Klimaændringerne kan betyde eventyr eller mareridt alt afhængig af, hvor man er og hvordan man tilpasser sig. I Danmark og de øvrige nordiske lande vil der være både fordele og ulemper – men vi kommer ikke uden om alvorlige tilpasninger.

30.04.2015 | Janne Hansen

Forestil dig dette: Varmen har bagt landskabet tørt i ugevis. Du kører forbi marker, hvor stribevis af strunke solsikker smiler mod solen. Lidt variation byder landskabet på, for solen bager også ned på vinmarker. Lidt længere fremme kommer du til landets vestkyst, hvor din familie i generationer har haft et sommerhus. Det sommerhus er for længst forsvundet. Det gled ned af sandklitten, som eroderede og forsvandt i havet. Nu ligger turisterne i sommerhuse længere inde i det foranderlige land.

Dette billede kan meget vel være Danmark om få årtier. Den globale opvarmning ændrer klimaforholdene, hvilket påvirker en lang række faktorer i vores byer, kyster, vandmiljø, natur og landbrugslandskab. Klimaændringerne vil byde på nye muligheder, problemer og udfordringer. Det er vigtigt, at vi forstår, hvad vi er op imod, og hvordan vi kan tilpasse os klimaændringerne.

Vi skal klimatilpasse os

Klimaændringerne er allerede i gang, og vi er kommet dertil, hvor det ikke længere er tilstrækkeligt at diskutere, hvad man kan gøre for at nedsætte udledningen af de drivhusgasser, der bærer skylden for den menneskeskabte globale opvarmning. Nu skal vi i gang med at finde løsninger, så vi kan tilpasse os klimaændringerne.    

"Selv hvis vi holdt op med at udlede drivhusgasser i dag, vil det ikke bremse deres effekt med det samme. Der vil stadigvæk ske global opvarmning mange år frem. Vi bliver derfor nødt til at tilpasse os de ændrede forhold uanset hvad," siger professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Sammen med samarbejdsprofessor Erik Jeppesen fra Institut for Bioscience er han medforfatter på en rapport, der ser på konsekvenser, sårbarhed og tilpasning til et klima i forandring for så vidt angår byerne, vandmiljøet, naturen, kysterne samt fødevareproduktionen og -forsyningen. Rapporten er udgivet af Naturstyrelsen og giver en kort gennemgang af den femte vurderingsrapport fra FN’s klimapanel (IPCC).

Et broget billede

Hvad er det så, vi er op imod? Og hvad skal vi gøre for at leve med klimaforandringerne? I det store og hele vil de effekter, som Danmark kommer til at opleve, være påvirket af vejrforhold, der er mere uforudsigelige, mere ekstreme og varmere. Vand bliver også en væsentlig spiller – og der bliver både for meget og for lidt af det.

"I Danmark vil vi få et varmere klima året rundt med mere vand om vinteren og mere tørke om sommeren. Vi vil også få mere styrtregn og andet ekstremt vejr, og oversvømmelser og tørke vil blive mere ekstreme," forklarer Jørgen E. Olesen.

Klimaændringerne vil give Danmark både fordele og ulemper. I byerne og kystområderne skal vi ruste os til at modstå flere oversvømmelser, mens man ude på landet kan se hen til at dyrke nye afgrøder som solsikker, vin og majs. Naturen på land og til vands får svært ved at opretholde sine nuværende økosystemer og kysterne risikerer at blive ædt væk af havet.

Sikring mod højere havniveau bliver dyrt

Danmark er ikke en øde ø set i klimasammenhæng. De effekter af klimaforandringer, der sker i andre dele af verden, vil påvirke Danmark på en lang række områder. En af dem er, at havets niveau stiger, fordi isen på polerne smelter. Vi vil sandsynligvis opleve stigninger i havets niveau på 70 cm eller mere i løbet af det 21. århundrede.

I forhold til bruttonationalprodukt er Danmark et af de fem lande i Europa, der står til de højeste skadesomkostninger ved stigninger i havniveauet. Vi skal derfor tænke i kystsikring – men Danmark er også et af de lande, det vil koste mest at kystsikre, fordi vi har så lang en kystlinje. Hvis man ikke gør noget, vil omkostninger til genopretning og erstatninger være langt højere – på EU-niveau er estimatet, at de bliver seks gange så høje.

