-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
Drop den stramme tjekliste, når vi ansætter, og fokusér i stedet på potentialet og idéerne. Det giver mere kreativ forskning og flere kvinder i ansøgerfeltet, mener professor Bente Nyvad.
09.08.2021 |
Professor i kariologi Bente Nyvad mener, at de videnskabelige stillingsopslag næsten kan diskvalificere kvinder på forhånd. Foto: Simon Fischel, AU Health.
”Jeg kan ikke identificere mig med ordet ’topforsker’.”
Hvorfor ikke?
”Fordi jeg jo bare har gjort min pligt og levet op til universitetets mission om at forske, undervise og bidrage til samfundet.”
Du er den fjerde mest citerede forsker i verden inden for kariologien.
”Ja.”
Er det fordi, du er kvinde, du ikke vil kaldes topforsker?
”Måske. Men det er underordnet. Jeg har leveret det, man kunne forvente af mig som forsker.”
Sådan indleder Bente Nyvad interviewet forud for artiklen. Hun er professor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed og slår sig lidt i tøjret over artikelseriens titel; ’Kvinde og topforsker’. Som om der skulle være et indbygget modsætningsforhold, eller at kønnet skulle spille en særlig rolle.
”Der er ikke blevet taget hensyn til køn i min karriere. Det har jeg heller aldrig oplevet i odontologiske forskerkredse, hvor vi allerede er mange kvinder på fremskudte poster. Jeg synes, det er nedværdigende, hvis vi får positiv særbehandling, fordi vi er kvinder. Vi vil ansættes på baggrund af vores kvalifikationer og celebreres for de resultater, vi har opnået,” siger Bente Nyvad, der udmærket kender den skæve kønsfordeling på universitetet og særligt i professorlaget. Årsagen og løsningen vender vi tilbage til.
Bente Nyvad kan netop nu fejre 50-årsjubilæum på Aarhus Universitet – de første fem år som tandlægestuderende, de resterende 45 som medarbejder. Til trods for et langt liv i universitetsverdenen lå det ikke umiddelbart i kortene, at hun skulle være forsker. Endda en af de førende inden for sit felt; caries og oral økologi.
Kimen til forskerlivet blev nok lagt i hjemmet i Vejen, hvor faderen var tandlæge, og Salmonsens Konversationsleksikon stod i reolen og ofte blev konsulteret, når der opstod tvivl og uforløste sager i den diskussionslystne familie.
”Jeg er opdraget til at være nysgerrig og til at stille spørgsmål, men under forudsætning af, at man var forberedt og havde sat sig ind i sagerne. Det har betydet, at jeg har gjort mig umage, har turdet stille mig frem og tilladt mig at tvivle på det gængse, længe før jeg blev forsker. Min kritiske tilgang til konsensus blev yderligere stimuleret af mine vejledere under ph.d.-studiet, og jeg tror, at den indstilling har bragt mig langt rent professionelt,” fortæller Bente Nyvad, der har været professor siden 2009.
Alligevel tvivler 71-årige Bente Nyvad på, at hun selv var blevet professor, hvis hun skulle starte sin karriere i dag. Hun forstår godt, hvorfor kvinder enten bliver valgt fra eller helt afholder sig fra at søge videnskabelige stillinger. Det er ikke kvindernes skyld. Kritikken retter hun derimod mod stillingsopslagene, som næsten kan diskvalificere kvinderne på forhånd.
”Det er stillingsopslagene, det er galt med. I dag skal man presses ind i en boks med mange og meget specifikke krav. Du skal stort set være en fuldbyrdet forsker med dokumentation af udlandsophold, succesfulde fondsansøgninger, industrisamarbejder og entreprenante egenskaber, før du som yngre forsker kan kvalificere dig til en adjunktstilling. Det er helt urimeligt,” mener Bente Nyvad og tilføjer, at yngre forskere først og fremmest skal trænes i at forske.
Hun medgiver, at disse krav ikke er anderledes for kvinder end for mænd, men påpeger, at stillingsopslagenes rammer og formuleringer appellerer til mænd, og at det medvirker til en grundlæggende skævhed og en ensartethed i ansættelserne.
”Hvis jeg sætter det på spidsen, vil mænd lave stor kirurgi, og kvinder vil forbedre folkesundheden. Stillingsopslagene lægger op til, at man tilgodeser de ansøgere, der kan puste sig op på ord, love hurtige resultater og økonomisk gevinst. Jeg tror, det falder mændene lettere at skrive sig ind i den skabelon og fremhæve egne fortræffeligheder,” siger Bente Nyvad.
Hun mener, at mange stillingsopslag, og de krav der stilles i dem, bør være mindre specifikke, så flere ansøgere med kompetencer inden for et givent forskningsfelt kan byde ind med deres idéer og perspektiver. Det ville ikke kun skabe mere diversitet i ansøgerfeltet, men også give grobund for mere dedikeret forskning.
I det hele taget er Bente Nyvad stærk fortaler for at slippe forskningen fri af de mange formelle krav. Væk med forskningsfabrikken og salami-publikationen. Der skal være tid til at læse, tænke og reflektere. Fejle, undres og tænke nye idéer frem. Det oplevede Bente Nyvad selv tidligt i sin karriere.
