Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kan uddannelse bidrage til at løse problemer med klimaforandringer og ulighed?

AU’s forskere og ledelse er med, når der på det uddannelsespolitiske folkemøde Uddannelsesdebatten diskuteres bæredygtighed og uddannelse. Mødet finder sted d. 30. september - 1. oktober i Nørre Nissum.

14.09.2021 | Anders Hylander

Uddannelsesdebatten finder sted i Skolebyen Nørre Nissum. (Foto: Mads Krabbe/Uddannelsesdebatten)

Efter et virtuelt program i 2020 på grund af corona er Uddannelsesdebatten i år tilbage i fysisk form.

Den 30. september - 1. oktober samles uddannelsesforskere og -praktikere fra hele landet i Skolebyen Nørre Nissum for at diskutere, hvordan uddannelse kan bidrage til at løse store samfundsmæssige problemer som klimaforandringer og ulighed.

En række af universitetets forskere er med på i folkemødet, hvor også prorektor for uddannelse på AU Berit Eika deltager.

”Jeg ser frem til at deltage i Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum – og er glad for, at flere af vores forskere igen i år kan bidrage til de vigtige debatter og workshops om bæredygtighed og uddannelse,” siger Berit Eika, der fredag eftermiddag er med i debatten ”Balance i uddannelses-Danmark?”.

”Uddannelse i hele Danmark er en af regeringens høje prioriteter lige nu, så det er et oplagt emne, som jeg ser frem til at drøfte i Nørre Nissum. Jeg glæder mig desuden til gode debatter om, hvordan bæredygtighed integreres i vores uddannelser,” siger Berit Eika.

Det er gratis at deltage i Uddannelsesdebatten, og forudgående tilmelding er ikke påkrævet. Enkelte af debatterne livestreames. Se detaljer i programmet på arrangementets hjemmeside.

Oversigt: Her kan du møde AU til Uddannelsesdebatten

Torsdag:

  • 13.00-14.00: Uddannelse for bæredygtig udvikling i grundskolen – fra forskning til praksis og praksis til forskning med forskere fra DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse) på Aarhus Universitet.
  • 14.45-15.30: Bæredygtighedens pædagogik: Keynote ved Jonas Andreasen Lysgaard, ph.d. og lektor ved DPU på Aarhus Universitet. Keynoten kan ses online. Tilmelding her
  • 15.45-16.30: Er udeskole svaret på klimakrisen? Med bl.a. Nadia Rathje, ph.d.-studerende ved DPU på Aarhus Universitet.

Fredag:

  • 11.00-12.30: Debat: Hvor grønt skal skemaet på universiteterne være? I panelet sidder repræsentanter Studenterrådet på AU, Konservative studerende og Frit Forum, mens lektor Jonas Lysgaard indledningsvist sætter scenen. Moderator er Susanne Søes Hejlsvig.
  • 13.30-14.15: Bæredygtig dannelse – hvad mener vi egentlig? Med bl.a. Jeppe Læssøe, ph.d., professor emeritus ved DPU på Aarhus Universitet.
  • 13.30-14.15: Balance i uddannelses-Danmark? Med bl.a. prorektor Berit Eika fra Aarhus Universitet. 
Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet, Forskning, Forskning, Ekstern målgruppe, Samarbejde, Uddannelse