Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Folkesundhed søger ny institutleder

Pr. 1. januar 2018 skal Institut for Folkesundhed have ny institutleder. Den nye øverste leder skal være visionær og strategisk, kunne sætte klare rammer og udstikke retning for instituttets drift og udvikling. Og så skal vedkommende være anerkendende, synlig og en dygtig kommunikator.

16.08.2017 | Sabina Bjerre Hansen

Institutlederkontoret på Institut for Folkesundhed er ledigt til indflytning pr. 1. januar 2018 eller snarest derefter. Foto: Colourbox.

Institutlederkontoret på Institut for Folkesundhed er ledigt til indflytning pr. 1. januar 2018 eller snarest derefter. Foto: Colourbox.

Institut for Folkesundhed søger ny institutleder. Den nuværende institutleder Klavs Madsen har været konstitueret i stillingen siden juni 2016, hvor Søren Kjærgaard fratrådte, og fortsætter frem til udgangen af 2017.

Stillingsopslaget er offentliggjort, og interesserede skal søge senest den 24. september.

Den nye institutleder på Institut for Folkesundhed kommer til at stå i spidsen for 110 årsværk og et budget på 150 mio. kr. Vedkommendes primære fokus bliver at videreudvikle og fremtidssikre instituttets internationale forskningsprofil, uddannelser og øvrige aktiviteter på højeste akademiske niveau.

Stillingen som leder for Institut for Folkesundhed var også i opslag ad to omgange i 2016. Her lykkedes det ikke at finde den rigtige til jobbet, og Klavs Madsen blev sammen med Niels Trolle Andersen konstitueret som hhv. institutleder og viceinstitutleder.

Læs mere i artiklen Klavs Madsen konstitueret som institutleder på Folkesundhed

Administrativt, Administration (Faglighed), Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Health, Navnenyt, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Videnskabelig medarbejder