For ph.d. studerende som gerne vil kvalificerer sig til at undervise på kandidatniveau.
11.01.2021 |
Dato | man 01 mar — ons 03 mar |
Tid | 08:00 — 16:00 |
Sted |
Formålet med kurset er at give deltagerne en indføring i de pædagogiske og didaktiske undervisnings-relaterede strategier og overvejelser, som er grundlæggende for effektiv og kompetencebaseret undervisning på medicin KA.
Det er forventet at deltagerne efter kurset kan reflektere over, planlægge og gennemføre kommunikationsundervisning på alle de semestre på medicin KA, hvor kommunikation er repræsenteret. Undervisningen skal være baseret på teoretisk viden og modeller som f.eks. taxonomi for læring, progressionsmodeller, indholdsrelaterede aktiviteter understøttende fagets formål (constructive alignment), samt brug af Edu-IT. Derudover, er undervisningsaktiviteterne udformet som træning af ’samtalens redskaber’, ’agenda for patientkontakt’, ’feedback og kollegial supervision’.
Deltagerne er efter kurset således i stand til at undervise i udviklingen af de kommunikative kompetencer som de medicinstuderende bliver udprøvet i dels gennem kompetencekort, og dels til OSKE eksamen.
For mere information om undervisning i kommunikation - kontakt venligst kursusansvarlige Malene Flensborg Damholdt (malenefd@psy.au.dk) eller Yoon Frederiksen (yoonf@psy.au.dk).
Sprog: Kurset bliver afholdt på dansk
Varighed: 3 dage
Antal deltagere: 20
Tidspunkt: Første uge af marts (mandag-onsdag)