out fra Center for Functionally Integrative Neuroscience og MINDLab ved Aarhus Universitet
  • SEED Capital har sammen med DTU Symbion investeret betydeligt millionbeløb til videreudvikling af teknologien
  • Teknologien er baseret på en avanceret algoritme, der hurtigt kan identificere hjernevæv med nedsat blodgennemstrømning. Samtidig lokaliserer algoritmen den del af dette væv, der allerede er dødt, og forskellen mellem disse områder, den såkaldte iskæmiske penumbra, forventes at kunne reddes ved hurtig behandling.

 


Kontakt

Kim Mouridsen, ph.d., lektor
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab og MINDLab
Telefon: +45 7846 4404 / +45 2980 5090
kim@cfin.dk

J. Michael Hasenkam, prodekan for videnudveksling
Aarhus Universitet, Health
Telefon: +45 4091 3616
Hasenkam@sun.au.dk

Forskning, Alle grupper, Institut for Klinisk Medicin, Health, Aarhus Universitet