Under sit ph.d.-studie undersøgte hun bakterieforekomsten på tændernes overflade. Men bakterierne passede ikke ind i noget mønster, der hidtil var beskrevet. Hendes ph.d.-vejleder spekulerede i, om hun kunne have forurenet bakterierne i laboratoriet og bad hende om at lave analyserne om. To gange. Resultatet var stadig det samme. Det forsinkede ph.d.-projektet, og Bente Nyvad endte med at indlevere afhandlingen uden at navngive alle bakterierne. Afhandlingen førte senere til en ny klassifikation af orale streptokokker, og Bente Nyvads næstmest citerede artikel stammer netop fra ph.d.-studiet.
”Man kan ikke designe sin karriere på forhånd. Der er ikke en direkte asfalteret vej fra ph.d.-studiet til professorstillingen. Vil man nå langt med sin forskning, skal man naturligvis være fagligt dygtig, men man skal også være åben for at se nye veje undervejs, og man skal turde forfølge dem,” fortæller Bente Nyvad. Hun ser med slet skjult bekymring på ’one size fits all ’-karrieremodellen, som universitetet med faste kriterier synes at tilskynde, og yngre forskere forventes at følge. Ifølge Bente Nyvad kan især det markante fokus på industrisamarbejde få nogle kvinder og mænd til at miste interessen for en karriere som forsker.
Bente Nyvad fortæller, hvordan hun i 1972 var på et halvt års udvekslingsophold på Iowa University College of Dentistry i USA, hvor hun var den eneste kvindelige tandlægestuderende. Opholdet var en øjenåbner, som udvidede både den faglige og kulturelle horisont.
”Opholdet var vigtigt. Jeg blev intellektuelt stimuleret og så, at der var andre guder og andre måder at gøre tingene på end dem, jeg kendte fra Aarhus. Jeg er en stærk fortaler for, at man rejser ud, men systemet skal ikke bestemme, hvornår man placerer sit udlandsophold,” fortæller Bente Nyvad og refererer blandt andet til kravet om et internationalt forskningsophold under ph.d.-studiet.
Hun har selv været vejleder for en kvindelig ph.d.-studerende, som skulle balancere sine kliniske forsøg og rejseaktivitet samtidig med, at hun havde et spædbarn på armen. En situation Bente Nyvad beskriver som næsten håbløs, omend den ambitiøse ph.d.-studerende lykkedes med det hele.
”Selv om du gør alt i din magt for at planlægge og fordele, vil der være perioder, hvor børn sætter grænser for, hvad og hvor meget du forskningsmæssigt kan præstere,” siger Bente Nyvad og fortsætter: ”Uanset hvor meget diversitet og ligestilling vi skriver ind i hensigtserklæringer og strategiske handleplaner, så er der stadig det biologiske benspænd, at det er kvinderne, der føder børn. Lykkeligvis er der flere og flere mænd, som påtager sig store dele af barslen, men det giver alt andet lige ulige vilkår for kvinder i forskning, hvis vi fastholder alt for fastlåste strukturelle rammer,” uddyber Bente Nyvad, der aldrig selv har fået børn.
Hun er heller ikke tilhænger af det massive fokus på kønspromovering, hvor kvinder for en hver pris skal skubbes frem og op. Derfor er kønskvoter og positiv særbehandling ikke Bente Nyvads kop te, og hun undrer sig over den diskrepans, der synes at være mellem at ønske mere diversitet på universiteterne og så samtidig have en tjekliste over resultater og kvalifikationer, som alle skal passe ind i.
”Jeg synes, det er selvmodsigende, at vi har en diversitetspolitik på AU og alligevel føler os nødsaget til at forsyne stillingsopslag med formuleringer a la ’kvinder opfordres til at søge’. Den slags køns-nudging har den stik modsatte effekt på mig og sikkert også på mange andre kvinder. Jeg tror på, at kvinder tager bevidste karrierevalg,” siger hun. Og derfor er hun ikke for alvor bekymret på kvindekønnets vegne.
”Kvinderne er i overtal på både medicin- og tandlægeuddannelsen. Vi har en stor generation af dygtige og målbevidste kvindelige ph.d.-studerende, som om 10-15 år helt naturligt vil finde vej til tops i forskningsverdenen,” pointerer hun og tilføjer:
”Mit udgangspunkt er basisforskning i oral mikrobiologi, og her er det et bærende princip, at diversitet i bakteriefloraen giver mere stabile økosystemer. Diverse miljøer er mere modstandsdygtige for udefrakommende trusler, de er mere produktive og mere kreative. Den tankegang tror jeg snildt, vi kan overføre til samfundet og til universitetsverdenen. Vi kan og skal ikke være ens. Med forskellighed beriger vi hinanden – også inden for karrierevejen.”
Professor og sektionsleder Bente Nyvad
Aarhus Universitet, Sektion for Oral Økologi og Carieskontrol
Mobil: 24 64 35 11
Mail: nyvad@dent.au.dk