Overvej at tone de nye kriterier for ansættelse af professorer, så det fremgår klart og tydeligt, at Health ønsker flere kvinder i professorstillinger. Sådan lød et forslag fra nogle af de medarbejdere, der deltog i fakultetets høringsmøder om nye principper for ansættelse af VIP.

23.04.2018 | Nanna Jespersgård

Ole Steen Nielsen har lovet sig selv at bringe ubalancen i kønsfordelingen i forskning i spil i alle de ledelsesfora, hvor der drøftes forskning, ekstern finansiering og rekruttering. Og han vil ikke afvise, at der skal arbejdes videre med nogle formuleringer.

Som bekendt er der masser af kvinder på Health – bare ikke i professorstillinger. Det har hverken handleplaner, måltal, mentorordninger eller et generelt dedikeret ledelsesfokus på ligestilling kunnet ændre, så hvorfor er det, at Health helt undlader at ’flage’ kvinder i de nye kriterier for professoransættelser?

Spørgsmålet blev rejst, da fakultetsledelsen tidligere på måneden inviterede medarbejderne til høringsmøder om de nye ansættelsesprincipper på Health.

På møderne har Ole Steen Nielsen, der er prodekan for forskning, og dekan Lars Bo Nielsen drøftet det foreløbige ansættelsesmateriale med de fremmødte medarbejdere. Det er sket som led i høringsfasen, hvor alle Health-ansatte frem til 3. maj kan indsende forslag til forbedringer på mailadressen health.hr@au.dk.

Diversitet på tre vigtige områder

Ole Steen Nielsen er dekanatets tovholder i processen med at indarbejde universitetsledelsens normer lokalt på Health. Han forstår godt, at spørgsmålet om kvinder i professorstillinger popper op på møderne, og han afviser heller ikke, at der skal arbejdes videre med nogle formuleringer:

”Høringsfasen skal netop sikre, at de nye kriterier fanger alt det vigtige ift., at vi efterstræber et stort ansøgerfelt med kvalitet og diversitet. Diversiteten går både på det eksterne, det internationale og den fornuftige kønsfordeling, og det skal ingen ansøger eller bedømmer være i tvivl om,” siger Ole Steen Nielsen, der har lovet sig selv at bringe ubalancen i kønsfordelingen i forskning i spil i alle de ledelsesfora, hvor der drøftes forskning, ekstern finansiering og ikke mindst rekruttering.

Kvinder og god forskningsledelse er ofte forbundet

”Summa summarum kan der sagtens være en ’toning’ eller formulering, som dekanatet skal kigge på igen, når høringsfasen er afsluttet – måske endda i sammenhæng med kravene til dygtig forskningsledelse, der også blev trukket frem på et af høringsmøderne som noget, vi måske får spurgt for ’lidt’ eller for upræcist til i det nuværende materiale. De to ting hænger sammen i den forstand, at mange kvindelige VIP’ere jo er kendt for både dygtig forskningsledelse og for at være gode vejledere,” siger Ole Steen Nielsen.

Da Akademisk Råd i efteråret evaluerede Healths handleplan for flere kvinder i forskning, fik fakultetet det kontante råd at fokusere på redskaberne ledelsesopbakning og organisationskultur i kampen mod den ’kønsapartheid’ på professorniveau, der har vist sig at være et fælleseuropæisk problem.

Rådet blev givet af professor emiritus Pat O’Conner fra University of Limerick i Irland, der var inviteret til at kvalificere evalueringen af handleplanen. Pat O’Conner er mangeårig forsker i årsagerne til, at kvinder generelt er underrepræsenterede i det akademiske miljø, og hun advarede dengang mod, at Health gør problemet til kvindernes eget. Se også artiklen Det er ikke kvinderne, der skal fikses, hvor en række ledere og medarbejdere på Health giver hver deres bud på, hvordan den gordiske knude kan løsnes.

Store ører – lille mund

Som Ole Steen Nielsen ser det, er der både ledelsesopbakning, kultur- og organisationsarbejde, som Pat O’Connor efterlyser, forbundet med at indskrive ønsket om flere kvinder i de nye kriterier. Han anfører dog også, at processen nu må gå sin gang:

”Et ønske om flere kvindelige professorer kan formuleres både implicit og eksplicit, og hvad rette løsning er, kan jeg ikke sige noget om endnu. I en høringsfase bør man som leder udstyre sig selv med to blafrende ører og en relativt lille mund, og det vil jeg holde fast i,” siger Ole Steen Nielsen.

Hvad med lektorerne?

Det er ikke ’kun’ bekymringen for de manglende kvindelige professorstillinger, der er rejst på møderne. Ole Steen Nielsen har også noteret en usikkerhed hos nogle af lektorerne, som er bekymrede for, om de nye ansættelseskriterier gøre det sværere for de allerede ansatte lektorer at få et professorat.

”Det er et reelt dilemma, som vi er helt klar over og drøfter i fakultetsledelsen,” siger Ole Steen Nielsen. ”Men det er vigtigt at huske, at ansættelse som lektor er en vigtig stilling på AU, hvor man varetager både forskning og undervisning på et højt niveau.”

Herudover var der på møderne en generel tilfredshed med de nye rekrutteringsprincipper, herunder at ansættelsen af kliniske lektorer og postdocs nu forenkles. Når høringen er afsluttet, vil principperne blevet korrigeret, hvorefter de forventes at træde i kraft på Health d. 15. september 2018.