Forskningens Døgn, MatchPoints og andre offentlige arrangementer er aflyst på grund af corona-udbruddet. Men AU’s forskere holder stadig formidlingsfanen højt – og flere opfinder nye måder at levere viden til samfundet.

27.03.2020 | Thomas Grønborg Sørensen

Der er stille på campus i disse dage. Corona-virussen har gjort sit indtog i Danmark, og derfor er alle landets universiteter lukket ned.

I hvert fald i fysisk forstand. For i virkeligheden er AU’s campus blot flyttet ud i tusindvis af private hjem, og herfra drives forskning og uddannelse videre, så godt det nu kan lade sig gøre på digitale platforme.

Heller ikke formidlingen står stille. Arrangementer som Forskningens Døgn og MatchPoints er ganske vist aflyst, men der bliver stadig leveret viden til samfundet. En lang række af AU’s forskere medvirker flittigt som eksperter i medierne, og flere har også fundet nye kanaler til formidlingen.

Fra Twitter til møde med sundhedsministeren

Én af dem er professor i demokratiets psykologi, Michael Bang Petersen, som har fået stor opmærksomhed i de seneste uger. Det startede med en stribe tweets, som blev fulgt op med en kronik i Politiken og senere endte med bl.a. en invitation til et møde med sundhedsminister Magnus Heunicke.

Michael Bang Petersen havde fulgt regeringens første pressemøder om corona, og han oplevede et misforhold mellem de konkrete tiltag og den kommunikation, der fulgte med. Forstået på den måde, at tiltagene var relativt omfattende, mens man rent kommunikativt forsøgte at afdramatisere situationen.

”Jeg syntes, at det vidnede om manglende forståelse for, hvordan folk typisk agerer under en krise. Forskningen viser, at folk er villige til at ændre adfærd og følge anvisninger, men kun hvis de er motiverede for det. Generelt håndterer folk kriser bedre, når de er fuldt oplyst. Derfor anbefalede jeg politikerne at kommunikere mere klart om situationens alvor og de scenarier, de arbejdede med”, fortæller Michael Bang Petersen over telefonen.

Hans tweets blev hurtigt delt af ekstraordinært mange mennesker, og budskabet nåede også frem til Holbergsgade, hvor Sundhedsministeriet holder til:

”Ministeren og jeg havde et rigtigt godt møde, og jeg fornemmede en stor interesse for dialog. Det er virkelig en gave at bo i et land, hvor der er så kort vej til magthaverne. Hvor politikerne er villige til at lytte til forskningen og invitere os inden for – også midt i en krisesituation, hvor alle har enormt travlt”, siger Michael Bang, som ved mødet også understregede, at det under en epidemi er enormt vigtigt, at man ikke kun fokuserer på de syge:

”Mit helt centrale budskab har været, at selvom man kan være fristet til kun at fokusere på de syge og indlagte, så skal man huske på, at smittekurven frem for alt påvirkes af de raskes adfærd. Det er den adfærd, der kan aflæses i sygdomskurverne om en uge eller to. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at forstå den adfærd, og hvordan vi kan påvirke den”, siger professoren. Og det er netop dén ambition, der skal indfries i projektet HOPE, som for nylig fik en bevilling på 25 mio kroner fra Carlsbergfondet.

Eksplosioner, der giver digital genlyd

Helt så mange midler har sikkerhedsleder og laboratoriemanager ved Institut for Kemi, Peter Hald, ikke hentet med de kemiforsøg, som han næsten dagligt udsender på Twitter under navnet #coronacamp. Endnu da. 

Til gengæld har hans korte videoer med eksploderende tændstikker, fluorescerende karry og brændende magnesium fået et stort og dedikeret publikum. Især lærere og forældre viser interesse for eksperimenterne, og mange gentager dem derhjemme som en slags kemiundervisning, mens skolerne er lukket.

”Mit håb var netop, at folk ville lave forsøgene sammen med deres børn og finde ud af, at man kan lave spændende, sjove og lærerige ting med enkle midler. Jeg elsker at formidle, og det glæder mig utrolig meget, at der er så mange, som følger med. Og hvem ved – måske ender nogle af børnene med at blive kemikere”, siger Peter Hald, der har brugt ild, eksplosioner og humor til at rekruttere nye studerende, siden han var med til at starte Kemishow i 1998.

Forskningens Døgn lever videre – sådan da

Twitter er også den foretrukne platform for retsmediciner og ph.d-studerende Asser Hedegård Thomsen. Her er han begyndt at lægge små, informative videoer ud om sit ph.d.-projekt. Det handler om de drab, som blev begået i Danmark i perioden 1992-2016. Asser Thomsen har blandt andet afdækket nye mønstre i, hvem der oftest er endt som hhv. ofre og gerningsmænd i danske drabssager. 

Videoerne på Twitter lægger han ud som erstatning for de foredrag, han skulle have holdt til Forskningens Døgn. Som han lakonisk skriver til sine følgere: ”Meget er gået i stå, og OL er udskudt. Fortvivl ej. Verdens næstvigtigste begivenhed bliver til noget – bare online”.

Borgere skal inddrages

Websitet CoronApp.dk er tænkt som et omdrejningspunkt for projekter med borgerinddragelse i centrum. Tanken er ifølge professor Carsten Obel, at aktiv inddragelse af borgere er central, hvis samfundet skal komme godt igennem ikke bare første, men især anden bølge af epidemien: ”Når politikerne på et tidspunkt genåbner samfundet, er det helt centralt, at vi har brugt karantænetiden på at designe gode, teknologisk understøttede løsninger, som kan balancere de sundhedsfaglige med de samfundsmæssige hensyn”.

CoronApp.dk omfatter desuden forskellige former for formidling, som f.eks. en simulator, hvor man kan se, hvordan en epidemi kunne tænkes at udvikle sig i et samfund under forskellige forudsætninger.

Sitet er det foreløbige resultat af en lynhurtigt sammensat projektgruppe, som omfatter flere forskere fra Aarhus Universitet, men også eksperter fra AAU, SDU, KU, infektionsmedicinske afdelinger, animationsskolen og den private sektor. 

Udnytter tiden til historisk læring

AU’s historikere er også på banen med formidling i corona-tiden, og på danmarkshistorien.dk kan enhver nu gennemgå otte lektioner med tilhørende quiz om Danmarks historie fra 1050 og til nu.

Projektet med et åbent kursus blev undfanget for flere år siden af lektor Niels Brimnes, før nogen overhovedet kendte til corona-virus. Men da krisen meldte sig, besluttede man at åbne kurset før tid, så flere kan få gavn af det, mens de opholder sig derhjemme. Og med hele 84.000 sidevisninger de første to dage efter lanceringen tyder noget på, at det var en rigtig beslutning.

På længere sigt kan det være, at corona-krisen får sit eget kapitel i den digitale Danmarkshistorie, men foreløbig må befolkningen stille sig tilfreds med de otte lektioner, som er lagt ud. Heldigvis er både det digitale og det analoge mediebillede spækket med AU-forskning i disse dage, så der er rig mulighed for at udnytte hjemmekarantænen til at blive klogere – også på andet end virussygdomme.