Institut for Klinisk Medicin vil med en række initiativer sikre flere kvindelige forskere i fremtiden. Arbejdet med at omsætte gode hensigter til handling er allerede i gang.

27.04.2016 | Lotte Fisker Jørgensen

Det er velkendt, at mange kvinder vælger forskning fra. Især på de øverste karrieretrin fylder mændene godt op. På Aarhus Universitet er fire ud af fem professorer mænd. Også på adjunkt- og lektorniveau ligger AU et godt stykke under niveauet i resten af Skandinavien. Det skal en ny AU-handleplan nu rette op på.

På Institut for Klinisk Medicin er man godt på vej med en række nye initiativer målrettet kvindelige forskere:

”Det er ikke nogen hemmelighed, at klinisk forskning stadig er temmelig mandsdomineret. Det er et faktum, at der bliver længere og længere imellem kvinderne på vejen fra medicinstudiet, hvor der er flest kvinder, til professorniveauet. Vi skal ikke forskelsbehandle, men vi bør som institut sikre, at de bedste talenter får lige vilkår. Vi skal derfor se nærmere på, hvordan en forskerkarriere kan blive mere attraktiv for kvinder,” siger institutleder Kristjar Skajaa, Institut for Klinisk Medicin.

Instituttets Lederforum har derfor fået konkrete input af fire kvindelige forskere på forskellige steder i deres forskerkarriere. Kvinderne anbefalede en række områder, hvor instituttet bør sætte ind, nemlig inden for ledelsesfokus på ligestilling, rekruttering og ansættelse, talentudvikling, udenlandsophold.

Kulturændring gennem talentudvikling
En af de fire kvinder er professor Grethe Andersen, Neurologisk Afdeling F. Hun fokuserer især på de yngre forskere:

”Talentudviklingen er et uhyre vigtigt sted at sætte ind. Vi er nødt til at erkende, at det er en hel kultur, der skal ændres. Og derfor er det vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt,” siger hun.

To helt konkrete redskaber kunne det være at tænke i mere langsigtet karrierevejledning, som det foregår mange steder i udlandet, og så belønne vejlederne:

”Det kommer simpelthen ikke af sig selv. Vi bliver nødt til at sætte meget konkret fokus på forskellene mellem mænd og kvinder. Det kunne for eksempel være på et kursus til vejledere og en gulerod ved at være god til at hjælpe de kvindelige talenter på vej. Ikke i form af en større løncheck, men i form af for eksempel forskningsårslegater, der vil styrke forskergruppen,” foreslår Grethe Andersen.

Læge og ph.d. Anne Stidsholt Roug, Hæmatologisk Afdeling R, har også givet input til arbejdet med at fremme ligestilling på instituttet.

Hun fremhæver tiden efter ph.d.-studiet som særlig udfordrende:

”Hvis man har en 37 timers lægestilling på hospitalet og børn, bliver forskning meget hurtigt noget, der foregår om aftenen mellem kl. 21 og midnat. Man skal virkelige ville det,” siger hun.

Ligesom Grethe Andersen peger hun på, at kvinder ofte prioriterer anderledes end mændene og har mere ansvar på hjemmefronten.

”Det ville gøre en kæmpestor forskel, hvis der var frikøb fra det kliniske arbejde nogle dage om måneden, så forskning ikke var en midnatsbeskæftigelse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil gøre forskning langt mere attraktiv for kvinder – og mænd,” siger Anne Stidsholt Roug, der understreger, at hun ikke går ind for særbehandling til kvinder, men for prioritering af talenterne, så mænd og kvinder i højere grad har lige vilkår.

Instituttet er allerede i gang med at omsætte nogle af de kvindelige forskeres råd til praksis:

”Vi har fået rigtig mange gode input til, hvordan vi på forskellige niveauer kan gøre forskning mere attraktivt for kvindelige talenter. I første omgang arbejder vi på at sikre en ligelig kønsfordeling i ansættelses- og bedømmelsesudvalg, så vi kommer ud over den velkendte Rip-Rap-Rup-effekt, som vi har hørt om fra en del kvindelige forskere. Derudover vil vi oprette en barselsfond, der kompenserer for de eksterne bevillinger, der ikke dækker udgifter til barselsorlov,” siger Kristjar Skajaa og uddyber:

”Det er også problematisk for børnefamilier at bruge midler fra universitetets forskningskonti til for eksempel ekstra udgifter i forbindelse med børnepasning i udlandet, selv om det er velkendt, at børnepasning ofte koster markant mere uden for Danmarks grænser. Derfor er det ekstra svært for unge forskerfamilier at honorere universitetets krav om udlandsophold. Det rammer især de unge kvindelige forskere. Vi bør på universitetet diskutere, om vi kan ændre denne regnskabspraksis.”

 

---

Læs mere

Download AU’s Handleplan for kvinder i forskning 2016-2020 (pdf.)

---

 

Yderligere oplysninger

Institutleder Kristjar
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Telefon +45 7845 9000
kristjar.skajaa@clin.au.dk