Et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet fokuserer på effekten af et efteruddannelsesmøde i tidlig diagnostik af kræft på alment praktiserende lægers viden, holdning og henvisning af patienter til kræftpakke. Ph.d.-studerende Berit Skjødeberg Toftegaard, der står bag projektet, forsvarer sin afhandling den 29. august 2017.

14.07.2017 | Marlene Lauridsen

Foto: Berit Skjødeberg Toftegaard

Alment praktiserende lægers tolkning af symptomer og udvælgelse af patienter til kræftpakke spiller en central rolle i kræftdiagnostik. Dette skyldes, at 85 % af alle kræftpatienter indleder deres udredningsforløb i almen praksis. I Danmark har kræftpatienter generelt en dårligere overlevelse end kræftpatienter fra lande, som vi normalt sammenligner os med. En forklaring er, at danske kræftpatienters sygdomsstadie er mere fremskredent, når behandlingen begynder. Kræftpatienter ses hyppigere i almen praksis de sidste seks måneder før en kræftdiagnose sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Derfor er det vigtigt at undersøge, om et efteruddannelsesmøde i tidlig diagnostik af kræft kan optimere alment praktiserende lægers henvisning af patienter til kræftpakker.

Efteruddannelse ser ud til at have potentiale

Resultaterne fra afhandlingen viser baseret på et før-efter studie, at deltagelsen i efteruddannelsesmødet gav lægerne en mere realistisk forståelse af risikoen for kræft hos patienter, som er henvist til kræftpakke. Deltagelse hang også sammen med en reduktion i antal patient-kontakter til almen praksis i måneden før henvisning og længere tid fra første præsentation af symptom i almen praksis til henvisning. Da deltagende praksis samtidig viste stigende tendens i brug af kræftpakker, blev det vurderet sandsynligt, at deltagelse havde øget lægens opmærksomhed på uspecifikke symptomer, og at lægen derfor kunne have oplyst en tidligere dato for første præsentation af symptom.

Dermed lyder konklusionen, at efteruddannelse med god sandsynlighed kan bidrage til at optimere alment praktiserende lægers viden om kræftsymptomer, deres holdning til egen rolle i kræftdiagnostik og udvælgelse af patienter til udredning i kræftpakke.

Forsvar den 29. august 2017

Ph.d.-afhandlingen og de tilknyttede videnskabelige artikler udgår fra Health ved Aarhus Universitet. Projektet er udført i tæt samarbejde mellem Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Almen Praksis ved Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

Berit Skjødeberg Toftegaard forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen ’’The impact of a continuing medical education meeting in earlier cancer diagnosis on knowledge, attitude and cancer referral pattern among general practitioners’’ tirsdag den 29. august 2017 klokken 14.00 i Samfundsmedicinsk Auditorium (lokale 101), bygning 1262, Bartholins Allé 4, Aarhus Universitet. Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-afhandlingens fire videnskabelige artikler

Artikel 1 - A geographical cluster randomised stepped wedge study of continuing medical education and cancer diagnosis in general practice. Denne artikel beskriver, hvordan efteruddannelsesmødet blev udviklet og implementeret på baggrund af teoretiske evidensbaserede modeller.

Artikel 2 - Development of an algorithm to identify urgent referrals for suspected cancer from the Danish Primary Care Referral Database. Denne artikel beskriver en trinvis metode til at udvikle en algoritme, som var baseret på ordgenkendelse, og måling af algoritmens evne til at identificere patienter, som er henvist til kræftpakke fra almen praksis.

Artikel 3 - Impact of continuing medical education in cancer diagnosis on GP knowledge, attitude and readiness to investigate – a before‐after study. Denne artikel undersøger effekten af et efteruddannelsesmøde i tidlig diagnostik af kræft på alment praktiserende lægers viden, holdning, vurdering af kræftrisiko og henvisningsparathed. Studiet viste, at deltagelse i efteruddannelsesmødet var associeret med en mere realistisk forståelse af sandsynligheden for kræft blandt patienter henvist til kræftpakke. Samtidig var deltagelse forbundet med en lavere læge-vurderet kræftrisiko hos de patienter lægen selv henviste til kræftpakke. Deltagelse var ikke associeret med en ændring i henvisningsparathed.                     

Artikel 4 - Impact of a continuing medical education meeting on the use and timing of urgent cancer referrals among general practitioners ‐ a before‐after study. Denne artikel undersøger effekten af efteruddannelsesmødet på primary care interval (tid fra præsentation af første symptom i almen praksis til henvisning), patienters kontakt til almen praksis op til henvisningen og henvisningsrate til kræftpakke. Studiet viste, at deltagelse i efteruddannelsesmødet reducerede antallet af patient-kontakter til almen praksis i måneden op til henvisningen. Samtidig var deltagelse forbundet med et længere primary care interval. Da deltagende praksis også viste stigende tendens i brug af kræftpakker, blev det vurderet sandsynligt, at efteruddannelsesmødet havde øget lægens opmærksomhed på uspecifikke symptomer, hvilket kunne føre til rapportering af en tidligere dato for første præsentation af symptom.