-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
Det er nok ikke gået manges næse forbi, at internationalisering er et af fakultetets strategiske indsatsområder. Til gengæld er det ikke mejslet i sten, hvordan ønsket om øget internationalisering skal omsættes i praksis. På Institut for Folkesundhed er en nyligt afholdt paneldebat et eksempel på, hvordan man kan invitere omverdenen ind på universitetet for at give både medarbejdere og studerende et internationalt udsyn.
04.11.2021 |
Godt 130 deltagere fra hele verden var med, enten fysisk eller via Zoom, da Institut for Folkesundhed inviterede studerende, forskere og praktikere til paneldebat om magt og politik i det internationale atletikforbund den 11. oktober 2021. Foto: Ask Vest Christiansen.
En eftermiddag i oktober var der hektisk aktivitet i auditoriet på Dalgas Avenue, hvor en del af Institut for Folkesundhed holder til. Cirka 50 forskere og studerende var fysisk til stede i auditoriet, mens 80 andre – heraf de fleste internationale forskere – var med via Zoom. Tilløbsstykket var en paneldebat med fire internationale idrætsforskere, og anledningen var lanceringen af adjunkt Jörg Kriegers bog om ledelsen i det skandaleombruste World Athletics, det internationale atletikforbund.
”Et event som det her er måske ikke den direkte vej til points på ranglisterne eller ekstern finansiering, men det er internationalisering, så det batter,” siger adjunkt Jörg Krieger fra Institut for Folkesundhed og fortsætter:
”Når man som jeg forsker i international eliteidræt, arbejder man pr. default internationalt. Og derfor var det også oplagt med et internationalt panel af eksperter til arrangementet. Jeg ville formidle min forskning til et bredere publikum end det, der læser videnskabelige tidsskrifter. Vi skal ud af elfenbenstårnet. Og så ville jeg gerne udvide mine studerendes intellektuelle horisont og give dem et indtryk af, i hvor høj grad vores forskningsfelts scope er internationalt.”
Prodekan for uddannelse Lise Wogensen Bach havde desværre ikke lejlighed til selv at deltage i arrangementet på Dalgas Avenue, men hun hilser initiativet varmt velkommen.
”Det er sådanne arrangementer, vi skal have flere af til glæde for studerende og forskere. Og samtidig er det et godt eksempel på, at internationalisering på nogle fagområder falder helt naturligt. Men vi skal også have sat internationalisering og globalt udsyn på dagsordenen dér, hvor det falder knapt så naturligt, siger hun og uddyber:
”Internationalisering er ikke et mål i sig selv. Det kan ikke sættes på formel, og derfor fortæller vi heller ikke, hvordan indsatsområdet skal implementeres i fagmiljøerne. Der er plads til fortolkning og forskellighed. Det skal vi hjælpes ad med, og jeg håber, at et arrangement som det her kan inspirere andre på fakultetet. Internationalisering og globalt udsyn skal perkolere alle vores aktiviteter og ikke kun i formelle forskningssamarbejder og pensum.”
”Man kan fx droppe den traditionelle forelæsning til fordel for at diskutere dagens pensum på en alternativ måde, ligesom ved arrangementet på Folkesundhed, hvor de studerende er i tæt dialog med gæsterne,” siger Lise Wogensen Bach. Hun henviser desuden til de fire internationaliseringsindsatser, som fakultetet har meldt ind til AU’s samlede handleplan. Det er de aktiviteter, Health skal have særligt fokus på i 2022 (ud over de fælles AU-aktiviteter):
Professor Verner Møller er kollega til Jörg Krieger på Institut for Folkesundhed, og han deltog i diskussionen om ’governance’ i atletiksporten ved den kombinerede paneldebat og boglancering.
