Allan Flyvbjerg ønsker alle medarbejdere på Health glædelig jul og godt nytår.
18.12.2015 |
Kære medarbejdere,
Julen står for døren, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at ønske Jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Endnu et år er gået på Health, og jeg vil sige Jer alle sammen et stort tak for den store indsats, som l har leveret i det forgangne år.
Det er ingen hemmelighed, at der i kølvandet på sommerens regeringsskifte blæser nye politiske vinde, som mærkbart forstærker udfordringerne for bl.a. de danske universiteter. Store besparelser på de offentligt finansierede forskningsmidler, et forventet fald i de privat finansierede forskningsmidler
samt en tiltagende stram uddannelsesøkonomi bevirker tilsammen, at Aarhus Universitet og Health i de kommende år i stigende grad vil være udfordret på økonomien.
På trods af økonomiske udfordringer skal vi naturligvis ikke gå på kompromis med hverken høj kvalitet eller udvikling. Vi skal fortsætte med at arbejde fokuseret med de mål, som vi har sat op for fakultetets virke og resultater, og som er at finde i Health's strategi for 2013-2020. l 2016 vil og skal vi derfor arbejde målrettet med følgende tre højt prioriterede strategiske indsatsområder:
At fastholde en økonomi i balance er et vigtigt mål for 2016, idet en sund økonomi er forudsætningen for at fastholde et velfungerende fakultet i en positiv udvikling.
På Health skal vi kontinuerligt arbejde med at højne kvaliteten af vores uddannelser. Samtidig har vi et ansvar for at medvirke til, at AU opnår institutionsakkreditering i 2016.
Vi vil og skal øge den eksterne forskningsfinansiering, fordi det er noget nær den eneste vej til betydelig vækst på Health. Dette er ikke en ny strategisk satsning, men derimod noget, som vi allerede har arbejdet på i løbet af de seneste år.
Til sidst vil jeg endnu engang takke Jer hver især for Jeres indsats i 2015. l har alle på hver Jeres måde bidraget til, at 2015 har været endnu et godt år for Health. Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde i 2016, når vi alle er tilbage med ny energi efter en juleferie med vores nærmeste.
Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår sender jeg og dekanatet ved Health de bedste hilsner til dig og din familie.
Med venlig hilsen,
Allan Flyvbjerg