Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvad vil du spørge den nye dekan om?

Den nye dekan på Health hedder Lars Bo Nielsen. Men hvem er han egentlig? Hvad er hans mærkesager, hvad er han god til, og hvad laver han i sin fritid? Stil et spørgsmål, så sender vi det videre til den nye dekan. Svarene får du om 14 dage.

20.01.2017 | Ulla Krag Jespersen

Mange har sikkert allerede dannet sig et indtryk af den nye dekan på Health. I dagene efter udmeldingen var 'Lars Bo Nielsen' måske det mest googlede navn på fakultetet. Vi kunne bl.a. læse, at han er læge, biomediciner, professor, institutleder, basketballspiller (197 cm) og far til to. Fagnørder granskede hans lange og imponerende CV.

Men hvem er han i virkeligheden? Hvorfor vil han være dekan, hvad mener han om fremdriftsreformen, hvad er hans livret, og hvor vil han finde de næste besparelser?

Lars Bo Nielsen har taget udfordringen op og er klar til at svare på spørgsmål fra fakultetets medarbejdere, ph.d.-studerende og studerende.

 

Processen og reglerne er følgende:

  • Du har et spørgsmål til den nye dekan
  • Du sender spørgsmålet til ulla@au.dk senest fredag den 27. januar kl. 12.00
  • Alle spørgsmål lægges i en høj hat (eller tilsvarende digital beholder)
  • Health Kommunikation trækker et passende antal spørgsmål
  • Lars Bo Nielsen svarer beredvilligt og efter bedste evne
  • Spørgsmål og svar kan læses i nyhedsbrev og på web tirsdag den 7. februar.

Det vil ikke fremgå af artiklen, hvem der har stillet spørgsmålene, men afsenderne vil være redaktionen bekendt.

Navnenyt, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Graduate School of Health, Health, Politik og strategi, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Biomedicin, Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed