Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Institutmøde: Masser af spørgsmål til rektor

Fredag den 21. august lagde rektor Brian Bech Nielsen vejen forbi Institut for Biomedicin på sin årlige besøgsrunde på institutterne. Mange af spørgsmålene handlede om økonomi og arbejdsbetingelser. Efter mødet viste det sig, at universitetets øverste chef ikke kun var kommet for at lytte.

09.09.2015 | Mette Louise Ohana

Rektor sætter stor pris på at besøge institutterne og høre, hvad der rører sig.

Rektor sætter stor pris på at besøge institutterne og høre, hvad der rører sig.

Mange medarbejdere fra instituttet var mødt op for at bruge muligheden for at stille spørgsmål og give kommentarer til rektor og høre svarene fra hestens egen mund. Men først havde rektor ordet og lagde ud med at gøre status på AU, der har været igennem to meget svære år. Men som også – set fra oven – stadig er et stærkt universitet, der er forskningsintensivt, og som udbyder en bred vifte af stærke uddannelser. Og selv om mismod over besparelserne måske stadig hænger i murerne, opfordrede han medarbejderne til at være stolte og give hinanden et klap på skulderen.

Der er ikke udsigt til, at de økonomiske rammer for universitetet bliver bedre de kommende år. Private fonde er ifølge rektor derfor det eneste sted, man kan øge indtjeningen, og vejen til det er øget kvalitet inden for både forskning og uddannelse. Derfor er AU nu også i tættere dialog med bl.a. Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden end tidligere, da fondene opererer mere strategisk. I forhold til økonomien på universitet nævnte rektor også, at det i fremtiden bliver nødvendigt at prioritere uden dog at kvæle autonomien. Han opfordrede i samme åndedrag alle til at have en fælles ansvarsfølelse både på institut-, fakultets- og universitetsniveau. Det er vigtigt, at vi ikke lukker os om os selv, mente han, da han var begyndt at se tendenser til suboptimering på AU.

Til sidst blev det politiske landskab berørt, hvor en ny uddannelsesminister har sat sig i stolen og været meget aktiv hen over sommeren. Esben Lunde Larsen har åbnet op for at diskutere både fremdriftsreformen og dimensioneringsplanen med universiteterne her i efteråret, hvilket rektor så frem til.

Bekymring for vækstlaget førte til handling

Da ordet blev givet frit, blev en bekymring for næste generation af forskere luftet for rektor. En ny bevillingsstrategi fra AUFF gør det umuligt for mange unge lektorer på Institut for Biomedicin at søge Starting Grants. Kombineret med det tidligere ansættelsesstop på AU har det gjort det vanskeligt at se, hvordan man støtter vækstlaget. Oplysningen var ny for rektor, som forsikrede, at man ønsker at støtte vækstlaget, og at uhensigtsmæssige regler vil blive drøftet med AUFF. Det viste sig, at der ikke var langt fra ord til handling, da reglerne få dage efter mødet blev ændret, så de unge lektorer på Biomedicin fik bedre muligheder for at søge.

I samme boldgade blev det også nævnt, at det er vanskeligt at skaffe stipendier til at finansiere ph.d.-studerende, hvilket har den uheldige effekt, at man i stedet ansætter post docs, som er billigere. Dermed skyder man sig selv i foden i forhold til fremtidig rekruttering. Til det var rektors svar, at AU selvfølgelig skal uddanne ph.d.’er, men at økonomien også skal kunne følge med. Og at AU’s basismidler ikke kan dække det nuværende optag af ph.d. -studerende med fuld finansiering.

Universitetsledelsen diskuterer økonomimodel og dobbelt husleje

En mindre undervisningsstab, et større antal studerende og flere og flere opgaver blev også fremhævet som et problem overfor rektor – hvilket i særlig grad udfordrer de unge – da der bliver brugt mange kræfter på at undervise og søge midler udover at forske. Og når fakultetet har en udmærket økonomi var det svært at forstå, at instituttets økonomi skulle være så presset. Rektor understregede igen, at man har et fælles ansvar på tværs af hele AU og ikke kun skal kigge på sit eget institut. Universitetsledelsen skal i øvrigt diskutere økonomimodellen på AU på et seminar i september. Rektor mente ikke, at modellen fungerer, som den er i dag. Man straffes så at sige for at have succes med at tiltrække eksterne midler, hvilket er et dårligt incitament. Og netop det har kunnet mærkes på Institut for Biomedicin. Også den dobbelte husleje, som instituttet ser ud til at blive ramt af, når den nye bygning bliver taget i brug, vil blive drøftet på seminaret. Rektors personlige holdning var, at fællesskabet må træde til i en sådan situation, hvilket var et budskab, der skabte glæde på instituttet.

Der blev også udtrykt bekymring over generel underfinansiering og efterlyst større støtte fra huset til forskergrupper, som har svært ved at få eksterne bevillinger. Her nævnte rektor, at det vil kræve en prioritering af midlerne, og at den skal ske så tæt på de faglige miljøer som muligt. Derudover sender man fra AU’s side nu flere strategiske midler tilbage til de faglige miljøer samtidig med, at man er i gang med at finde en besparelse på administrationen på 100 mio. kr. oveni besparelsen sidste år, der var på samme beløb.

Stress skal bekæmpes

Flere undersøgelser viser, at der er et højt stressniveau blandt VIP’ere – bl.a. på grund af presset for at søge eksterne midler - og rektor blev spurgt til, om man kan gøre noget for at nedbringe stressniveauet på AU. Her havde han ikke nogen mirakelkur klar, da han også så det som et resultat af konkurrencesituationen og det samfund, vi har skabt. Men han anderkendte problemet og opfordrede forskerne, som i høj grad er deres egne arbejdsgivere, til at mærke efter, hvornår grænsen er nået og have kynismen til at sige, at nok er nok og slappe af.

Fra salen blev det også foreslået at arbejde for en mere anderkendende kultur på universitetet for at modvirke stress. Samtidig mente rektor, at det kunne hjælpe, hvis man var tydeligere på AU omkring karriereforløb, så man f.eks. tidligt melder ud til post docs, hvorvidt der er udsigt til en stilling. 

Innovation savnes

Også innovation – eller mangel på samme - blev berørt af flere på mødet. Flere mente, at man med fordel kunne satse mere på det i Aarhus, og netop øget samarbejde med erhvervslivet fremhævede rektor også i sin tale som vigtigt. AU har dog ikke afsat midler til området, men vil bl.a. fokusere på bedre ansøgninger til Innovationsfonden. Samtidig nævnte rektor, at man f.eks. også kan begynde at lægge vægt på mere end udelukkende forskningsmeritter, når man ansætter VIP’er – f.eks. kompetencer inden for uddannelse og innovation. Også postgraduate kurser blev diskuteret som en ny mulig udvikling, som der bl.a. er tradition for på Aarhus BSS.

Efter halvanden time blevet mødet rundet af. At dømme ud fra rektors udsagn om, hvor givende disse besøgsrunder er for ham – og forhåbentlig også for de fremmødte – lovede han at dukke op på instituttet igen næste år. 

Politik og strategi, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Arrangement, Teknisk/administrativ medarbejder, Ph.d.-studerende