Den globale opvarmning vil påvirke Danmarks muligheder inden for fødevareproduktion og eksport af fødevarer. På plussiden bliver det sådan, at når landbrugsproduktionen svigter i de sydlige lande på grund af tørke og vandmangel, så øger det mulighederne for, at vi i Danmark kan eksportere flere fødevareprodukter. Temperaturstigningerne giver allerede nu en længere vækstsæson til gavn for landbrug og skovbrug. Fiskerne oplever, at der kommer nye arter i de danskfiskede farvande. 

Mest plus for fødevareproduktionen

Der tegner sig et broget og komplekst billede. For at forstå, hvad der er op og ned angående de effekter, vi kommer til at opleve som følge af klimaforandringer, og skabe et overblik over, hvad vi skal tilpasse os, er det nødvendigt at se på tingene bid for bid. Lad os begynde med noget, som alle har brug for: Mad.

FN anslår, at verden skal fordoble sin produktion af afgrøder frem til 2050 som følge af et stigende befolkningstal og en stigende levestandard. Det kan komme dansk fødevareproduktion til gode.

I Norden vil vi opleve, at vækstsæsonen bliver længere på grund af stigende temperaturer. En længere og varmere vækstsæson vil betyde, at udbytterne i mange afgrøder vil stige. De højeste stigninger i udbytte vil ske i de afgrøder, der bedst kan udnytte en længere vækstsæson, for eksempel græs, roer og majs. Vi vil også kunne dyrke helt nye afgrøder som solsikker og vin.

"Hvis vi skal bidrage til at øge fødevareproduktionen, må vi se på, hvordan vi kan udnytte den længere vækstsæson bedst muligt. Det kan vi gøre ved at dyrke andre afgrøder eller andre sorter, der bedre kan klare de nye klimaforhold. Vi skal også tænke på, hvordan vi kan udnytte de nye klimaforhold til at maksimere produktionen af biomasse. Vi skal bevæge os væk fra korn og mere mod roer, græs og elefantgræs, som kan bruges til bioraffinering til produktion af protein og energi," siger Jørgen E. Olesen.

Sten på vejen

Helt problemfrit bliver fremtidens fødevareproduktion i Danmark ikke. Et varmere klima vil medføre mere fordampning, så risikoen for tørke om sommeren øges. Det vil øge behovet for markvanding især for afgrøder med en lang vækstperiode. Omvendt kan øget nedbør øge behovet for dræning.

Den stigende variabilitet i vejret og flere ekstreme vejrforhold som hedebølger, tørke, storme og intens og vedvarende nedbør vil medføre en stigning i produktionens variabilitet, nedsat produktivitet og øget usikkerhed for producenterne. Det vil også påvirke vores husdyr, der kan få varmestress og producere mindre mælk og kød.

Et varmere klima giver også ændrede vilkår for skadegører som snyltere, insekter og sygdomme hos både planter og husdyr, hvilket kan påvirke produktiviteten. I planteproduktionen kan det føre til et øget behov for plantebeskyttelse, herunder pesticider, hvilket kan påvirke miljøet. Der kan opstå flere vektorbårne sygdomme hos husdyr – også sygdomme, der kan smitte mennesker. Det vil kræve en tættere overvågning af husdyrsygdomme.

Der er mange muligheder for øget landbrugsproduktion i Danmark, men det vil betyde øget pres på miljø og natur. Konsekvenserne kan blive øget pres på vandressourcer til vanding og forværrede forhold for vandmiljøet. Det bringer os til endnu et væsentligt område: Vand

Vandmiljøet belastes

Vandmiljøet bliver mere sårbart, fordi klimaet bliver varmere. Varmen giver bedre betingelser for algevækst. Samtidig kan man forvente mere udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet dels på grund af mere styrtregn og dels på grund af intensivering af fødevareproduktionen.

Konflikten mellem behovet for øget fødevareproduktion og behovet for at sikre sundt vandmiljø vil forværres med et varmere klima. Løsning af denne konflikt kræver radikal udvikling af ny teknologi inden for fødevareproduktionen og ændringer i menneskets livsstil f.eks. ved at vi spiser mindre kød.    

