Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Interkulturel Ledelse - Spot dine internationale medarbejderes stresssignaler

International Community afholder dette seminar, hvor du får indblik i, hvad du skal være opmærksom på, når du har medarbejdere eller kolleger med en anden kulturel baggrund end din egen.

01.10.2019 | Anne Pletschette Langer

Dato tor 10 okt
Tid 08:00 09:30
Sted TBA

Stress er et globalt fænomen, men forståelsen af og tilgangen til håndtering af stress kan være meget forskellig afhængig af den kulturelle baggrund.

Det kan skabe usikkerhed for ledere og kolleger, der arbejder i en tværkulturel virksomhed, og gøre det svært at aflæse og forstå medarbejderens stresssignaler. Det betyder desværre, at man ikke altid får taget hånd om situationen tidligt i forløbet. 

Lær at aflæse stresssignaler

Når der skal tages ansvar for håndtering af stress, er det forskelligt afhængigt af kultur, hvad vi forventer ift. lederens og kollegernes involvering og håndteringsstrategier.

På dette seminar får du indblik i, hvad du skal være opmærksom på, når du har medarbejdere eller kolleger med en anden kulturel baggrund end din egen.

Oplægsholder

International Community har inviteret Janne Skakon som oplægsholder. Janne Skakon er ekstern lektor indenfor arbejds- og organisationspsykologi ved Institut ved Psykologi på Københavns Universitet. 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og indgå i direkte dialog med Janne Skakon om tværkulturel stress og få svar på, hvordan du bliver bedre til at opfange symptomer på stress uanset medarbejderens kulturelle baggrund.

Arrangementet afvikles i et samarbejde med Destination Aarhus og afholdes på engelsk.

Arrangementet gennemføres som del af Danmarks Mentale Sundhedsdag og er støttet af Velliv Foreningen.

Tilmeld dig Interkulturel Ledelse - Spot dine internationale medarbejderes stresssignaler.

Arrangement, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Health, Videnskabelig medarbejder