Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

IMI er en sikker vej til ubetalelige netværk

Videndeling, fælles publikationer og netværk, netværk og atter netværk. Det er udbyttet, hvis man som forsker involverer sig i et såkaldt IMI-projekt i regi af lægemiddelindustrien og EU. Alligevel er kun ganske få Health-ansatte med i IMI-projekter, og det er ærgerligt, synes de forskere, der har erfaringer med IMI.

04.04.2017 | Nanna Jespersgård

Mange af verdens førende forskere har aldrig har hørt om IMI. De sidder med åben mund, når Lars Pedersen, professor på Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Institut for Klinisk Medicin fremlægger fra 'sine' IMI-projekter på konferencer og kongresser.

Hvis forskningsfeltet har relationer til behandling af sygdom, og man har gode internationale kontakter, er det bare et spørgsmål om at komme i gang, siger professor Poul Henning Jensen fra Institut for Biomedicin, der selv har fået ubetalelige kontakter gennem IMI.

Antallet af Health-forskere, der er involveret i projekter finansieret af Innovative Medicines Initiative (IMI) kan tælles på én hånd, selv om der både er mange penge og stærke netværk forbundet med de ambitiøse EU-samarbejder, der alle handler om at fremskynde udviklingen af bedre og mere sikre lægemidler.

På den baggrund har Forskningsstøtteenheden og Health i samarbejde med styrelsen for Forskning og Uddannelse taget initiativ til et informationsmøde 8. maj om IMI-programmerne, der er Europas største offentligt-private initiativ til finansiering af forskningssamarbejder mellem europæiske universiteter og lægemiddelfirmaer fra Europa og USA.

Projekterne er kendetegnet ved, at industrien definerer de opgaver, som forskere kan byde ind på ved fx at tilslutte sig konsortier på tværs af lande. Og spørger man de Health-forskere, der er involveret i IMI-projekter, er der intet at betænke sig på.

Stor frihed og nye øjne

”Jeg har oplevet en betydelig grad af frihed ift. det tema, jeg bød ind på, og jeg ser det som en vigtig øvelse i at eksponere sig for sit internationale netværk. For gør man sig ikke synlig, så finder man ikke nogen at samarbejde med, og der ligger mange penge derude,” siger Poul Henning Jensen. Han er professor ved den neurologiske forskningsenhed DANDRITE ved Institut for Biomedicin og indgår i IMI-projektet IMPRiND, der sigter mod at udvikle metoder, der kan bruges til medicin, der kan hæmme Parkinsons Sygdom.

”Selv om jeg i princippet er et lille hjul i et stort projekt, der styres fra Oxford, har samarbejdet kastet værdifulde forbindelse af sig. Konsortierne er jo sammensat af folk med komplementære ’skills’, der giver et nyt blik på det, man selv arbejder med, og det kan man også benytte sig af i andre sammenhænge,” siger Poul Henning Jensen, som ikke er bekymret over de tætte bånd til industrien.

”Jeg kender ingen forskere, som vil afvise et industrisamarbejde, hvilket er forståeligt, når man tænker på fundingsituationen i dag. Langt hen ad vejen har vi fælles interesser, og jeg har oplevet en udstrakt grad af frihed i det projekt, jeg har budt ind på – men det skal selvfølgelig passe i helheden,” siger Poul Henning Jensen.

En tilsvarende positiv erfaring har professor Nanna Brix Finnerup fra Dansk Smerteforskningscenter ved Institut for Klinisk Medicin. Hun er sammen med professor Troels Staehelin Jensen involveret i det mangeårige IMI-projekt EUROPAIN, der har til formål at forstå mekanismerne for smerte med henblik på at forbedre behandlingen af patienter med kronisk ondt.

Industrien var med til at skærpe metoden

”For os har det været utrolig givende at samarbejde med dygtige forskere fra andre lande, herunder forskere fra industrien,” siger Nanna Brix Finnerup. Hun forklarer, at industriens forskere er særlig opmærksomme på at stille rigide krav til eksperimentelt design, randomisering og blinding ved de indledende forsøg med dyr. Alt sammen drevet af et ønske om at få de mest valide resultater og bevæge sig hurtigere fra de indledende prækliniske dyrestudier til kliniske forsøg med patienter.

”Det betød, at vi hurtigt kom til konsensus om bedre metoder og meta-analyser i prækliniske forsøg. Desuden gav det tætte samarbejde med prækliniske og kliniske forskere og industrien en unik mulighed for, at forskningen hurtigere kom patienterne til gavn,” siger Nanna Brix Finnerup.

