”Hvordan håndterer man arbejdsforholdene for kommunalpolitikere? Det er der ingen enkel løsning på”, siger adjunkt Morten Jakobsen.
01.10.2013 |
”Det fremhæves ofte, at kommunalpolitikerne er under pres i disse år. Årsagen er, at cocktailen familieliv, erhvervsarbejde og et kommunalpolitisk hverv med et stadigt stigende tidsforbrug kan være vanskelig at håndtere. Hvis det bliver kombineret med en situation, hvor den statslige styring anses for stigende og en samfundsøkonomi, hvor prioriteringerne skal være skarpere end hidtil, efterlader det ofte et billede af kommunalpolitikere, som er presset af eksterne faktorer”, siger adjunkt Morten Jakobsen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Han har sammen med sin kollega Martin Bækgaard og professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet undersøgt kilder til frustrationer og glæder blandt kommunalpolitikerne.
Undersøgelsen viser, at det i langt højere grad er mere interne forhold, der udgør de væsentligste kilder til frustration. Det er f.eks. dårligt samarbejdsklima i kommunalbestyrelsen, byrådskollegernes opførsel, sognerådspolitik og administrationen. Det betyder ikke, at kabalen med at få familieliv, erhvervsarbejde og kommunalpolitik til at gå op er uden betydning, men interne forhold i kommunalbestyrelsen bliver altså nævnt først som kilder til frustration. Omvendt er et godt samarbejdsklima og fravær af sognerådspolitik blandt de største kilder til glæde hos kommunalpolitikerne. F.eks. udtaler en af politikerne, at man bliver glad, når: ”…vi får sat fokus på det politiske indhold – når alle politikerne løfter sig væk fra sognerådsdiskussionerne og tager hele kommunens perspektiv med i overvejelserne.”
En sammenligning over tid - nemlig mellem 1995, 2003 og 2012 - viser yderligere, at der ikke er sket væsentlige ændringer i, hvad der frustrerer kommunalpolitikerne mest. Heller ikke Strukturreformen skulle have haft nogen effekt på, hvad kommunalpolitikerne føler sig mest frustrerede over.
”Det er en meget spændende problemstilling, hvordan man håndterer arbejdsforholdene for kommunalbestyrelser. Kommunalpolitikere er ganske vist fritidspolitikere – men det er rigtig mange mennesker og rigtig mange midler, de er ansvarlige for. Derfor er det også meget vigtigt, at deres arbejdsforhold bliver taget seriøst, og at man interesserer sig for, hvordan man sikrer dem gode arbejdsforhold”, forklarer Morten Jakobsen.
Og hvem skal så regulere og styre kommunalpolitikernes arbejdsforhold?
”Der er ingen enkel måde at løse problemet på. Skal det f.eks. være borgmesteren? Men borgmesteren er også med i et parti og er politiker. Så borgmesteren er nok ikke den naturlige arbejdsgiver på dette område”, mener Morten Jakobsen.
Han opfordrer derfor til, at man får gang i debatten og udarbejder information, som kan kortlægge kommunalpolitikernes arbejdsforhold og pege på løsninger, der kan forbedre dem.