Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Oxford-neuroforsker bliver professor ved Aarhus Universitet

Marco Capogna er professor i neuro-anatomi og har en lang forskerkarriere bag sig. Nu skifter han det prestigefyldte University of Oxford ud med en professorstilling på Aarhus Universitet.

02.02.2016 | Ida Kellemann Thomsen

Marco Capogna forsker i hjernens reaktion på rystende oplevelser. Til april skifter han det prestigefyldte University of Oxford ud med en professorstilling på Aarhus Universitet.

Marco Capogna forsker i hjernens reaktion på rystende oplevelser. Til april skifter han det prestigefyldte University of Oxford ud med en professorstilling på Aarhus Universitet.

Til dagligt slår han sine folder på et af verdens bedste universiteter, University of Oxford. Men nu får Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet glæde af hans mangeårige erfaringer som hjerneforsker. I april 2016 rykker italienske Marco Capogna teltpælene op og tager forskningen og familien med til Aarhus.

Marco Capogna forsker i hjernens reaktion på rystende oplevelser. Angst og fobier udspringer sandsynligvis fra hjernens nervebaner, og derfor er det her, nøglen til at behandle sygdommene skal findes.

”Mit mål er at definere, hvilken rolle nervecellerne spiller i tre forskellige områder af hjernen: Amygdala, hippocampus og pandelappen. De tre områder danner nemlig et netværk af nerveceller, som er grundlaget for det, vi kalder frygt-hukommelse,” forklarer Marco Capogna.

Traumatiske oplevelser bliver lagret i dette tredelte netværk, der tilsammen håndterer frygt, minder og fysiske reaktioner. Derfor sætter oplevelserne sig både i sind og krop, og kan dukke op til overfladen i problematiske situationer.

Musehjerner giver lovende resultater

Marco Capogna laver blandt andet forsøg på mus, som han tester i frygt-hukommelse og angst. Her kan han se, hvad der sker i hjernen, efter musen gentagne gange er blevet skræmt. Traumatiske oplevelser har nemlig vist sig at kunne ændre hjernens gener. Det gælder blandt andet et særligt protein, som udløser belønningsstoffet dopamin. Når generne forandres kan stoffet ikke komme ud, og det forstærker tilstanden af angst.

”De tre hjerneområder ændrer sig særligt meget, når man har en psykisk lidelse. Jeg håber, at min forskning vil kunne gøre det nemmere at overføre resultater fra dyreforsøg til mennesker, og på den måde hjælpe lægemiddeludviklingen og de psykiatriske patienter,” fortæller den nyligt udnævnte professor.

Han glæder sig til at komme i gang som professor og underviser på Aarhus Universitet, hvor han især vil holde øje med unge talenter:

”Det er vigtigt, at vi er med til at forme fremtidens forskere og professionelle på området,” fortæller Marco Capogna, der også satser på at styrke Aarhus Universitets internationale netværk gennem sit nye virke.

 

Yderligere information:

Professor Marco Capogna
Aarhus universitet, Institut for Biomedicin
marco.capogna@biomed.au.dk

Navnenyt, Forskning, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Offentligheden/Pressen, Forskningsårsstuderende, Ph.d.-studerende, Studerende