Der er mange forskellige journal clubs på Health. Fælles for dem er, at de giver mulighed for at diskutere både i dybden og detaljen i et rum fyldt med fagfæller.

10.03.2021 | Line Rønn

Hvorfor nøjes med at læse en artikel fra en udenlandsk forsker, når forfatteren selv kan fremlægge sine pointer – altså virtuelt? På Steno Diabetes Center Aarhus tiltrækker en månedlig journal club deltagere fra bl.a. USA, England og Australien. Det er bare ét eksempel på de mange forskellige journal clubs tilknyttet Health, som varierer både i størrelse, format og sammensætning.

Dekan Lars Bo Nielsen kommer med en klar opfordring til fakultetets ansatte om at opsøge et forum med ligesindede:

”Alle ph.d.-studerende på Health forventes at deltage i en journal club, men jeg vil anbefale forskere på alle niveauer at deltage. Der er mange spændende muligheder for vigtige diskussioner og udvidelse af den faglige horisont,” siger han.

Mød tre meget forskellige journal clubs herunder:

 

Niels Jessen – professor i klinisk farmakologi ved Institut for Biomedicin og forskningschef på Steno Diabetes Center Aarhus:

Vi har været så mange deltagere, at det har udfordret vores Zoom-abonnement

”På Steno Diabetes Center har vi benyttet os af den virtuelle eksplosion, der er sket under corona-nedlukningen, og har lavet en global journal club. Under første nedlukning ville vi gerne fortsætte vores møderække, så en ildsjæl skyndte sig at køre i Elgiganten, mens den stadig var åben, og købte webcams. Da vi annoncerede de virtuelle journal clubs på LinkedIn og Twitter, troede vi, at vi talte til et internt publikum, men forskere fra hele verden spurgte, om de måtte deltage. Mange ville gerne formidle deres forskning til os, og det blev vi overraskede over.

Nu holder vi de globale journal clubs en torsdag i hver måned - vi kalder det Steno Thursday Global.

Den seneste handlede om graviditet og diabetes, og vi diskuterede en artikel, som blev præsenteret af forfatteren, der sad i Boston, USA: Patrick Catalano, professor og Vice Chair of Obstetrics & Gynecology ved Tufts University School of Medicine. Vi reklamerer aktivt for møderne, og især på Twitter har vi god kontakt til den store verden. Dygtige forskere fra bl.a. England, Australien og forskellige dele af USA har været med, og mange henvender sig selv for at spørge, om de må præsentere deres arbejde.

Det har været en enorm gevinst pludselig at være i direkte dialog med udenlandske forskere. Det giver en klar fornemmelse af at være en del af et internationalt forskningsmiljø. Folk i andre tidszoner har været meget fleksible. De har også været ramt af nedlukning, og så laver de måske præsentationen hjemme fra soveværelset. Møderne tager en time, og vi har været oppe på 100 deltagere, så det har udfordret vores Zoom-abonnement.

Vores globale journal club er helt klart kommet for at blive. Æren skal tilfalde en af vores forskere - Adam Hulman. Det var ham, der under nedlunkningen insisterede på, at det var endnu vigtigere end ellers, at vi fik holdt vores møder, og det var ham, der tog i Elgiganten. Han har været en ildsjæl, og vi andre har set lyset bagefter.”

Læs mere: https://www.stenoaarhus.dk/research/steno-thursdays-global/

 

Golnoush Bahrami Møller – lektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed:

Det giver en følelse af at være en del af noget større

”Normalt er journal clubs for VIP’er. Vi er dog kun tre videnskabelige medarbejdere i Sektion for Protetik - til gengæld har vi en masse kliniske tandlæger. De er inviteret med i vores journal club for at give dem et større tilhørsforhold til universitetet og for at udvide deres videnskabelige horisont.

Vores journal club bliver holdt på Zoom den sidste torsdag i måneden – fra kl. 20-21, fordi både jeg og de to postdocs har små børn, som skal puttes først. De deltagende tandlæger har også travlt på klinikken i dagtimerne, og mange tager i praksis efter arbejdet på instituttet. Men de er glade for at deltage i vores journal club, og jeg tror, det er fordi, det minder dem om at tænke videnskabeligt og forholde sig kritisk. Vores verden er præget af dentale firmaer, som konstant prøver at promovere produkter på et marked, hvor der hele tiden kommer nyt, og det er vigtigt, at man holder fast i sin kritiske tankegang.

