Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Implantater styrker sammensyninger på tarme

Hul på sammensyningen er en hyppig og alvorlig komplikation hos patienter, der er blevet opereret i tarmene. Forskere har udviklet et 3D-printet implantat, der kan hjælpe patienterne.

18.06.2020 | Helle Horskjær Hansen/Marianne Lie Becker

Implantatet er fremstillet af polycaprolactone, som allerede er godkendt til implantatbrug. Det passer til alle de specielle clipsemaskiner, der findes på markedet for operationsudstyr. Foto: Marianne Lie Becker.

Implantatet er fremstillet af polycaprolactone, som allerede er godkendt til implantatbrug. Det passer til alle de specielle clipsemaskiner, der findes på markedet for operationsudstyr. Foto: Marianne Lie Becker.

Efter en operation, hvor man fjerner et stykke af tarmen og forbinder de resterende dele, kan der gå hul på sammensyningen. Det kaldes en anastomoselækage og er en ganske hyppig og alvorlig komplikation.

I op til hver tiende tilfælde holder syningen ikke, og så kan patienten risikere at skulle leve med en stomi resten af livet. Patienterne har desuden en generel forringet livskvalitet, højere dødelighed og risiko for tilbagefald af deres kræftsygdom.

Nu har forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet udviklet et lille 3D-printet implantat, som kan være en hjælp til de cirka 1.500 mennesker, der årligt opereres i tarmen og får enderne clipset sammen med en metode, der kaldes staplet anastomose.

Løser et reelt problem

Det lille implantat sættes imellem de to ender af tarmen, inden de clipses sammen.

"Idéen opstod efter andre forsøg med at tætne syninger, fordi vi så ofte står over for problematikken med, at de ikke holder. Derfor kontaktede vi Dang Quang Svend Le på Aarhus Universitet, som er ekspert i biomedicinsk 3D-print," fortæller Mark Ellebæk.

Han er kirurg og klinisk lektor på SDU og OUH, hvor han primært arbejder med tarmoperationer. Oftest som følge af endetarmskræft.

Design og udformning af det nye implantat bygger på kendt viden om tarmens anatomi og fysiologi, herunder tarmens muskulære bevægelser.

Dang Svend Le, der er ingeniør og adjunkt, har fra begyndelsen været fokuseret på at fremstille et simpelt implantat, der ville passe gnidningsløst ind i den eksisterende tarmkirurgiske værktøjskasse.

Kirurgernes prioriteringer

"Inden for implantatforskning ser man tit, at der bliver satset på meget højtravende løsninger, der eksperimenterer med stamceller, genterapi, vækstfaktorer, nanoteknologi m.m. Dette implantat blev derimod designet ud fra en liste med OUH-kirurgernes prioriteringer. Det har givet gevinst i form af et implantat, der først og fremmest virker, er let at arbejde med og er ukompliceret at fremstille og sterilisere," siger Dang Svend Le.

Forskerne har afprøvet metoden med 3D-implantatet på grise, og de første forsøg har vist positive resultater.

Grise er valgt som forsøgsdyr, fordi de ligner mennesker så meget, at resultaterne sandsynligvis kan overføres til mennesker.

Men først skal næste runde af forsøg med metoden sættes i gang. Her vil forskerne teste implantatet ved den operation, som udføres ved endetarmskræft. Her opererer man via en kikkert gennem maven og en clipsmaskine, der føres op i endetarmen.

"I første omgang har vi vist, at syningen holder 20 procent bedre, når vi bruger implantatet. Det første forsøg blev udført på tyndtarmen, som er nemmere at komme til. Nu tester vi det på endetarmen. Hvis det viser lige så gode resultater, er der ikke lang vej til at teste implantatet på mennesker," siger Mark Ellebæk om perspektiverne med implantatet.

Bag om resultatet

Kontakt

Dang Quang Svend Le
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
dqsl@clin.au.dk

Forskning, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder