Cand.psych. Renée Toft Simonsen er ikke gået den slagne vej. Livet førte hende til Aarhus Universitet, hvor hun balancerede psykologistudiet med rollen som ung mor. Den tidligere topmodel endte med at takke nej til en ph.d. – og i samme ombæring finde ud af, hvad hun ville bruge sit liv på.

26.05.2021 | Ida Hammerich Nielson

”Mange ting i et menneskeliv er tilfældige. Nogle tror, at de kan time og tilrettelægge deres liv. Min erfaring er, at livet kommer i vejen”.

Sådan lyder det fra Renée Toft Simonsen, psykolog og prisvindende forfatter til mere end 20 bøger for børn, unge og voksne. Hendes eget liv har bevæget sig ad snørklede veje, og alligevel er hun er endt med at beskæftige sig med det, der optager hende allermest: At skrive om relationer og familielivet i al dets kompleksitet.

Renée Toft Simonsen har været ét af mediernes og de kulørte blades yndlingsbeskæftigelser, siden hun startede sin modelkarriere i begyndelsen af 1980’erne. Efter 8 år i New Yorks hæsblæsende modelverden sagde hun stop.

”Jeg ville noget andet. Jeg ville være journalist eller psykolog. Jeg valgte at gå til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen, fordi jeg så ikke behøvede at tage en studentereksamen først,” siger hun.

Men efter mange år i udlandet vidste Renée Toft Simonsen ikke, at miljøministeren hed Lone Dybkjær, og Journalisthøjskolens paratvidens-test satte dermed en stopper for hendes journalistdrømme. Nu var der ingen vej udenom – hun måtte tage en studentereksamen med et snit, der var højt nok til at komme ind på psykologistudiet. Det lykkedes. Men hvorfor lige psykologi?

”Min tid som model havde givet mig angst. Jeg oplevede selv psykisk sygdom, og det gav mig lyst til at undersøge, hvad psykisk sygdom er. Hvad er det egentlig, der sker i hjernen? Det er nok en klassisk historie, at psykologistuderende nogle gange tumler med et eller andet selv – man siger jo, at hvis man vil have en kompliceret kæreste, skal man tage til fest på psykologi,” siger Renée Toft Simonsen med et grin.

Svær start på studiet

Renée Toft Simonsen boede på det tidspunkt med sin daværende kæreste og deres to små børn i København. Derfor startede hun psykologistudiet på Københavns Universitet. Midt i bacheloren tager livet endnu en drejning: Parret går fra hinanden, og Renée Toft Simonsen beslutter at flytte med børnene tilbage til Aarhus og fortsætte studiet på Aarhus Universitet.

I 1995 flytter den lille familie ind på Skrænten i Risskov med udsigt over Aarhus Bugt. Når hun har afleveret sine børn i børnehave om morgen, tager hun bøgerne under armen og går de 300 meter op til Psykologisk Institut, som dengang holdt til i en parcelhusagtig bygning på Asylvej i Risskov.

”Det var lidt ensomt at starte på studiet. De andre kendte hinanden og havde allerede læsegrupper. Som mor havde jeg ikke de samme muligheder for at deltage i det sociale liv og gå i byen som de andre. Men jeg lærte efterhånden nogle at kende og kom med i en læsegruppe,” siger hun.

Fagligt var hun især optaget af koblingen mellem teori og praksis.

”Noget af det, der står skarpest for mig fra den tid, er mit praktikophold på en døgninstitution. Jeg elskede at være i kontakt med børnene og afprøve de teorier og redskaber, jeg havde lært på studiet. I det hele taget er jeg stor fortaler for en endnu større sammenhæng mellem teori og praksis på psykologistudiet. Det nytter ikke noget, at teorien står alene,” siger hun.

Psykologien i forfatterskabet

Renée Toft Simonsen havde ikke en fasttømret karriereplan, udover at hun gerne ville arbejde med børn.

”Men det gik ikke, som præsten prædikede. Jeg blev jo aldrig autoriseret. Mens jeg skrev speciale, blev jeg optaget af at skrive. Jeg var vild med skriveprocessen. At stykke elementer sammen til en helhed. Jeg blev i samme periode spurgt, om jeg ville skrive et bidrag til en antologi om kærlighed, og jeg fik en idé til en børnebog. Så da jeg blev cand.psych., gik jeg i gang med at skrive bøger,” siger René Toft Simonsen.

Det er siden blevet til over 20 bøger, heriblandt den prisbelønnede børnebog ”Karlas Kabale” om pigen Karla, som er delebarn og har en far, der drikker. Flere af Karla-bøgerne er filmatiseret.  

I sit forfatterskab og i sine andre aktiviteter, blandt andet som brevkasseredaktør i Femina, gør hun brug af sin uddannelse fra Aarhus Universitet.

”Psykologien handler dybest set om relationer, og netop relationer er det grundlæggende tema i mine bøger. Jeg bruger i høj grad min uddannelse, men måske ikke lige på den måde, som de fleste gør. Jeg bruger uddannelsen på min egen måde,” siger hun.

Nej til ph.d.

Med til historien hører også, at Renée Toft Simonsen efter endt speciale søgte og fik et ph.d.-stipendiat på Syddansk Universitet, hvor hun skulle undersøge, hvordan rygning og alkohol påvirker fosteret. Hun endte dog med at takke nej til projektet, der krævede, at hun skulle udføre psykologiske tests på mødre og børn i både København, Aarhus, Odense og Aalborg.

”Jeg kunne pludselig mærke, at jeg faktisk ikke gad. Jeg gad ikke, at mine unger skulle sidde otte timer i institution hver dag. Og hvorfor var det egentlig, at jeg ville have den ph.d.? Fordi det lyder fint? Fordi jeg ville modbevise fordommen om, at modeller er dumme? Jeg opdagede, at jeg i virkeligheden havde nogle andre prioriteter. Så tænkte jeg ”Fuck it”, jeg skriver nogle bøger i stedet for,” siger hun.

Renée Toft Simonsen er klar over, at hun her eksemplificerer en ligestillingsproblematik på universiteterne, hvor for få kvinder går hele forsker-vejen.

”Vi kan jo bare konstatere, at de forskellige tiltag, der er, ikke virker godt nok. Herudover orker nogle kvinder måske ikke det konkurrenceprægede miljø på universiteterne, hvor det nogle gange mest handler om at få sit navn forrest på en forskningsartikel,” siger hun.