Spørgsmålet er ikke så simpelt, som det kan lyde. Filosoffen Hans Fink fra Aarhus Universitet har opregnet syv forestillinger eller begreber om naturen, som alle spiller en rolle for, hvordan vi tænker og taler om naturen, og hvilken politisk betydning de får for vores forhold til naturen.

22.01.2015 | Helge Hollesen

Naturen som det uberørte

Naturen er det, som er helt uberørt af menneskets indgriben.

Det natursyn rejser spørgsmålet om politiske begrænsninger på alle former for menneskets aktiviteter, der globalt har bivirkningerne på klima, dyre- og planteliv

 

Naturen som det vilde

Forskellen mellem det dyrkede og udyrkede landskab. Naturen begynder, hvor den systematiske udnyttelse hører op. Ødemarker, urskove, bjerge, ørkner, moser, tundra, men også skove, heder og strande.

Rejser spørgsmålet om for eksempel naturfredninger og naturgenopretning som forsøg på at bevare ”den vilde natur”, biodiversitet eller genetisk mangfoldighed.

 

Naturen som det landlige

Knytter sig til forskellen mellem land og by. For de fleste er dansk natur et varieret landskab med marker, skov og vand. Her udfolder naturen sig afhængigt af vejr og de skiftende årstider. Naturen er landskabet set med den vejfarendes og turistens æstetiske blik. Landlivet ses som noget ægte i pagt med den fri natur.

Politisk rejser det spørgsmålet om, hvordan vi bedst bevarer grænsen mellem land og by og skaber en varieret landbrugsproduktion, der på en gang er rentabel og skånsom over for jorden, dyr og miljø.

 

Naturen som det grønne

Naturen som den levende, organiske og lavteknologiske modsætning til det mekaniske, syntetiske og højteknologiske. Haver og parker kan ses som natur i modsætning til beton og asfalt. Naturmaling, der kan nedbrydes biologisk, er mere naturlig end olie- og plastikmaling

Politisk bliver byøkologi og byernes udvikling – herunder grønne områder - vigtige temaer sammen med bæredygtig produktion og transport.

 

Naturen som det fysiske

Naturen er det naturlovsbestemte, som naturvidenskaben og især fysikken kan beskrive. Naturen er det objektive, som omfatter alt fra de mindste elementarpartikler og den menneskelige organisme til de største stjernetåger. Modsætningen er de subjektive, psykiske, symbolske, sociale og kulturelle verdener.

Politisk peger det på vores eget ansvar for vores sundhed, miljø og kvaliteten af det, vi spiser. Men også en for en fortsat udvikling af naturvidenskaben, der skal satse på at bidrage med løsninger på de problemer, vi står med. Vi ved alt for lidt om naturen, og det taler for et forsigtighedsprincip.

 

Naturen som det jordiske

Vores måde at tænke og tale om naturen på, er afgørende påvirket af forestillingen om en guddommelig eller overnaturlig skabermagt, som selv står uden for det skabte. Naturen er ikke ”det derude” men ”det hernede”.

Dette natursyn er en påmindelse om, at mennesket ikke har skabt verden, men har et ansvar over for en sammenhæng, som er større end vores eget liv og egne formål. Det ansvar omfatter kommende generationer af alle klodens arter.

 

Naturen som det hele

Forestillingen om naturen som Altet, Verden, Universet, Kosmos. Naturen er både det, som mennesket har påvirket og ikke påvirket.

Vi må ikke glemme sammenhængen mellem de forskellige natursyn. Naturen er også os og alt vores og ikke kun noget vi står uden for, som vi skal tage større eller mindre hensyn til. I sidste ende er al politik naturpolitik.

 

Kilde: Hans Fink: ”Et mangfoldigt naturbegreb” fra bogen Naturens værdi: Vinkler på danskernes forhold til naturen. Gad, 2003.