Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Skal forske i forskelsbehandling af minoriteter

Den amerikanske politolog Joe Soss skal de næste tre år være tilknyttet forskerfællesskabet Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS). Her vil han arbejde med forskelsbehandling af etnisk danske børn og børn med minoritetsbaggrund.

11.06.2013 | Ingrid Fossum

Joe Soss skal arbejde på projektet ”Teachers, Parents, and Co-Production of Educational Outcomes”, som undersøger, hvorvidt der er forskelsbehandling af etnisk danske børn og børn med minoritetsbaggrund. Foto: Ingrid Fossum / AU Kommunikation

Da Joe Soss blev nomineret til at være Dale T. Mortensen Senior Fellow ved AIAS, svarede han begejstret ja. Han har allerede mange gode forskningsoplevelser med forskere fra Aarhus Universitet og ser nu frem til at være tilknyttet universitetet i perioden 2013-2016.

Ved AIAS skal han arbejde på projektet ”Teachers, Parents, and Co-Production of Educational Outcomes”, som undersøger, hvorvidt der er forskelsbehandling af etnisk danske børn og børn med minoritetsbaggrund, og hvordan forældre og lærere kan inddrages i beslutninger om, hvordan børnene bliver uddannet.

Disciplinering af de fattige

Joe Soss har en baggrund som professor fra University of Minnesota, hvor han arbejder med politiske spørgsmål om ulighed og fattigdom. Hans fokus er på offentlig politik, hvor han især interesserer sig for velfærdsstaten og sociale velfærdsprogrammer for dårligt stillede. I USA er politikken på disse områder emner stærkt knyttet til race, køn og klasse.  

Hans sidste store arbejde er bogen ’Disciplining the poor’, hvori han kritiserer den måde, som USA behandler problemer i befolkningen forbundet med fattigdom, dvs. ’poverty governance’. Den førte politik har antaget, at fattigdom og manglen på selvdisciplin hænger sammen og lægger derfor vægt på at opdrage de fattige.

For at forstå denne politik er man ifølge Soss nødt til at forstå, hvor vigtige raceforskelle har været i promoveringen af ’poverty governance’. Hvorfor er der eksempelvis meget større chance for, at afroamerikanere straffes og smides ud af sociale velfærdsprogrammer, end det tilfældet er for tilsvarende hvide klienter?

Ubevidst diskriminering af minoriteter

Problemstillingen har Joe Soss undersøgt vha. en række eksperimenter. ”Vi lod socialrådgivere lytte til historier, som vi havde fundet på. Historierne var identiske undtaget på to områder: I halvdelen af dem brugte vi et navn, som man typisk vil associere med en hvid person. I den anden halvdel brugte vi et navn, som er typisk for en sort person. For hver halvdel af disse to grupper indikerede vi desuden, at personen tidligere havde fået sanktioner i sit sociale velfærdsprogram,” forklarer Joe Soss.

Ingen af faktorerne burde have indflydelse på socialrådgivernes beslutning om, hvorvidt klienten skulle få blive i programmet eller ej, og Joe Soss og kollegerne finder da også, at for de hvide klienter har tidligere sanktioner ingen indvirkning. For de sorte derimod, fandt de et kompliceret resultat: Når de sorte ikke var blevet sanktioneret tidligere, blev de behandlet som de hvide klienter. Men var de tidligere blevet sanktioneret, var der en kraftig stigning i sandsynligheden for, at de ville blive smidt ud af velfærdsprogrammet. Forklaringen på forholdet er ikke helt ligetil:

”Folk vil jo ikke tænke på sig selv som racister og gør ikke dette bevidst, og det er heller ikke tale om det gamle billede på en hvid socialrådgiver, som diskriminerer en farvet klient, for i de fleste tilfælde er der tale om, at socialrådgiveren selv er farvet. Diskrimineringen foregår altså på et ubevidst plan, hvor man ikke selv er klar over det. Faktisk ville socialrådgiverne ikke kunne lide sig selv, hvis de var opmærksomme på, hvad de havde gang i,” forklarer Joe Soss.

Forældre- og lærersamarbejde om børnenes uddannelse

Nu vil Joe Soss tilføre en dansk kontekst på sine ideer, metoder og teoretiske model. I projektet ”Teachers, Parents, and Co-Production of Educational Outcomes”, hvor der også er tilknyttet forskere fra Institut for Statskundskab, undersøger han danske skoler og læreres behandling af etnisk danske børn og børn med minoritetsbaggrund.

Soss anvender en lignende metode, hvor et typisk dansk navn bruges ovenfor et typisk muslimsk navn i cases, hvor også informationer, der kan tænkes at være negativ ladet, tilføres. Det kan f.eks. være alkoholrelateret vold i hjemmet, tidligere kontakt med børneværnet mv. Finder de en sammenhæng mellem lærernes behandling af barnet og barnets etniske baggrund, vil de arbejde på, hvad der skal gøres ved det.

Her kommer et nyt projekt ind i billedet, der ledsager det foregående. Joe Soss mener nemlig, at indgreb, som kan forbedre forholdene for de forskelsbehandlede, skal involvere lærere og forældre selv. De skal tale sammen og dermed bidrage til løsningen af og påvirke beslutninger om, hvordan deres børn bliver uddannet. Denne demokratiske strategi giver de dårligt stillede forældre en stemme og en følelse af ikke kun at være et objekt, som er underlagt ændringer, der presses igennem oppefra.

Forskning, Videnskabelig medarbejder, Alle AU-enheder, Samfund og politik, Offentligheden/Pressen