Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kan konditionstræning forhale udviklingen af Parkinsons sygdom?

Konditionstræning er godt for mange ting. Men kan det også bremse sygdomsudviklingen hos personer med Parkinsons sygdom? Det undersøger lektor Ulrik Dalgas fra Aarhus Universitet i et nyt forskningsprojekt.

21.01.2020 | Sabina Bjerre Hansen

Med den nye bevilling kan Ulrik Dalgas udvide sin forskning i fysisk træning af neurologiske patientgrupper til også at omfatte patienter med Parkinsons sygdom. Foto: Melissa Yildirim/AU.

Med den nye bevilling kan Ulrik Dalgas udvide sin forskning i fysisk træning af neurologiske patientgrupper til også at omfatte patienter med Parkinsons sygdom. Foto: Melissa Yildirim/AU.

Lektor Ulrik Dalgas fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet får Fabrikant Vilhelm Pedersen og Hustrus Mindelegat på knap tre mio. kr. til at gennemføre et forskningsprojekt, som undersøger effekten af hård konditionstræning hos personer med Parkinsons sygdom.

Formålet med projektet er at finde ud af, om længerevarende hård konditionstræning kan mindske sygdomsprogression og påvirke de væsentligste symptomer positivt hos patienter med Parkinsons sygdom.

Bevillingen giver Ulrik Dalgas mulighed for at fastholde en talentfuld postdoc og igangsætte et nyt ph.d.-projekt i samarbejde med lektor Simon Fristed Eskildsen fra Center for Funktionel Integrativ Neuroscience (CFIN), også på Aarhus Universitet. Desuden kan forskningsgruppen nu for alvor starte arbejdet med Parkinsons-patienter op – et arbejde, som kan bygge videre på den viden, som Ulrik Dalgas og hans kolleger har opbygget omkring fysisk træning af neurologiske patientgrupper som fx multipel sklerose over de seneste 15 år.

Kontakt

Lektor og ph.d. Ulrik Dalgas
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 40 12 303 9
Mail: dalgas@ph.au.dk

Bevillinger og priser, Forskning, Offentligheden/Pressen, Institut for Folkesundhed, Health, Sundhed og sygdom, Ph.d.-studerende, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder