Hvert år rammes tusindvis af danskere af sygdomme, der påvirker deres hjerne. Sygdomme som koster både liv og milliarder. Det viser en detaljeret kortlægning af hjernesygdomme i Danmark, som forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital står bag.

17.11.2020 | Helle Horskjær Hansen

De store folkesygdomme som depression og stress rammer rigtig mange, og det er også personer med de sygdomme, der koster samfundet mest. Alene mennesker med depression kostede i 2015 samfundet over ti milliarder kroner. Udover at mange mennesker får sygdommen, rammer den også ofte i den arbejdsdygtige alder - det koster i tabt arbejdskraft. Foto: Health Kommunikation.

Over en million danskere havde mindst én sygdom i hjernen, der har krævet undersøgelse eller behandling på et hospital – og dødeligheden var, et år efter diagnosen, fem gange højere hos personer med hjernesygdomme sammenlignet med den generelle befolkning. Det viser tallene fra undersøgelsen, hvor forskere har fulgt alle danske patienter diagnosticeret med hjernesygdomme i perioden 1995-2015.

Christian Fynbo Christiansen klinisk lektor på Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital har været med til at lave den nye undersøgelse.

”Ikke overraskende så vi, at de store folkesygdomme som depression og stress rammer rigtig mange, men det kom bag på os at se, hvor mange, der havde haft en hospitalsdiagnosticeret hjernerystelse eller anden hjerneskade,” siger han.

Projektet kortlægger, hvad forskerne har defineret som de 25 væsentligste sygdomme i hjernen, herunder psykiatriske lidelser, misbrug, demenssygdomme, hjernetumorer, søvnforstyrrelser, stress, depression, hjernerystelse og slagtilfælde.

Øget dødelighed

Studiet viser, at alle sygdomme i hjernen - med undtagelse af hovedpine - er forbundet med øget dødelighed. For nogle af de mere sjældne sygdomme som eksempelvis hjernetumorer er den endnu højere og lavere for andre fx søvnforstyrrelser.

Resultaterne er netop offentliggjort i det internationale tidsskrift BMJ Open.

Ud over de menneskelige konsekvenser for personer, der har været på hospitalet med en hjernesygdom, koster de også samfundet milliarder, blandt andet som følge af indlæggelser, behov for pleje, tabt arbejdsfortjeneste og dødelighed.

”Der er nogle målbare omkostninger her, og v i var særligt overraskede over de mange udgifter uden for sundhedsvæsenet i form af tabt produktivitet,” fortæller sundhedsøkonom Niels Skipper fra Aarhus Universitet, som også bidrog til studiet.

Omkostningstung post

Forskerne har kigget både på de direkte omkostninger som blandt andet praktiserende læge, kontakt til skadestuen, receptpligtig medicin, hjemmehjælp og plejebolig, og de indirekte som tab af arbejdskraft ved sygdom og død.

”De sygdomme, der er forbundet med de største omkostninger er depression, slagtilfælde, misbrug, angst og demens. Det er sygdomme, som enten har store samfundsomkostninger som følge af nedsat lønindtægt eller som følge af plejebehov” fortæller Niels Skipper.

De direkte ekstra omkostninger hos personer med sygdomme i hjernen var i 2015 39 mia. kr., mens de indirekte ekstra omkostninger løb op i 84 mia. kr. Samlet set udgør omkostningerne for personer med hjernesygdomme, hvad der svarer til ca. seks procent af Danmarks samlede BNP.

Redesign af sundhedsvæsenet

”Det er store omkostninger – til sammenligning bruger vi i Danmark godt ti procent af BNP på hele sundhedssektoren. I den her sammenhæng er det vigtigt at understrege, at mange af de indirekte omkostninger, vi har kigget på, ikke er sundhedsudgifter,” siger sundhedsøkonomen.

Forskerne håber, at den nye viden kan bruges til at danne grundlag for at indrette sundhedsvæsenet anderledes, og samtidig få undersøgt faktorer, der kan reducere forekomst, dødelighed og omkostninger ved specifikke sygdomme i hjernen.

”Der er så store omkostninger forbundet med hjernesygdomme, at det ikke alene kan have menneskelige men også samfundsøkonomisk gevinst, hvis vi bliver endnu bedre til at forebygge og behandle disse tilstande,” forklarer Christian Fynbo Christiansen.

Bag om resultatet

• Studietype: Registerbaseret kohortestudie, hvor forskerne har fulgt alle patienter diagnosticeret med hjernesygdomme i perioden 1995 – 2015, der har krævet undersøgelse eller behandling på et hospital.
• Samarbejdspartnere: Niels Skipper, lektor i Sundhedsøkonomi ved BSS, AU. Jens Olsen fra firmaet Incentive er også medforfatter og har bistået med sundhedsøkonomisk ekspertise.
• Studiet er finansieret af Lundbeckfonden. Det er også Lundbeckfonden, der står bag ideen om at undersøge forekomst, dødelighed og omkostninger af de væsentligste hjernesygdomme i Danmark. Fonden har ikke haft nogen rolle i forhold til forskningsdesign, udførelse, analyse eller rapportering af undersøgelsen.
• Undersøgelsen er offentliggjort i BMJ Open.

Kontakt

Overlæge og klinisk lektor Christian Fynbo Christiansen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Mobil: 20 20 83 98
Mail: cfc@clin.au.dk

Lektor Niels Skipper
Aarhus Universitet, Institut for Økonomi
Tlf. :87 16 55 46
Mail: nskipper@econ.au.dk