30.09.2013 |
Dato | man 30 sep — søn 13 okt |
Tid | 08:00 — 23:00 |
Sted | Ved virksomhederne |
Du har måske svært ved at forestille dig, hvad din uddannelse kan give af muligheder ude i det virkelige arbejdsliv, hvilke arbejdsopgaver du kan komme til at sidde med og hvordan en helt almindelig arbejdsdag vil forløbe. Se de forskellige medarbejderprofiler her.
Job Shadow bliver arrangeret hvert semester og er et tilbud til alle kandidatstuderende om at ”skygge” en medarbejder en hel arbejdsdag i en virksomhed. Det giver dig mulighed for at få indsigt i, hvilke arbejdsopgaver en specifik jobfunktion indebærer, og hvad den kræver. Du kan forvente både at komme til at deltage i møder og andre arbejdsrelaterede aktiviteter. Ved at være med på sidelinjen kan du få inspiration til dit kommende arbejdsliv, og erfaringerne fra Job Shadow kan hjælpe dig i fremtidige beslutninger med hensyn til karrierevalg. Samtidig er det en rigtig god mulighed for at networke, lære noget mere om ikke bare den person og den jobfunktion, du følger, men også om, hvordan det er at arbejde i den virksomhed, du besøger.
Som udgangspunkt kræver det kun en naturlig nysgerrighed og interesse for dine fremtidige karrieremuligheder at deltage. Du skal dog være opmærksom på, at du selv skal dække eventuelle transportudgifter for at komme til den virksomhed, hvor du skal i Job Shadow.
Når ansøgningsfristen er udløbet, vil vi matche studerende med de alumner og andre medarbejdere i virksomheder, der har tilmeldt sig projektet. Vi gør dette for at sikre, at begge parter får det optimale ud af at deltage i Job Shadow. Når vi har matchet dig med en virksomhed, sender vi jer begge en mail med vigtige informationer og kontaktoplysninger på hinanden.
Fra i starten af næste semester vil du kunne se her, hvilke personer/jobfunktioner i hvilke virksomheder, du kan ansøge om at følge.
Når ansøgningsfristen for både virksomhederne og de studerende er udløbet, vil vi matche studerende med de alumner og andre medarbejdere i virksomheder, der har tilmeldt sig projektet. Vi gør dette for at sikre, at begge parter får det optimale ud af at deltage i Job Shadow.
Når vi har matchet dig med en person i en virksomhed, sender vi jer begge en mail senest d. 18/10 med vigtige informationer og kontaktoplysninger på hinanden.