Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

IKM-forskere får bevilling til forskning i kroniske lændesmerter

Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital får 7,3 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens satspulje til forskning i behandling af kroniske lændesmerter.

30.01.2019 | Sabina Bjerre Hansen

Afdelingslæge Kaare Meier (til venstre), klinisk lærestolsprofessor Jens Christian H. Sørensen og afdelingslæge Mikkel Mylius Rasmussen (til højre) viser apparatet, som bruges til cryoneurolyse-behandlingen. Foto: Lise Fitting.

Afdelingslæge Kaare Meier (til venstre), klinisk lærestolsprofessor Jens Christian H. Sørensen og afdelingslæge Mikkel Mylius Rasmussen (til højre) viser apparatet, som bruges til cryoneurolyse-behandlingen. Foto: Lise Fitting.

Afdelingslæge Mikkel Mylius Rasmussen får sammen med klinisk lærestolsprofessor og viceinstitutleder Jens Christian Hedemann Sørensen, begge Institut for Klinisk Medicin og Neurokirurgisk Afdeling, 7,3 mio. kr. til at forske i behandling af patienter med kroniske lændesmerter med metoden cryoneurolyse.

Ved cryoneurolyse-behandling fryser man patienternes små led i lænderyggen. Frysningen ødelægger de små smertetråde, der fører smertesignalerne op fra lænderyggen hos fx patienter med slidgigt i ryggen.

Formålet med de to IKM-forskeres projekt er at afklare, om der er en terapeutisk effekt på patienter med kroniske lændesmerter. Har cryoneurolyse-behandlingen en gavnlig effekt, vil man på sigt kunne behandle lave lændesmerter med et lille indgreb, som har en lav risiko og en overkommelig pris.

Kontakt

Afdelingslæge Mikkel Mylius Rasmussen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling
Telefon: 78 46 34 69
Mail:  mikkrasm@rm.dk

Bevillinger og priser, Forskning, Offentligheden/Pressen, Institut for Klinisk Medicin, Health, Sundhed og sygdom, Ph.d.-studerende, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder