Jeppe Dørup Olesen er pr. 1. oktober ny innovationschef på Aarhus Universitet og skal arbejde for at fremme iværksætteri og entreprenørskab på universitetet.
07.10.2021 |
Som innovationschef skal Jeppe Dørup Olesen bl.a. arbejde med at omsætte Aarhus Universitets delstrategi inden for vidensbaserede spinouts og startups til konkrete resultater, der skaber værdi og vækst i både den private og offentlige sektor.
"Jeg ser frem til at trække i arbejdstøjet, så vi i samarbejde med de stærke faglige miljøer på tværs af universitetet kan få skabt de bedst mulige rammer for innovation og entreprenørskab, så endnu flere forskere og studerende får lyst til at bringe deres viden i spil som iværksættere."
Jeppe har været ansat som forretningsudvikler i Erhverv og Innovation siden 1. august 2020 og har siden 1. september 2021 været konstitueret innovationschef. Han har desuden været forskningsattaché ved Innovation Centre Denmark Silicon Valley og har tidligere arbejdet som leder af bl.a. AU Talent på Aarhus Universitet