Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvordan påvirker standardiseret kræftdiagnostik det kliniske møde?

Den danske kræftindsats fokuserer på tidlig, standardiseret diagnostik. Men gentænkningen af kræft som en ’akut’ sygdom og kræftpakkernes høje tempo former også samspillet mellem patient og sundhedsprofessionelle, viser en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet.

10.09.2018 | Lone Niedziella

Rikke Aarhus forsvarer sin ph.d.-afhandling om diagnostik af kræft i danske kræftpakker fredag den 21. september 2018 på Aarhus Universitet (foto: Lars Kruse, AU Foto).

Standardisering og monitorering er centrale elementer i den stigende regulering og effektivisering, som har præget sundhedssystemet gennem de seneste år. Dette ses også håndteringen af kræft, som er en af de primære dødsårsager globalt set og er et stigende problem i mange samfund, herunder i Danmark.

Siden starten af 2000 har vi set en øget sympati for kræft­sagen i befolkningen og fra politisk hold. Forsøg på at mindske kræftbyrden tog fart efter offentliggørelsen af dårlige kræftoverlevelsesstatistikker, som var begrundet med for sen diagnose, og historier i medierne om et langsomt og utidssvarende sundhedssystem. Det ledte til en fornyelse af den danske kræftindsats og en gentænkning af kræft som en ’akut’ sygdom, der medførte en fortælling om uopsættelighed, uvished og frygt omkring kræft. For at sikre tidlig diagnostik blev diverse initiativer sat i gang. Et af initiativerne var kræftpakker - en standardiseret, evidensbaseret og accelereret tilgang til diagnostik og behandling, herunder faste tidsrammer. Men vi ved kun lidt om, hvordan forandringerne i form af standardisering, acceleration og monitorering påvirker klinisk praksis.

Antropolog Rikke Aarhus har i en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet undersøgt, hvordan den massive standardising af kræftdiagnostikken og nye organisatoriske strukturer påvirker det kliniske møde og samspillet mellem patient og sundhedsfaglige.

Tidlig opsporing – en moralsk nødvendighed?

Afhandlingen viser, at standardiseret kræftdiagnostik kræver omfattende former for samarbejde, og at diagnostikken kun kan gennemføres qua den store indsats og kreative tilgang som sundhedsprofessionelle og patienter udøver og har. Herigennem tilegner de sig standarderne på en måde, der gør det muligt for dem at overvinde de udfordringer i institutions- og hverdagslivet, som ellers kan besværliggøre eller umuliggøre kræft­pakkernes tempo. Derved udnytter de kræftpakkernes ellers begrænsende elementer til at opnå egne mål, særligt at forbedre den prognostiske horisont.

Afhandlingen viser også, at samtidens kræftfortællinger med fokus på uopsættelighed har en afgørende indvirkning på udførelsen af dette arbejde. Disse fortællinger udpeger tidlig opsporing af kræft som en moralsk og etisk nødvendighed, og tidlig diagnostik og standardiseret kræftdiagnostik kommer derved til at fremstå som de bedste muligheder for håndteringen af potentiel kræft – og derfor som det, der eftertragtes.

Forskelle mellem retningslinjer og praksis

Konklusionen peger på den omfattende agens, der finder sted i ellers standardiserede og ensrettede områder inden for sundhedsfeltet. Dermed peges også på et komplekst samspil mellem organisatoriske strukturer og agens.

Ved at sætte fokus på, hvordan kræftmistanke og diagnostik udmønter sig lokalt, tydelig­gøres den kreativitet, aktørerne bidrager med, og som kan medvirke til at øge vores forståelse af de udbredte forskelle, der findes mellem retningslinjer og praksis, herunder udfordringerne ved implementering af retningslinjer i klinisk regi.

Forsvar den 21. september 2018

Ph.d.-afhandlingen og de fire tilknyttede videnskabelige artikler udgår fra Health ved Aarhus Universitet. Projektet er udført i tæt samarbejde mellem Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP), Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Diagnostisk Center ved Regionshospitalet Silkeborg, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Projektet har bl.a. modtaget støtte fra Region Midtjyllands Sundheds­videnskabelige Forskningsfond, Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg og Fonden for Almen Praksis.

Rikke Aarhus forsvarer sin ph.d.-afhandling ”On time. Anthropological perspectives on early diagnosis and standardised cancer diagnostics” fredag den 21. september 2018 kl. 14.00. Alle er velkomne til at overvære det offentlige forsvar i Merete Barker Auditoriet, lokale 211, bygning 1253, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 4, 8000 Aarhus C.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Rikke Aarhus
Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis & Center for Cancerdiagnostik i Praksis (CaP) & Institut for Klinisk Medicin, Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Silkeborg
Telefon: 21 83 34 36
E-mail: rikke.aarhus@ph.au.dk


 

Fakta om afhandlingen

  • Afhandlingen bygger på etnografisk feltarbejde, som blev udført i 2013-2015.
  • Feltarbejdet foregik i danske almen praksis-klinikker ifm. undervisning af praktiserende læger og i cancerudredningsklinikker på hospitaler.
  • Deltagerobservation og semistrukturerede interviews var de primære metoder.
  • Patienter og sundhedsprofessionelle blev observeret i situationer, som var relateret til kræftdiagnostik.

Ph.d.-afhandlingens fire videnskabelige artikler:

  • Artikel I omhandler lægesekretærers bidrag til det diagnostiske arbejde som en konsekvens af de stigende regulatoriske forhold på sundhedsområdet:Reconfiguring diagnostic work in Danish general practice; regulation, triage and the secretaries as diagnostician (2017). Andersen R.S., Aarhus R. Anthropology & Medicine, DOI: 10.1080/13648470.2017.1334040. Published online.
  • Artikel II fokuserer på patienter og sundhedsprofessionelles tilegnelse af standarder via kreative praksisser under indflydelse af de herskende kræft­fortællingers fokus på uopsættelighed: Urgency as New Care Ethics: Exploring Danish Standardised Cancer Diagnostics. Aarhus R, Tjørnhøj-Thomsen T, Tarp B, Vedsted P, Andersen R.S. (under review).
  • Artikel III undersøger kræftkoordinatorers håndtering af de forskellige og tvetydige opgaveområder, som kræftpakker indebærer: Coordinating objects of care: Exploring the role of case managers as brokers in cancer patient pathways. Aarhus R, Tjørnhøj-Thomsen T, Tarp B, Vedsted P, Andersen R.S. (under review).
  • Artikel IV omhandler og patientens og sundhedssystemets forventning til den pårørendes støttende funktion i kræftudredningsforløb: Involving relatives as caregivers in Danish cancer patient pathways: Implications for people with suspected cancer and practice. Aarhus R, Tjørnhøj-Thomsen T, Tarp B, Vedsted P, Andersen R.S. (under review).
Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, CAP, FEAP, FEAP, CAP, Aarhus BSS