Lektor Irene Dige fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed modtager Zendium Forskerprisen 2020 for sin mangeårige forskning i bakteriebelægninger på tandoverflader.
12.10.2020 |
Irene Dige kortlægger bakteriebelægningernes struktur og arkitektur, og hendes forskning kan potentielt give svaret på, hvorfor nogle mennesker får huller i tænderne, mens andre ikke gør, selvom deres tandhygiejne er ens.
Irene Dige har som en af de første i verden udforsket bakteriers identitet og rumlige fordeling under biofilmdannelse på naturlige tandoverflader og i carieslæsioner. Og hendes videnskabelige studier bidrager med en bedre forståelse af tandbelægningernes økologi i relation til sundhed og sygdom.
Derfor får hun nu Zendium Forskerprisen – en pris, som hvert år tildeles forskere, der har opnået et særligt gennembrud i deres forskning for at forbedre tandsundheden. Med hæderen følger 50.000 kroner.
Kontakt
Lektor, studieleder og tandlæge Irene Dige
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Mobil: 21 26 11 46
Mail: idige@dent.au.dk
Omtalen er baseret på pressemateriale fra Zendium.