Når vi mødes, får de privatpraktiserende tandlæger, som underviser i klinikken, en tættere tilknytning til universitetet og en viden om den nyeste forskning, de ellers ikke ville sætte sig ind i. I april har vi fx en fremlæggelse af en af vores Honorary Skou Professorer på instituttet, professor, dr.med.dent. Irena Sailer fra University of Geneva. 

Vi sender invitationen ud til cirka 40 mennesker, og der er som regel rigtig god tilslutning. Sammen med vores to postdocs finder jeg de videnskabelige artikler, vi diskuterer. Det er en lidt anderledes journal club, fordi vi ikke går så meget op i de videnskabelige metoder. Vi har sagt til deltagerne, at vi nok skal vurdere den videnskabelige kvalitet – i stedet bruger vi tiden på at diskutere resultater. Tandlægerne er gode til at sige, hvad de gerne vil høre om, og når det er aktuelt, kobler vi det til vores egen forskning, så de får indblik i, hvad vi laver på sektionen. Vi prøver at holde emnerne og samtalen klinisk relevant, så deltagerne kan bruge den nye viden i praksis. Nogle får vist en aha-oplevelse.

Vores postdocs laver en PowerPoint og bruger de første 15-20 minutter af mødet på at gennemgå artiklen. Derefter er der 40 minutter til diskussion. Sidste gang havde vi sendt et spøgeskema ud på forhånd om forskellige typer ætsbroer. Vi spurgte hvilke typer og metoder, deltagerne bruger i deres praksis, og så holdt vi deres svar op mod en ny forskningsartikel om emnet. Det er en god hjælp til at sætte gang i diskussionen.”

 

Kristian Overgaard – professor på Institut for Folkesundhed, Idræt:

Det er en chance for at gå helt ned i detaljen

”Vores journal club handler om muskelfysiologi. Vi diskuterer interessant videnskab inden for vores fagfelt med udgangspunkt i videnskabelige artikler, som vi skiftes til at vælge.

Vi er typisk mellem fem og 15 deltagere, og jeg kan godt lide, at vi ikke er flere, end at vi kan snakke sammen. Vores journal club er mest centreret omkring ph.d.-studerende, men det kan også være specialestuderende, som har deres gang i laboratoriet, projektansatte eller fastansatte forskere. Alle deltager på lige fod.

Alle får tilsendt artiklen en uge eller to før mødet. Vi begynder altid med et kort oplæg, og så går vi i kødet på artiklen og diskuterer alle de aspekter, vi synes er spændende. Typisk er vi interesseret i artiklen, fordi den bruger metoder, vi kunne tænke os at bruge, eller fordi den viser resultater, som har perspektiver ift. vores egne projekter.

Det er megafedt at kunne gå i dybden med forskningsresultater, der ligger inden for mit felt. Det er en chance for at gå helt ned i de små detaljer, som kan være svære at nå, når man underviser større hold. Man kan virkelig nørde. Det er spændende at mødes, men jeg er også klar over, at det er en aktivitet, der er en del af den uddannelse, vi giver vores studerende. Som forsker skal man være i stand til at reviewe andres forskning, og det er i høj grad det, vi gør. På den måde er det en træning for deltagerne.

Oprindeligt havde vi journal club en gang om måneden, men i løbet af nedlukningen har vi skruet op for frekvensen, fordi vi ikke kan komme i laboratoriet. Så nu ses vi på Zoom hver eller hver anden uge. Det er primært et fagligt arrangement, men vi plejer at have kage og the, når vi mødes fysisk, og her under nedlukningen fylder det sociale måske endnu mere. Man kan pludselig savne at have mennesker at snakke med, så selv om det er en faglig diskussion, har det et socialt aspekt.”

 

Kontakt din nærmeste leder, hvis du ønsker at deltage i eller få mere information om en journal club - eller søg i Journal Club-databasen her.