I uge 44 får AU for anden og sidste gang besøg af akkrediteringspanelet, der skal vurdere universitets kvalitetssystem. Det er samtidig sidste skridt i AU’s arbejde på vejen mod den eftertragtede akkreditering. Men hvad er egentlig på spil?
28.10.2016 |
Umiddelbart lyder institutionsakkreditering administrativt tungt, og som noget der kræver kilometervis af dokumentation. De medarbejdere på AU, der er og har været involveret i arbejdet med at dokumentere AU’s system for kvalitetssikring og kvalitetskultur vil formentlig nikke til begge dele.
Men ikke desto mindre har indsatsen stor betydning. Rigtig meget er på spil, når panelet og Danmarks Akkrediteringsinstitution i uge 44 aflægger AU et fem dage langt besøg.
”Lige nu står vi midt i et ualmindeligt omfattende arbejde, som kræver og har krævet rigtig mange ressourcer. Men i en tid, hvor spørgsmålet om universiteternes selvstændighed er til debat, er det vigtigt at fokusere på perspektiverne frem for papirarbejdet. På sigt vil en akkreditering betyde mere frihed til AU’s kvalitetsarbejde, smidigere processer og mindre bureaukrati – selvom vi naturligvis også i fremtiden er underlagt krav om dokumentation”, siger Berit Eika, prorektor for uddannelse.
Besøg nummer to
Besøget af akkrediteringspanelet står på skuldrene af en række forudgående indsatser. Tilbage i april afleverede AU en selvevalueringsrapport. I juni kom ekspertpanelet på besøg for første gang og udpegede på den baggrund seks såkaldte audit trails, der er forskellige elementer i kvalitetsarbejdet som f.eks. undervisningsevaluering.
Denne gang går akkrediteringspanelet i dybden med 15 udvalgte uddannelser, som i den kommende uge skal deltage i møder med panelet og svare på spørgsmål inden for en eller flere af de seks audit trails.
”En række uddannelser er i denne uge i dialog med panelet om kvalitetsarbejde. De omkring 160 undervisere, ledere og studerende, der har dedikeret en stor del af deres tid til forberedelse og møder, fortjener en særlig anerkendelse. Uanset udfaldet, så har de gjort en meget stor indsats for, at alle på AU i fremtiden kan udbyde uddannelser”, sige Berit Eika.
En ”betinget dom” har konsekvenser
Den endelige afgørelse forventes at falde i juni 2017, hvor der er der er tre mulige udfald: En positiv afgørelse vil betyde, at AU kan oprette nye uddannelser og udbud, når disse er prækvalificeret. En betinget akkreditering betyder, at der skal følges op på nogle mindre velfungerende områder, og at alle nye uddannelser og udbud skal akkrediteres som hidtil. Endelig betyder et afslag, at institutionen ikke kan oprette nye uddannelser og udbud, og at eksisterende uddannelser fortsat skal turnus-akkrediteres.
Nogen spørger sikkert sig selv, hvad der sker ved en betinget akkreditering. Fortsætter universitetet ikke bare sin vante gang? Og vil studerende og undervisere overhovedet mærke og opdage det i hverdagen?
Svaret er, at afgørelsen for AU’s akkreditering har stor betydning for den nærmeste fremtid – og for nogen vil det få en direkte konsekvens. Til sommer er Aarhus Universitet eksempelvis på vej med en ny uddannelse i fødevareteknologi, og den kommer til at optræde i KOT’en. Hvis AU til sommer står med en betinget akkreditering, vil det betyde, at uddannelsen ikke kan oprettes som planlagt.
”Det betyder naturligvis, at vi så ikke kan optage de studerende, der har søgt ind. Og at de undervisere, der har planlagt et studieforløb, ikke skal undervise. Skulle det ske, er vi rustet til at tackle situationen, og så må vi tage afgørelsen til efterretning, smøge ærmerne op og forbedre det, som Akkrediteringsrådet har peget på, skal forbedres”, siger Berit Eika.
En betinget akkreditering vil betyde, at AU skal aftale en proces, hvor der bliver rettet op på de mangler i kvalitetsarbejdet, der er blevet udpeget af akkrediteringspanelet. Når manglerne er udbedret, vil der ske en fornyet vurdering. Med et solidt kvalitetsarbejde og grundig forberedelse har alle involverede dog gjort deres til, at vi får en positiv akkreditering allerede i første omgang.
De seks audit trails:
Læs mere