Konkret udmøntede arbejdet sig i bedre kriterier for, hvilke patienter der har gavn af forskellige typer smertebehandling. Desuden har Det Europæiske Lægemiddelagentur inddraget resultaterne fra konsortiet i deres nyeste guideline for udvikling af nye behandlinger for smerte.

Ukendt i forskerkredse

Også professor Lars Pedersen fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA) ved Institut for Klinisk Medicin føler sig fagligt privilegeret over, at han sammen med professor Henrik Toft Sørensen er med i ikke bare ét, men hele tre IMI-projekter. Det drejer sig om forskningsprogrammerne ADVANCE, der udnytter eksisterende sundhedsdata i en række EU-lande til at undersøge effekt og sikkerhed af vacciner, EMIF, der skal styrke anvendelse af sundhedsdata til forskningsformål, samt ROAPMAP, der kredser om at finde effektiv behandling af Alzheimers Sygdom på tværs af landegrænser.

Med afsæt i de tre projekter tøver Lars Pedersen heller ikke med at anbefale IMI-projekter til forskerkolleger.

”Det er så også en helt nødvendig anbefaling,” tilføjer han med et smil, ”eftersom mange af verdens førende forskere aldrig har hørt om IMI. De sidder med åben mund, når jeg fremlægger fra projekterne på konferencer og kongresser, og det har selvfølgelig undret mig, at IMI er så ukendt. For der er ingen tvivl om, at programmet er en sikker vej til et kæmpestort og uvurderligt netværk, hvor man videndeler og publicerer sammen.”

Ikke uden gnidninger

Lars Pedersen tilslutter sig i det store hele oplevelsen af industrien som en relevant og uproblematisk samarbejdspartner, som de akademiske miljøer kan lære af. Alligevel er han påpasselig med at male glansbilleder:

”I ROAPMAP og ADVANCE har industri og akademi haft et godt samarbejde, men det hører med i et samlet billede, at vi i EMIF-projektet har haft gnidninger, der udspringer af forskellige forventninger til data-adgang og data-ejerskab. EMIF handler grundlæggende om at skabe infrastruktur i forhold til big data på sundhedsområdet, men samtidig kan vi på ingen måde gå på kompromis med datasikkerhed og håndtering af personfølsomme oplysninger, siger Lars Pedersen.

På minussiden har både Lars Pedersen og Nanna Brix Finnerup noteret, at EU lever op til rygterne om bureaukrati i regnskabsdelen, men det rokker ikke ved den grundlæggende begejstring for de faglige og økonomiske muligheder. Lars Pedersen vurderer, at KEA har hentet lønmidler til en lang række forskere på de tre IMI-projekter. Poul Henning Jensen har i Parkinson-projektet opnået løn til en post.doc i to år samt et driftstilskud, og Nanna Brix Finnerup og Troels Staehelin Jensen kan opgøre det håndfaste udbytte i EUROPAIN-projektet til finansieringen af fire ph.d.-studerende og to postdocs samt TAP-midler i løbet af projektets fem år.

Ud over penge og arbejdskraft peger Nanna Brix Finnerup, Poul Henning Jensen og Lars Pedersen samstemmende på de afledte effekter: At man får kontrakter på opgaver via netværket. Og at man naturligt inviteres med i andre projekter. Hvis Poul Henning Jensen skal have det afsluttende ord, så er det bare med at komme i gang:

”Det er et spørgsmål om at lære at navigere i systemet. Være lidt frisk på nettet og huske, at man selv skal være fremme i skoene!”


 

Tilmelding til informationsmødet 8. maj

Programmet for informationsmødet er tilgængeligt på Forskningsstøtteenhedens hjemmeside på adressen:  http://medarbejdere.au.dk/fileadmin/www.medarbejdere.au.dk/forskning_talent/Forskningsstoetteenheden/2017_05_08_imi_invitation_final.pdf
- hvor man også kan læse mere om IMI i almindelighed.
Direkte link til tilmelding: https://auws.au.dk/forms/frm1Arrangement.aspx?value=636269079881483289&id=32652

Kontakt

Seniorrådgiver Karen Matthisson
AU Forskning og Eksterne Relationer - Forskningsstøtteenheden
Mail: kmat@au.dk
Mobil: +45 51 33 53 58

 

 

Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Health