Har du ansvar for udenlandske forskere og ph.d.-studerende som en del af dine arbejdsopgaver? International Academic Staff Services (IAS) har en række møder og services, der kan gøre dig klogere på de processer, der hører til opgaven med at håndtere og hjælpe internationale medarbejdere.
09.12.2015 |
IAS er nu klar med informations- og netværksmøder for foråret 2016. Man kan tilmelde sig via hjemmesiden www.ias.au.dk/adm. På flere af møderne er der mulighed for at deltage via videolink fra Foulum, Roskilde, Emdrup eller andre lokaliteter udenfor Aarhus. Mere information og tilmelding via nedenstående links.
Tirsdag 19. januar
13:00-15:00 | IC, Høegh-Guldbergs Gade 4, 8000 Aarhus C, mødelokale 1
Forsikringer - hvordan er internationale medarbejdere dækket?
Mødet er målrettet administratorer på AU. Informationsmødet vil give deltagerne et overblik over, hvornår udlændinge på AU er dækket og hvornår de ikke er dækket af AU's forsikringer.
Torsdag 11. februar
10:00-14:30 | Internationalt Center, Høegh-Guldbergs Gade 4, 8000 Aarhus C, mødelokale 1
Netværksmøde for administratorer
Nyheder, aktuelle emner og erfaringsudveksling for ansatte med ansvar for udenlandske ph.d.-studerende og forskere på AU. Om eftermiddagen besøger vi International Citizen Service (ICS) på deres nye lokalitet ved åen.
Torsdag 17. marts
13:00-14:30 | IC, Høegh-Guldbergs Gade 4, 8000 Aarhus C, mødelokale 1
Forskningsophold i udlandet - hvem kan hjælpe?
Gå-hjem-møde for administratorer på AU. På dette møde fortæller IAS, AU Økonomi og AU HR om, hvad vi kan hjælpe med i forbindelse med et forskningsophold i udlandet.
Onsdag 27. april-torsdag 28. april
09:45-15:15 | Middelfart, Fyn
AEU-seminar om international forskermobilitet 2016
Seminaret for administratorer, der ønsker at blive klædt bedre på til at servicere udenlandske forskere.