”Inden for vores forskningsfelt arbejder vi med internationalisering af interesse, ikke af pligt. Og sådan skal det helst være, hvis du spørger mig. Når vi studerer idræt, professionel sport, doping osv. er det jo i sig selv internationale fænomener, så det at være i tæt kontakt med omverdenen er helt oplagt – en forudsætning,” siger Verner Møller.
”Internationalisering i form af det, man kalder academic tourism er efter min mening ikke noget, der bør fremmes. Det skal være substans og relevans, der driver internationaliseringen – ikke om det er muligt at få en tur til Miami, Sydney eller Dubai. Af samme grund har det Internationale Netværk for Dopingforskning, som instituttet huser, fravalgt at lade konferencen, der afholdes hvert andet år, flytte mellem eksotiske destinationer. Alligevel er det gang på gang lykkedes at trække verdens førende dopingforskere til konference i Aarhus. Pointen er, at man godt kan internationalisere uden selv at rejse,” siger han.
Som udlænding på et dansk universitet tænker Jörg Krieger ikke længere så meget over internationalisering som en selvstændig disciplin. Men han anbefaler gerne andre forskere at kaste sig ud i lignende arrangementer med internationalt udsyn.
”Det har krævet store mængder planlægning og koordinering at stable arrangementet på benene, og der var flere udfordringer undervejs. Bl.a. var det ikke så lige til at få hjælp til at annoncere arrangementet, som jeg havde håbet. Og så var det vanskeligt at få en repræsentant for atleterne med i panelet. Men alligevel har det været det hele værd. Jeg har lært en masse og styrket mit faglige netværk,” siger han og fortsætter:
”Jeg er virkelig stolt af, at det lykkedes at få en repræsentant for atleterne med i paneldebatten – også selv om hun var med via Zoom fra USA. Det var nok en blanding af vedholdenhed og held, at jeg kom i mål,” siger Jörg Krieger med reference til Emma Coburn, verdensmester i 3.000 meter forhindringsløb.
Professor Verner Møller fremhæver netop deltagelsen af en udøver, som et element, der virkelig løftede arrangementet.
”Det er altid interessant, når folk med forstand på samme felt får mulighed for at diskutere med hinanden, uden at det bliver i skingre vendinger på sociale medier. Det var en interessant og konstruktiv debat, og så er det bare altid værdifuldt for os selv som forskere og for vores studerende, at vi holder kontakten til vores forskerkolleger og de sportsudøvere, vi studerer. Her kommer internationalisering i praksis til sin ret,” siger han.
At arrangementet samlede praktikere, forskere og studerende er en af grundene til, at institutleder Ole Bækgaard mener, at paneldebatten kunne noget særligt.
”Internationalisering er jo et prioriteret indsatsområde, og det arrangement, Jörg har stablet på benene, er efter min mening et foregangseksempel på, hvordan vi inviterer omverdenen ind på universitetet for at give medarbejdere og studerende et internationalt udsyn. Jeg er imponeret over, at hele fire internationale topforskere inden for det idrætsvidenskabelige forskningsområde deltog fysisk i arrangementet her i Aarhus,” siger han.
”Jeg tror, at et arrangement som Jörgs er mere værdifuldt end fx at invitere en udenlandsk forsker ind som gæsteforelæser i undervisningen i en enkelt lektion. De studerende fik til paneldebatten mulighed for at høre nogle af verdens førende forskere inden for deres felt diskutere fagligt med hinanden. De oplevede, at forskningen også drives frem af uenighed. Og det er en vigtig indsigt. Den videnskabelige verden har ikke kun ét svar på alting – der er uenighed,” fortæller Ole Bækgaard.
Han hæftede sig desuden ved, at arrangementet gav de studerende mulighed for at tale med forskerne face to face i en faglig, men uformel setting.
”Paneldeltagerne tog sig endda tid til at tale videre med vores studerende ved den efterfølgende reception,” siger Ole Bækgaard.
Adjunkt Jörg Krieger
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 93 52 21 87
Mail: krieger@ph.au.dk