Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Klare retningslinjer for modtagelse af gaver

I DR’s "21 Søndag" den 29. januar blev AU omtalt i forbindelse med en sag mod en tidligere ansat. Aarhus Universitet har takket nej til at medvirke i "21 Søndag", da retten har fastslået, at der stadig er navne- og identifikationsforbud.

29.01.2017 | Anders Correll

Foto: Colourbox

Sagen omhandler uretmæssig modtagelse byggematerialer fra en ekstern leverandør. Aarhus Universitet har behandlet sagen efter gældende regler. Universitetet har ikke lidt tab, og forløbet har ikke haft indflydelse på universitetets valg af ekstern leverandør.

"Det er en kedelig sag for alle parter, men vi betragter sagen som et særtilfælde og har fortsat stor tillid til, at alle vores medarbejdere følger universitetets gældende regler for modtagelse af gaver fra eksterne aktører”, siger universitetsdirektør Arnold Boon.

Som offentligt ansat ved Aarhus Universitet må man ikke må modtage gaver eller andre fordele fra eksterne forbindelser.

Tilbage i april 2016 offentliggjorde Aarhus Universitet et sæt opdaterede regler med retningslinjer for modtagelse af gaver, som alle AU-ansatte er omfattet af.

Er du i tvivl om, hvad man som medarbejder må, kan du få et hurtigt overblik her

Administrativt, Alle grupper, Alle AU-enheder, Universitetsledelsens Stab