Kan man sammenligne atomer med bowlingkugler? Det gjorde Ph.d.-studerende Nils Byg Jørgensen og vandt dysten i forskningsformidling.

26.09.2015 | Signe Schou

7 ph.d.-studerende, 7 emner. Deltagerne har hver 4 minutter til at forklare, hvad de forsker i, og hvorfor det er vigtigt. Det er afgørende at få sit budskab formidlet på en levende måde, for publikum skal nemlig stemme på deres favorit.

Et eventyr om atomer

Nils Byg Jørgensens fortælling om de kolde atomer starter i et laboratorium i en kælder under en parkeringsplads på Aarhus Universitet. Her kan forskere skabe det koldeste miljø i universet, temperaturer der ligger lige over det absolutte nulpunkt. Og når atomer køles så langt ned, kan man lære noget nyt om dem, som bl.a. er vigtigt for at forstå hvordan superledere virker. Publikum fanges straks ind i fortællingen, hvor atomer bliver sammenlignet med bowlingkugler og lyspartikler med bordtennisbolde, og hvor forskerne er helte, der trodser udfordringerne og løser mysteriet.

Det er Folkeuniversitetet, som står bag forskerdysten. En stopfyldt sal vidner om interessen for, hvad der rører sig i forskningsverdenen. Og netop formidlingsaspektet er vigtigt, fremhæver prorektor Berit Eika, der i aften sidder i dommerpanelet. ”Unge forskere er blevet meget bevidste om, at kommunikation og formidling er en vigtig del af deres rolle. At kunne formidle nytteværdien af sin forskning er i dag afgørende for at tiltrække midler i et benhårdt konkurrencemiljø.”

AIDS med balloner

Forskerne bruger utraditionelle redskaber til at engagere deres publikum. Sara Konstantin Nissen, som forsker i AIDS, sprænger en ballon fuld af konfetti for at vise, hvordan virus spreder sig mellem celler. Ulrich Thy Jensen, som forsker i ledelse, bruger en gulerod som taktstok, mens han forklarer hvad motivation betyder.

”God forskningsformidling er at finde ind til letheden, samtidig med at man har hele tyngden af sin viden med sig,” siger dommer Pernille Bandholm Jacobsen og fremhæver vigtigheden af at bruge hverdagsord og genkendelige ting, når man skal fortælle om komplekse sammenhænge. At turde bruge sig selv er også vigtigt. Silke Stjerneklar indleder sin præsentation om angst med at ringe til arrangøren og aflyse sin optræden, fordi hun er bange for at stå på scenen. Det får hun ros for af dommerne. ”Forskeren bruger sig selv som subjekt, vi ser et menneske som er bange, og vi identificerer os med hende”.

Nysgerrighed er den afgørende drivkraft

Berit Eika roser det brede perspektiv på viden og forskning, som de unge forskere repræsenterer, og deres evne til at formidle det levende. ”Selv meget specielle emner kan - og skal - formidles. Det gør os klogere som befolkning, og den nysgerrighed, vi ser afspejlet i de unge forskere er det stof, der driver vores samfund fremad.”

Deltagere i ForskerFight 2015:

• Alexander Fjældstad, Institut for Klinisk Medicin: Lugtesans og sygdom - kan man lugte om enden er nær?
• Jakob Holm Jørgensen, iNano: Intelligent design - menneskeskabte materialer på atomar skala
• Ulrich Thy Jensen, Institut for Statskundskab: The drive within - kan ledelse og motivation bidrage til bedre offentlige serviceydelser?
• Sara Konstantin Nissen, Institut for Biomedicin: Mysteriet om AIDS - hvorfor dør immuncellerne, og kan vi forhindre det?
• Nils Byg Jørgensen, Institut for Fysik og Astronomi: The coolest stuff in the world - et spring ind i fremtiden med ultrakolde atomer
• Silke Stjerneklar, Psykologisk Institut - Angstbehandling på nettet - et kig ind i fremtiden?
• Micki Sonne Kaa Sunesen, Fagdidaktik ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse: At gøre verden til et bedre sted at lære - læring i spændingsfeltet mellem hjerne og kontekst

Dommere:

• Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør, Danmarks Radio
• Berit Eika, prorektor, Aarhus Universitet
• Pernille Bandholm Jacobsen, konsulent, Klods Hans for Viderekomne

ForskerFight blev præsenteret af Folkeuniversitetet som en del af festivalen Hearts and Minds.