Fra en beskeden begyndelse i et rødmalet bibliotek opnåede et lille institut international anerkendelse for at forske i forskerne selv. 50 år senere hedder stedet Center for Videnskabsstudier og er mere aktuelt end nogensinde.

03.11.2015 | AU Alumni

For de fleste mennesker er forskeren den, der iført hvid kittel og lang titel leverer den endegyldige sandhed et par gange om ugen i TV Avisen. Ifølge lederen af Center for Videnskabsstudier, Kristian Hvidtfelt Nielsen, er videnskab endda blevet vor tids religion.

Men for 50 år siden dukkede et lille institut op på Aarhus Universitet, som med tiden kom til at udfordre den opfattelse, og i dag kan de fejre jubilæum med international anerkendelse i ryggen.

Stedet hed Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, og dengang i 1965 handlede det mest om at forske i matematikken, fysikken, astronomien og kemiens historie. Det fortæller pensioneret lektor Ole Knudsen, som dengang var ansat på stedet:

”Det prægede os alle, at vi kom fra naturvidenskab, idet man skelnede mellem intern og ekstern videnskabshistorie. Vi var de interne, hvilket betød, at vi kunne forstå, hvad de gamle tænkere skrev om fysik, kemi, matematik og astronomi. De eksterne var mere generelle historikere og interesserede sig for videnskabens organisation og samfundsmæssige betydning.”

Dengang fik de ansatte malet biblioteket rødt for at skille sig ud som et selvstændigt sted, der indtil da havde hørt under Fysisk Institut. Medarbejderne kunne tælles på to hænder, inklusive bogholderen, og de kom alle hinanden ved.

”Det var et miljø i Humboldts ånd, hvor studerende og lærere var meget sammen, også uformelt. Vi spiste frokost sammen, tog på ekskursioner rundt i Europa og holdt kollokvier, hvor vi diskuterede ny forskning og fik kaffe, te og øl bagefter,” fortæller professor emeritus Kurt Møller Pedersen, der var kandidatstuderende ved centrets oprettelse.

Stifteren, Olaf Pedersen, var allerede dengang kendt for sin forskning i oldtiden og middelalderens verdensbillede, men siden har eksempelvis professor emeritus Helge Kragh opnået anerkendelse både i Danmark og udlandet.

”Da jeg i 1993 var ph.d.-studerende på University of Toronto, refererede de canadiske forskere straks til Olaf Pedersen, når de hørte, at jeg kom fra Aarhus. Helge Kraghs arbejder blev også jævnlig fremhævet, så for mig er der ikke tvivl om kvaliteten og betydningen af det arbejde, der udspringer fra centret,” siger Finn Olesen, der er lektor, filosof og teknologihistoriker på Aarhus Universitets Institut for Kommunikation og Kultur.

I dag, efter 50 år med anerkendt forskning, udgivelser og internationale samarbejder, er ingen i tvivl om, at Center for Videnskabsstudier er noget helt specielt.

Nina Wormbs, der er ingeniør og lektor i teknologihistorie ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm, beskriver stedet som et meget fremgangsrigt og spændende miljø med vigtig forskning.

”Med sin nylige interesse for miljøforskning er centret blevet en endnu vigtigere spiller, når det handler om at forstå verden omkring os,” tilføjer hun.

Center for Videnskabsstudier har nemlig spredt sine forskningsområder og fostret flere af de eksterne videnskabshistorikere, så man ikke kun dækker de eksakte videnskaber, men også forsker i teknologiens historie og filosofi samt videnskabsteori, -sociologi og –formidling.

Et par aktuelle eksempler på den brede dækning: Det flerårige projekt Exploring Greenland undersøgte forskningen på øen under Den Kolde Krig. En forsker fra University of Calcutta besøger i disse dage Aarhus for at fortælle om teknologisk research i Indien under Anden Verdenskrig. Eliteforskeren Samuel Schindler har modtaget et fireårigt Sapere Aude-legat fra Det Frie Forskningsråd til at fordybe sig i intuition som intelligens, hvor han kombinerer filosofi, lingvistik og historie.

Videnskabshistorie er nemlig blevet et stort og populært forskningsområde i de år, hvor Institut for de Eksakte Videnskabers Historie er blevet til Center for Videnskabsstudier.

”Forskere har i stigende grad fået samfundsrelevans og er blevet en magtfaktor i kraft af deres ekspertise og viden. Derfor sætter medierne også fokus på dem, herunder spørgsmålet om forskningens redelighed, finansiering, politik, samspil med samfundet og meget mere, som vi beskæftiger os med,” siger Kristian Hvidtfelt Nielsen og tilføjer, at også videnskabsformidling har fået en stor plads på centret:

”Interessen for at forske i videnskabsformidling er vokset internationalt, fordi der er grund til undersøge forskningens mange kontaktflader med det omgivende samfund.”

Det kan altså godt være, at forskeren i den brede offentligheds øjne er den ophøjede ekspert, men på Center for Videnskabsstudier er han eller hun stadig i kontakt med samfundet og et helt almindelig menneske. Og den tilgang tiltrækker de studerende.

”Videnskabsstudier gav mig en mulighed for at arbejde med matematik som en mere menneskelig aktivitet i modsætning til de måder, jeg tidligere havde beskæftiget mig med faget på. Her tænker jeg på aspekter fra både historie, filosofi, sociologi og kommunikation såvel som videnskab og forskning i praksis samt formidling og populærvidenskab,” siger Louise Kobek Thorsen, der er kandidatstuderende med en bachelor i matematik og statistik.

Det bibliotek, hun bruger, er ikke længere malet rødt, men studiemiljøet er stadig småt og hyggeligt, selvom forskningen forgrener sig ud i resten af verden. Og i takt med videnskabens stadig større plads på Christiansborg, i medierne og i folks bevidsthed tyder intet på, at de næste 50 år for Center for Videnskabsstudier bliver mindre interessante end de første.

Center for Videnskabsstudier fejrer sit jubilæum ved et symposium den 19. november, hvor både gamle og nuværende medarbejdere vil holde oplæg. Desuden udkommer ”50 opfindelser: Højdepunkter i teknologien”, som centerleder Kristian Hvidtfelt Nielsen og centrets professor emeritus Helge Kragh har redigeret, den 30. oktober.

Læs mere om professor Olaf Pedersen