Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvordan behandler vi bedst sygdomme i centralnervesystemet?

Hvordan kan lægemidler til behandling af fx demens slippe forbi blod-hjerne-barrieren? Det er et af de spørgsmål, som Morten Schallburg Nielsen, ny professor i neurovidenskab på Aarhus Universitets Institut for Biomedicin, især er optaget af at finde svar på.

05.08.2020 | Sabina Bjerre Hansen

Det nye professorat styrker Morten Schallburg Nielsens position inden for forskning i neurovidenskab både nationalt og internationalt. Foto: Jonathan Bjerg Møller/Health Kommunikation.

Det nye professorat styrker Morten Schallburg Nielsens position inden for forskning i neurovidenskab både nationalt og internationalt. Foto: Jonathan Bjerg Møller/Health.

Vi lever længere end nogensinde før, og på grund af den stigende levealder vil flere opleve sygdomme i centralnervesystemet som eksempelvis demens. Blod-hjerne-barrieren, som adskiller hjernevæv fra blod, er til for at beskytte vores hjerne, men den gør det samtidig besværligt at transportere lægemidler ind i hjernen.

Professor Morten Schallburg og hans forskerteam forsøger derfor at finde molekylære systemer, der kan ’snydes’ til at bringe nye lægemidler over blod-hjerne-barrieren og ind i hjernen for at bekæmpe sygdommene. I studierne bruger de modeller af blod-hjerne-barrieren baseret på celler fra grise, ligesom de arbejder med humane stamcelle-modeller.

Kontakt

Professor, ph.d. og cand.scient. Morten Schallburg Nielsen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 28 99 23 87
Mail: mn@biomed.au.dk

Navnenyt, Forskning, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Health, Sundhed og sygdom, Ph.d.-studerende, Institut for Biomedicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Health