Når man taler om vand, taler man også om oversvømmelser – og dem får vi flere af. Globalt set er der blevet mere hav og mindre land i sidste århundrede. I hele det 20. århundrede er det globale havniveau steget med 1,7 mm/år, men siden 1993 er det steget med 3,2 mm/år. Udviklingen bliver mere markant i det 21. århundrede

Oversvømmelse er ikke kun knyttet til havspejlstigninger. De kan også forekomme fordi:

• der falder kraftigere nedbør end jorden kan nå at opsuge
• grundvandspejlet stiger op til terræn
• vandspejlet i vandløb eller vandrør stiger til kanten og vandet løber ud på terrænet

Stigning i havets niveau vil føre til erosion af kysterne, oversvømmelser og forurening af ferskvandsressourcer. Det vil mange steder være sværere at finde sand nok til kunstig opbygning af strande og klitter. Jo mere havet stiger, jo værre bliver situationen.

Byer i vand til knæene

I Europa vil oversvømmelser påvirke et stigende antal mennesker og de materielle tab bliver to- eller tredoblet inden 2080. Det er derfor vigtigt at have en tilstrækkelig robust planlægning, der kan tage højde for det langsigtede perspektiv i fremtidige havniveaustigninger.

Oversvømmelser er ikke mindst et problem i byerne, hvor der er en større koncentration af mennesker og bygninger. Byområder er generelt meget sårbare. Udover at ekstreme vejrhændelser som styrtregn, hedebølger, orkaner og stormfloder kan ødelægge meget, er byer udsat for den såkaldte urbane opvarmning. Det betyder, at byerne i sig selv er varmere, og det øger behovet for klimatilpasning.

Klimaændringerne kan påvirke byernes infrastruktur i form af vand- og energiforsyning, afløbssystemer, transport og it samt sundhed, bebyggelser og økosystemer.

Naturen lider

Naturen får også udfordringer. Ifølge rapporten fra Naturstyrelsen vil danske skove, søer og vandløb overvejende blive påvirket negativt som følge af stigende temperaturer. Økosystemerne vil ændre sig, fordi mange plante- og dyrearter enten flytter væk eller uddør. Andre, de såkaldte invasive arter, vil flytte ind.

Foråret begynder tidligere. Det kan betyde, at de forskellige arter i fødekæden kommer ud af takt med hinanden og går glip af vigtige muligheder for at skaffe føde. Der vil også være ændringer i frekvensen af sygdomsangreb.

I takt med at naturen ændrer sig bliver økosystemerne mindre stabile. Det betyder, at de bliver mere sårbare for påvirkninger, og der kan ske mere voldsomme ændringer, når der opstår ekstremhændelser som øget nedbør og særligt varme perioder.

Helt skidt er det ikke: En længere vækstsæson i kombination med et forhøjet niveau af CO₂ i luften giver gunstige vækstforhold, så der produceres mere biomasse – og det bliver især løvskov der kan få gavn af dette. 

Naturen, herunder vandmiljøet, kan gives en hjælpende hånd til at modstå klimaændringer ved en række tiltag, der går ude på at retablere naturen eller skabe ny, bynær natur.

Vejen til en klimarobust fremtid

Effekterne af klimaforandringerne vil koste os mange penge. Hvis vi ikke forbereder os på effekterne og klimatilpasser os, vil det koste endnu flere penge.

Det er ikke nok at købe paraplyer og sandsække. Klimatilpasningerne skal tage udgangspunkt i det konkrete sted og den konkrete sammenhæng. Det er også nødvendigt at sikre, at den planlægning, der foretages nu, er tilstrækkeligt robust. Tiltag, der sættes i gang, skal løbende vurderes og justeres på grundlag af deres omkostninger, effektivitet og fleksibilitet. Planlægning giver mulighed for at reducere omkostningerne ved tilpasningen.

Det er umuligt at fremskrive med sikkerhed, hvordan fremtidens udledning af drivhusgasser bliver, og hvordan den samfundsmæssige udvikling tager sig ud over længere tid. Der er også usikkerhed forbundet med forudsigelser af oversvømmelser, sundhedsrisici, vandmangel, ekstreme hændelser, tab af biodiversitet og andre afledte effekter af klimaforandringerne. Det er derfor afgørende, at klimatilpasningerne er fleksible.

Rapporten ”Analyse af IPCC delrapport 2. Effekter, klimatilpasning og sårbarhed – med særligt fokus på Danmark” kan hentes her.  Se også temanummeret Vand & Jord, nr. 3, september 2014, der omhandler klimatilpasning.